Kinas klimakamp: store ambitioner og flade planer

Sidste år bragte Kinas præsident Xi Jinping en historisk meddelelse: Kina skal være fuldstændig CO2-neutral i 2060.

Det ambitiøse mål overraskede det internationale samfund. Kina er verdens største udleder, og er ansvarlig for omkring 28 procent af verdens emissioner. Derfor er landet essentiel i kampen for at redde klimaet.

”Der er ingen tvivl om, at Kina har en klar interesse om at bremse klimaforandringerne. De kan allerede mærke, at klimaet har forandret sig, og at de har områder, som vil blive ramt hårdt,” siger Jørgen Delman, som er professor emeritus i Kinastudier med speciale i klima ved Københavns Universitet.

Men på trods af et ambitiøst klimamål har Kinas nyeste femårsplan fra marts i år efterladt en flad fornemmelse. Hvert femte år lægger Kina en plan for landets udvikling, men den nye reducerer ikke Kinas udledning – tværtimod er den på klimaområdet stort set mangen til de tidligere.

”Meget af kritikken går på, at femårsplanen er for konservativ. Selvom Kina er det land i verden, som investerer i og bygger mest vedvarende energi, bygger de stadig kulkraftværker. Den er simpelthen for ineffektiv, og man ser ikke, at den ligger klart i tråd med deres mål i 2060,” siger Jørgen Delman.

Men selvom den nye plan ikke sigter mod målet i 2060, er det måske ikke så overraskende endda. Kinas officielle klimaplan har nemlig længe været at nå maksudledning i 2030, og derefter trappe ned. Derfor er det først om godt og vel 10 år, at Kina skal begynde at sigte efter nuludledning.

Gode til at nå mål

På trods af kritikken om at Kinas delmål ikke er ambitiøse nok, forklarer Jørgen Delman, at Kina er gode til at overholde de mål, som nu engang sætter. Det giver også håb for, at de kan nå målet på den lange bane.

”Når man snakker med de kinesiske forskere, er indstillingen mere positiv. De kan se, at Kina når de mål, som de sætter sig. Og de er også ret sikker på, at der kommer mere skrappe mål i fremtiden, som de også godt kan klare”.

Kina har eksempelvis nået mange mål om at investere i vedvarende energi og har i dag verdens absolut største kapacitet af grøn energi.

Det, som Jørgen Delman ser som udfordringerne for Kina, er, at der er mange modstridende kræfter inden for landets grænser.

”Selvom der er kommet en klar politisk interesse for en grøn omstilling, er der inden for landets grænser mange interesser, der hiver i hver sin retning. Mange af de lokale provinser vil ikke gå væk fra kul. Dertil er der store selvskaber, som også argumenterer for kulkraft”.

”Opgaven for Kina er at vise de forskellige parter, hvordan man flytter jobmuligheder væk fra kul og over til vedvarende energi eller andre sektorer,” siger han

Næste skridt for Kina er, at femårsplanen bliver fulgt op af tusindvis af specialiserede planer på alle niveauer og for alle sektorer. Derfor kommer der snart en klimaplan, som fokuserer på, hvordan Kina vil agere i forhold til klimaet de næste fem år.

”Vi må vente at se, om den nye klimaplan bliver mere ambitiøs end hidtil. Der er jo to interesser, som hiver hver sin vej. Men klimaplanen er på vej,” siger Jørgen Delman.