21. maj 2020

Eksempler fra hele verden viser, at naturen kan genoprettes

Der kommer hele tiden masser af konkrete eksempler på, at det godt kan lade sig gøre at vende tilbage til en grønnere planet – hvis vi vil.

Grafik: Lauge Eilsøe-Madsen, pensler CCBY jschill

Mange steder i verden er det ikke længere nok at stoppe med at ødelægge naturen. Der er nu brug for at genopbygge den natur, der allerede er gået tabt. Ikke bare for vores fornøjelses skyld, eller ud fra en etisk overvejelse, men også fordi naturen helt konkret beskytter mennesker og giver grønne tal på bundlinjen. Heldigvis er der mange projekter i gang over hele verden, der viser, at det godt kan lade sig gøre at både beskytte og genoprette naturen. Hvis disse projekter skaleres op, giver det håb for at standse tabet af biodiversitet.

Læs mere:Analyse: Hvis vi redder naturen, kan naturen redde os

Omsorg for havet betaler sig

Et af de steder, det virkelig kan betale sig at genoprette naturen, er i havet. Fisk og skaldyr giver både arbejde og mad på bordet for millioner af mennesker verden over. Omkring en tredjedel af verdens fiskebestande er overfiskede, og tallet har været stigende i de senere år. Men det kan godt lade sig gøre at bruge havenes ressourcer bæredygtigt. Forskning viser, at der er kommet flere fisk i havet ud for de lande, der sætter grænser for fiskeriet og overholder kvoterne. Når bestanden af fisk stiger, kan man samtidig fange flere af dem hvert år, uden at det går ud over næste års fangst.

Læs mere:Strammere styring har givet flere fisk i havet

Men det er ikke kun vigtigt, hvor mange fisk der er i havet. Gode forhold på bunden betyder også meget for, om livet i havet trives. Mange steder er de naturlige muslinge- og stenrev blevet ødelagt af skadelige fiskemetoder, og det har betydet færre fisk og muslinger.

Men i flere lande har man nu fået øjnene op for, hvor vigtige revene er, og forsøgsprojekter viser, at det godt kan lade sig gøre at genskabe dem. Det sker blandt andet ved, at man samler de tomme muslingeskaller sammen fra restauranter og sender dem tilbage til havet. Bunkerne af skaller på bunden giver gode forhold for, at nye små muslinger kan sætte sig fast, og det er begyndelsen på et nyt rev. Samtidig virker muslinger som små vandrensningsmaskiner, og når der kommer flere af dem, bliver vandet i havet renere.

Læs mere:Rester fra restauranter reetablerer rev

Nogle lande beskytter deres regnskov

Der er også nogle gode nyheder at finde oppe på land, selvom det samlede billede ikke er særlig godt. Verdens regnskove bliver stadig fældet, men det går generelt langsommere nu end tidligere. Nogle lande som Brasilien har igen skruet op for motorsavene, mens et land som Indonesien er gået fra at blive set som skov-skurk til at beskytte sine skove bedre i stedet for at rydde træerne for at dyrke ris og palmeolie. Især Indonesiens regnskov er vigtig at bevare, fordi skoven ofte vokser oven på tørvemoser, som udleder enorme mængder kuldioxid, når skoven forsvinder og der går ild i tørvejorden. Ved at beskytte skoven sikrer man sig, at denne CO2 bliver i jorden, hvor den ikke gør nogen skade.

Læs mere:Indonesien genopretter enorme tørveskove

Det er også i Indonesien, at den truede orangutang lever. Meget af orangutangernes skov er blevet ødelagt de senere år, men der er forsøg i gang med, om det er muligt at plante skoven tilbage. Det er ikke så let, fordi tropisk regnskov består af en lang række planter, svampe og dyrearter, der lever i et samspil. Så selv når man planter nye træer, tager det meget lang tid, før naturen helt kommer sig. Derfor er det fortsat vigtigt at beskytte den regnskov, der er tilbage. Men at stoppe afskovningen og begynde genplantningen er første skridt.

Læs mere:Ny regnskov spirer frem på Borneo

Godt nyt for smukke dyr – og for de grimme

Orangutangen er bare ét ud af en lang række sjældne dyr, der stadig truede, men hvor tingene nu ser lidt lysere ud. Der er en stigende indsats i mange af verdens lande for at redde en lang række af de mest populære dyrearter. For eksempel har både næsehorn, pandaer, tigere, hvaler og havskildpadder fået det bedre i de seneste ti år, og der er kommet flere af dem. Det er samtidig godt nyt for en masse andre dyr og planter, der ikke er lige så flotte eller spændende, men som alligevel er vigtige i naturens kredsløb og værd at bevare. For når man beskytter de store dyrearter, beskytter man oftest også hele den natur, de lever i, og det kommer også de knap så smukke dyr til gode.

Verden er stadig langt fra at have reddet eller genoprettet den naturrigdom, vi havde for bare halvtreds år siden, men alligevel viser de mange eksempler, at vi har en mulighed for at stoppe ødelæggelsen og begynde at vende udviklingen.

Læs for eksempel:
Flere vilde dyr i fremgang
Havskildpadderne vender tilbage
Indiens tigerbestand stiger
Verden har fået flere pandaer
Sydhavsekspedition: Rekordmange hvaler vender tilbage til slagtepladser

Thomas Gringer Jakobsen

Journalist

Thomas er uddannet fra Journalisthøjskolen. Han har rejst og boet i Indien, Mellemøsten og Latinamerika og har været tæt på både ildfluer i regnskoven og lossepladser med bjerge af brændende affald. Blandt yndlingsemnerne er naturbevarelse, krig og fred, klima og ny teknologi.

Start ugen med vores nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks hver mandag morgen.