En sejr for kvinder: Honduras afskaffer forbud mod fortrydelsespillen

På Kvindernes Internationale Kampdag, onsdag den 8. marts, løftede regeringen i Honduras et forbud mod fortrydelsespiller i landet.

Fortrydelsespillen har været forbudt i Honduras siden 2009 – indtil nu.

Honduras har en af de mest restriktive abortlovgivninger i verden, og derfor er afskaffelsen af forbuddet mod fortrydelsespillen en kæmpe sejr, lyder det fra aktivister i det mellemamerikanske land.

En af dem er Sandy Arteaga. Hun er aktivist i Honduras, hvor hun blandt andet kæmper for kvinders rettigheder til prævention og abort. I 2022 blev hun kåret af BBC som en af de 100 mest indflydelsesrige kvinder i verden.

”Det er en sejr efter 14 år med forbud – vi troede næsten ikke på det. Vi er enormt begejstrede for, at kvinder endelig har muligheden for at stoppe graviditeter, før de opstår. Vi har mange teenagegraviditeter, voldtægter og vold i landet hver eneste dag, så denne her sejr er kæmpestor,” siger hun.

Ikke en abortpille

Aktivisten Sandy Arteaga fortæller, at der er en udbredt opfattelse i landet af, at fortrydelsespillen er en form for abort. Det er på trods af, Verdenssundhedsorganisationen, WHO, beskriver fortrydelsespillen som et præventionsmiddel, og altså ikke en pille, som stopper graviditeter.

Det er netop derfor, kampagnen ”Hablemos lo que es” – løst oversat til ”lad os tale om, hvad det er” – har lavet oplysningsarbejde i Honduras siden 2019 om, at fortrydelsespillen er nødprævention og ikke en form for abort. Sandy Arteaga er talsperson for kampagnen.

”Vi har arbejdet rigtig meget med at få informationen ud til ældre personer, teenagere, sundhedspersonale, lærere og alle andre, som har brug for at blive oplyst om det,” fortæller hun.

“Mit land er både meget religiøst og konservativt, så det er enormt besværligt at snakke om det her, når befolkningen har en forkert forståelse af, hvad fortrydelsespillen er. Det kan være enormt trættende, men det er en samtale, vi bliver nødt til at have”.

Risikerer fængsel for aborter

Aborterer er ulovlige i Honduras under alle omstændigheder, også hvis den gravide har været udsat for voldtægt eller incest, hvis moderens liv er i fare, eller hvis fosteret ikke kan leve uden for livmoderen. Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch kan man risikere fængsel i op til seks år i Honduras, hvis man får foretaget en abort eller er med til at udføre den.

Så sent som i 2021 tilføjede Honduras’ regering abortforbuddet til landets forfatning og gjorde det dermed sværere end nogensinde at kunne ændre i abortlovgivningen i fremtiden. Samtidig blev antallet af kongresmedlemmer, der skal til for at ændre loven, hævet fra to tredjedele af kongressen til tre fjerdedele. Det betyder, at 96 ud af i alt 128 kongresmedlemmer skal stemme for, hvis loven skal ændres.

Det blev blandt andet mødt af kritik fra FN.

Selvom aborter er forbudte, finder aborter stadig sted – de er bare ulovlige og mere usikre. En gruppe FN-eksperter har vurderet, at mellem 51.000 og 82.000 usikre aborter finder sted i Honduras hvert år, men det er svært at vurdere med sikkerhed, fordi mange kvinder ikke opsøger lægehjælp, hvis noget går galt.

Samtidig er antallet teenagefødsler i landet højt – også højere end gennemsnittet i de øvrige latinamerikanske lande. Ifølge FN har hver fjerde pige i Honduras været gravid mindst én gang, inden hun fylder 19 år.

Honduras første kvindelige præsident

Det var Honduras første kvindelige præsident, Xiomara Castro, som underskrev beslutningen om at afskaffe forbuddet mod fortrydelsespillen. Hun har siddet på posten siden januar 2022, og hun gik blandt andet til valg på at bløde op for den stramme abortlovgivning og generelt fremme kvinders vilkår i landet.

”Det, præsidenten gjorde, var både historisk og symbolsk. Vi har aldrig før haft en præsident, som har taget så stor en beslutning om at støtte kvinders rettigheder – måske udover at give kvinder retten til at stemme,” siger den honduranske aktivist, Sandy Arteaga.

Men selvom kvinder i Honduras nu lovligt kan bruge nødprævention, er der stadig lang vej igen.

”Vi har stadig meget arbejde foran os. Der er stadig ikke nogen apoteker, som sælger fortrydelsespillen. Der er en implementeringsproces, før fortrydelsespillen bliver tilgængelig. Der er også apoteker, som siger, det ikke vil sælge ”abortpillen.” Vi holder løbende øje med udviklingen og håber, at den bliver tilgængelig for alle snart,” siger hun.

Desuden tror Sandy Arteaga, at mange ældre kvinder vil afholde sig fra at bruge fortrydelsespillen, selv når den bliver tilgængelig, fordi de stadig forbinder den med abort, ligesom hun frygter, at det bliver sværere at få adgang til nødprævention på landet end i byerne. Derfor mener Sandy Arteaga, at det er vigtigt at fortsætte kampen for flere rettigheder til kvinder i Honduras.

”Vi kan ikke miste håbet i kampen for vores rettigheder. Jeg ser noget virkelig smukt vokse frem i den feministiske bevægelse, flere og flere kvinder bliver en del af den, og det er virkelig kraftfuldt. Det giver mig endnu mere håb,” siger hun.