28. august 2022
Analyse: Endelig kom USA ind i klimakampen
Nærmest ud af det blå kom en klimalov på plads i det amerikanske senat. Den er både enorm i sit omfang og det absolutte minimum fra USA.
Nye vinde. Endelig, endelig kom der klimahandling fra USA. Foto: Chris Linnett on Unsplash
Så skete det endelig. En tirsdag i midten af august underskrev præsident Biden sin klimalov. Den demokratiske leder af senatet, Chuck Schumer, fulgte intenst med over præsidentens skulder og udbrød næsten forbløffet ”It’s now law,” da Biden havde sat sin signatur.
Så skete det endelig.
USA – der alene har udledt en fjerdedel af hele verdens drivhusgasser de sidste par hundrede år – har nu en historisk stor klimalov på 369 milliarder dollars. Og Schumers lettelse, over at det rent faktisk lykkedes, er forståelig. Klimalovgivning i USA har altid været en lang og sej kamp, som flere præsidenter har prøvet kræfter med og tabt. Og den nye lov, der i den grad også har fået hugget en hæl og klippet en tå, og blevet omdøbt til en ”inflationsbekæmpelseslov” for at få den til at glide ned, kom da netop også som en overraskelse efter en perlerække af skuffelser og sammenbrudte forhandlinger blandt demokraterne (ingen republikanske senatorer stemte for loven).
Men et par demokratiske senatorer med kulpenge i baglommen og industrivenner på sidelinjen, der før har stukket kæppe i hjulet på Bidens klimaambitioner, vendte på en tallerken, og loven blev vedtaget ud af det blå. Et par uger tidligere havde ingen set det komme.
Og at det så rent faktisk er en klimalov med enorm effekt på klimaet og den fremtidige klimakamp er en endnu større overraskelse.
Det er selvfølgelig en helt utilstrækkelig lov. Den gør ikke USA til en klimaduks, og USA vil stadig ikke nå sit mål om at skære 50 procent af udledningerne i 2030 (forskere anslår, at USA med loven vil reducere drivhusgasserne med knap 40 procent, mod cirka 20 procent før loven). Og den fikser da slet ikke klimakatastrofen (men det er der jo ikke en enkeltstående ting, der kan).
Historiske udledninger
Loven vil skabe anslået 9 millioner grønne jobs i USA. Foto: Raze Solar on Unsplash
Men den vil alligevel have en kæmpe effekt, og den bliver rost af amerikanske klimaforskere, der endelig, endelig ser substantiel klimapolitik fra historiens største klimasynder. Og udover de konkrete klimaeffekter – ifølge forskere vil loven i sig selv skære de amerikanske udledninger med omkring 900 millioner tons CO2 om året i 2030 – har den et enormt potentiale både hjemme i USA og internationalt for at sætte kæmpe, grønne ringe i vandet.
Loven gør det nemlig billigere og nemmere at komme ind i klimakampen på mange niveauer, fra virksomheder til lokale myndigheder, private og store føderale agenturer.
Eksempelvis sætter loven penge af til en grøn bank, der skal sikre billig finansiering til grønne projekter, der på den måde kan tiltrække private investeringer oveni hatten – måske en 5-10-dobling af bankens 27 milliarder dollars.
Samtidig åbner loven for en anden enorm pose penge: Op mod 350 milliarder dollars ekstra i lån til energiprojekter og elbiler. På den måde kan virksomheder nemmere låne penge til at bygge fx batterifabrikker eller grøn energiproduktion.
Desuden kaster loven og dens tilhørende investeringer mange milliarder dollars ind i udbygningen af grøn energi i USA – og jo mere, man bygger af en ting, jo billigere bliver det at lave, fordi man videreudvikler og effektiviserer produktet og produktionen. Det betyder, at prisen på fx solceller – der allerede kan give det billigste energi i historien – vil falde endnu mere, også uden for USA. På den måde vil loven også skubbe på den grønne omstilling globalt.
Udover udbygning af grøn energi vil klimaloven også skabe mange grønne jobs i USA – op mod 9 millioner over de næste 10 år, når der skal produceres solceller og bilbatterier, rejses vindmøller og højspændingsledninger, installeres varmepumper og isoleres bygninger og tusinde andre ting. Grønne jobs vil styrke amerikanernes støtte til grøn politik i fremtiden.
Og fremtiden, ja, den er selvfølgelig afgørende i amerikansk klimapolitik. På trods af alle dens enorme konkrete og fremtidige effekter er klimaloven jo kun en absolut minimumsindsats fra historiens største klimasviner. Men den giver landet et vindue for rent faktisk at nå sit klimamål for 2030, hvis der kommer mere handling. Den bringer USA ind i klimakampen. Og den er den første trædesten mod det næste slag.
Kong Sol
Prisfaldet på solenergi er så enormt, at det har taget fusen på alle verdens eksperter. Mange steder er det billigere at bygge nye solcelleparker end at holde eksisterende kulkraftværker (der ellers har været det billigste energi) kørende – og det er endda før, at fx den europæiske kvotepris på CO2-udledninger er steget. Læs mere om den buldrende vækst i solenergi her: Solkongen kommer.
