26. september 2021

Glædestårer i Mexico efter afkriminalisering af abort

Mexicos højesteret har enstemmigt gjort de love, der straffer kvinder for at få fortaget abort, forfatningsstridige.

Abort i Mexico er blevet afkriminaliseret. Foto: Santiago Sito CCBY

Der var fejring i gaderne i Mexico, da landets højesteret enstemmigt vedtog, at love, der straffer kvinder for at få fortaget abort, er forfatningsstridigt. Det udløste kram og glædestårer, fordi der til sidste øjeblik var usikkerhed om, hvad udfaldet ville være fra domstolen. Der var dog også abortmodstandere, der rasede, gav udtryk for deres uenighed, og var dybt frustrerede.

Den mexicanske beslutning kommer kun ni måneder efter, der blev råbt ”Es ley” (red. ”det er lov”) i gaderne i Argentina. Demonstranterne viftede med grønne klude og huede, da det argentinske senat i slutningen af december 2020 vedtog, at abort skulle være frit, sikkert og lovligt. Den historiske afgørelse fik det til at boble i hele Latinamerika, både af forargelse og forhåbning. Derudover kommer afgørelsen kun en uge efter Texas har forbudt abort efter et hjerteslag er opdaget, hvilket er ca. seks uger inde i graviditeten.

I Latinamerika er der 33 lande, men kun fem af landene straffer ikke kvinder for at få fortaget abort. Det er Argentina, Cuba, Uruguay, Guayana og nu Mexico. I lande som El Salvador, Den Dominicanske Republik, Nicaragua, Honduras og Haiti er abort fuldstændig forbudt, mens der i for eksempel Brasilien og Chile er undtagelser, hvis kvindens liv er i fare, eller hvis kvinden har været udsat for voldtægt.

En spørgsmål om overlevelse

I Mexico var det tidligere kun tilladt i fire delstater ud af 31 at få foretaget abort indenfor 12 uger. Det gjaldt blandt andet i Mexico City. Nogle delstater havde strengere lovgivning end andre, og flere kvinder sidder stadig i fængsel for at have aborteret ofte under farlige forhold. Der er cirka 700 kvinder, der hvert år bliver retsforfulgt i Mexico for at få foretaget en illegal abort.

”Denne beslutning er selvfølgelig et vigtigt signal til resten af landet og det politiske system om, at der skal ske noget nu,” siger Misha Wolsgaard-Iversen er Latinamerika-ekspert og arbejder som seniorrådgiver i udviklingsorganisationen Oxfam IBIS.

”Abort er en utrolig vigtig brik i kvinders rettigheder og selvbestemmelse over egen krop. Fri abort er, udover at være et politisk krav, også et spørgsmål om overlevelse. Det er med livet og helbredet som indsats, du får fortaget en illegal abort,” forklarer hun og fortsætter:

”Det er også en økonomisk og social slagside, det handler om kvinders position i samfundet. Hvorvidt de får lov til at færdiggøre deres uddannelse, og om de får de samme fremtidsmuligheder som mænd. Højesteretsbeslutningen er et vigtig vink med en vognstang om, at det ikke er lovligt at straffe kvinderne for dette”.

Næste skridt efter afkriminaliseringen bør ifølge kvinderetsorganisationerne være at legalisere abort

Det er også en økonomisk og social slagside, det handler om kvinders position i samfundet. Hvorvidt de får lov til at færdiggøre deres uddannelse, og om de får de samme fremtidsmuligheder som mænd.

Misha Wolsgaard-Iversen, Latinamerika-ekspert

3 hurtige om aborter

– Der bliver ikke foretaget færre aborter i lande, hvor det er ulovligt at få foretaget en abort.

– Ni ud af ti aborter bliver foretaget under sikre forhold i lande, hvor det er lovligt at få foretaget abort. Det bliver kun en ud af fire i lande, hvor det er ulovligt.

– Hele 97 procent af de usikre aborter bliver foretaget i lande i Latinamerika, Asien og Afrika.

(Tilføjet 05-10-2021)

Ikke en mindre blandt os

”Ni una menos” (red. Ikke en (kvinde) mindre (blandt os)) er et slagord for en feministisk bevægelse, der begyndte i Argentina for seks år siden, efter en 14-årig pige var blevet dræbt at sin kæreste og begravet under hans hus, og bevægelsen har spredt sig til resten af Latinamerika. Flere hundrede tusinde demonstrerer mod mandschauvinistisk vold og drab mod kvinder. I Buenos Aires var der 200.000, der gik på gaden i protest i 2015 med deres karakteristiske grønne tørklæder.

”Det er en kvinderetsbølge, der er skyllet ind over Latinamerika de sidste fem-seks år i kølvandet på nogle brutale mishandlinger og drab på yngre kvinder i Argentina. Bevægelsen protesterer mod den ekstreme vold mod kvinder i Latinamerika, mod de ekstremt patriarkalske samfund, som i dén grad undertrykker kvinders rettigheder, ” siger Misha Wolsgaard-Iversen og fortsætter:

“Bevægelsen har rakt ud over kvinderettighedsorganisationer til andre sektorer i samfundet, og skabt solidaritet og sympati. Jeg tror, det har været meget afgørende for, at Mexicos højesteret enstemmigt gør en ende på retsforfølgelse af kvinder, der fortager abort”.

De farlige illegale aborter

Latinamerika har stadig nogle af de mest strenge abortlove i verden. I både El Salvador og Nicaragua risikerer en kvinde op til 50 års fængsel for abort – også selvom hun aborterer ufrivilligt.

Ifølge tal fra analyseinstituttet Guttmacher Institute dør 47.000 kvinder hvert år globalt set som følge af en usikker abort og 8,5 millioner får uoprettelige skader på kønsdele med følger som ufrugtbarhed og psykologiske traumer.

Alene i Mexico vurderes det, at der årligt er op mod en million kvinder, som fortager illegale aborter. Hos hver femte opstår der komplikationer, hvor de skal på hospitalet, fortæller Misha Wolsgaard-Iversen og forklarer hvorfor abort alligevel har været et så omdiskuteret emne:

”Mexico er verdens andetstørste katolske land. Den katolske kirke har meget stor indflydelse og er meget aktiv abortmodstander. Det præger selvfølgelig også hele samfundsdebatten og det politiske system, at de har så stærk en aktør mod abort. Samt alle de mexicanere, der er katolsk opdraget. For den katolske kirke er abort at dræbe et menneskeliv. Det har gjort det meget svært for kvinderetsbevægelsen at slå igennem med deres budskaber de sidste 30-40 år,” siger hun og uddyber:

”Det er ikke en ny kamp, og derfor er det interessant, at det rykker nu i nogle af de største katolske lande som Agentina og Mexico. I Argentina så vi, at katolikker ændrede mening, at de godt både kunne være katolikker og samtidig støtte kvinders ret til at bestemme over egen krop. Det er sandsynligvis det samme vi ser i Mexico”

Kvinderetsbevægelsen har rakt ud over kvinderettighedsorganisationer til andre sektorer i samfundet, og skabt solidaritet og sympati. Jeg tror, det har været meget afgørende for, at Mexicos højesteret enstemmigt gør en ende på retsforfølgelse af kvinder, der fortager abort.

Misha Wolsgaard-Iversen, Latinamerika-ekspert

Præsidenten fejer krise ind under gulvtæppet

Ifølge FN bliver 12 kvinder slået ihjel i Latinamerika hver eneste dag. Blandt FN’s liste over verdens 25 lande med højeste rater af de såkaldte femicider, hvilket vil sige drab på kvinder, alene fordi de er kvinder, ligger 14 af landene på listen i Latinamerika. Hele 98 procent bliver aldrig opklaret eller overhovedet retsforfulgt.

Mexico et af de lande i verden, hvor der sker flest femicider. Knap 1000 kvinder bliver slået ihjel hvert år.

Verdens største dameblad, magasinet Elle, skriver, at Mexicos indenrigsminister i 2019 lovede at gøre problemet med vold mod kvinder en topprioritet hos regeringen. Men mange kvinder føler, at Mexicos præsident, Andrés Manuel López Obrador, har fejet krisen ind under gulvtæppet. Da han i et interview blev spurgt ind til, at der var 26.171 opkald til alarmcentralen om vold mod kvinder alene i marts 2020, sagde han, at ”90 procent af de opkald, som der refereres til, er falske”.

Corona-nedlukningen havde spærret adskillige kvinder inde med deres voldsmænd og bare i de første fire måneder af 2020 blev mere end 300 femicider registreret. Da han blev spurgt til det høje tal af drab på kvinder i Mexico, sagde han, at ”det var blevet meget manipuleret i medierne”.

Men opkaldene var ikke falske. Det fortalte Maria Salguero, en mexicansk femicide-efterforsker, der har tegnet et femicide-landkort, til CNN. Ifølge hende er det oftest naboerne, der ringer, og myndighederne tager langt fra altid ud for at undersøge sagen nærmere. Hvis det er kvinden, der bliver slået, der ringer, så vil hun sjældent selv anmelde voldsmanden. Derfor bliver opkaldene erklæret ugyldige.