12. december 2021
Den største vilde kat i verden gør comeback
Flere lande gør en stor indsats for at redde amurtigerne, men den primære dødsårsag er dog stadig mennesker.
Flere lande samarbejder for at beskytte amurtigere mod menneskeskabte trusler. Foto: Jeff Meigs on Unsplash
Hvis du har set ”Tiger King” på Netflix, så ved du måske, at der findes flere tigere i fangenskab alene i USA end vilde i naturen. Én tigerart prøver dog ihærdigt at vende den udvikling.
Amurtigeren, der også bliver kaldt den sibiriske tiger, lever især i det østlige Rusland. Arten er den største vilde kat i verden og kan veje helt op til 300 kg. Den kan overleve i nætter med minus 40 grader på grund af dens tykke pels. Tigerne var næsten uddøde i 1940’erne med kun cirka 40 stribede individer tilbage.
Det daværende Sovjetunionen lavede i 1947 drastiske tiltag for at redde tigerdyret ved at oprette beskyttede naturområder og kontrol mod krybskytteri. Den hårde linje hænger ved til i dag. Rusland slår nemlig endnu barskere ned end nogensinde før, hvis en person bliver taget i at jage amurtigere eller fælde træer i det beskyttede naturområde.
Der lever i dag cirka 15 gange så mange amurtigere i den vilde og kolde natur end i 1940’erne. Op til 600 vilde amurtigere er blevet observeret, og de første tigerfodspor i 50 år er blevet spottet i den nordøstlige sibiriske republik Sakha.
Selvom Rusland har strammere regler end tidligere, der beskytter dyrene, så er 80 procent af tigernes dødsårsager stadig relateret til mennesker.
Stop en krybskytte, red en tiger
Det er ikke let at beskytte det store dyr. Der skal både teknologi og mandskab til. NGO’en The Amur Tiger Centre bruger kameraer og kunstig intelligens til at indsamle data om amurtigerne og deres leveområder, så de kan beskytte dem mere effektivt. Organisationen står også for at patruljere området med pansrede køretøjer for at standse krybskytter. For bare et årti siden blev 70 tigere skudt årligt af krybskytter, nu er det tal nede på 20.
Området ved Amur-floden, der deler Rusland og Kina, er ikke befolkningstæt, hvilket gør det nemt for tigerne at strejfe rundt i selvvalgt ensomhed. Tigerne er nemlig enspændere og mødes kun for at parre sig. Der er dog kommet flere mennesker og fabrikker til området de seneste par år, og der er blevet anlagt veje tværs gennem tigernes territorium.
Det er for farligt for tigerne at krydse vejene, derfor er der også blevet bygget korridorer, der forbinder de nu fragmenterede naturområder, også på tværs af landegrænser. Det kan være små stier, hvor tigerne uforstyrrede kan vandre fra det ene naturområde til det andet. For eksempel fra det østlige Rusland til det nordøstlige Kina.
Et sted, er der endda bygget en halv kilometer lang tunnel. Det gør det nemt for tigerne at lede efter mad på store områder uden, at de skal bekymre sig om biler, grænser og mennesker.
Flere amurtigere i Kina
Også i det nordøstlige Kina er amurtigeren på vej tilbage. Et studie, der er lavet af blandt andet naturorganisationen ’Wildlife Conservation Society’ (WCS), viser en stigning fra otte tigere i området i 1990’erne til hele 55 tigere observeret mellem 2013-2018.
Udviklingen er sket efter, at Kina har etableret flere beskyttede naturreservater og har gjort det forbudt at fælde træer i området. Det har tvunget mange mennesker, der levede af at sælge tømmer, til at finde et nyt arbejde og dermed flytte væk. Skoven har derfor haft mulighed for at komme sig, og det har givet tigerne et større areal at bevæge sig på uden at støde ind i mennesker.
Ikke kun amurtigerne, men alle verdens seks tigerarter gør et langsomt, men lovende comeback. Der findes tigere i Indien, Kina, Nepal, Rusland og Bhutan. I 2010 var der kun 3200 vilde tigere tilbage i hele verden. Det er en anden historie i dag. I Indien alene i 2019 var der mellem 2.600-3.350 tigere. De andre lande har også set en markant stigning de sidste 10 år.
Der var kun 40 amurtigere
70 amurtigere