Et år efter præsidentskifte i Brasilien: Færre af Amazonas træer fældes i motorsavsmassakre

For et år siden trådte en gammel kending til på posten som præsident for det sydamerikanske kæmpeland, Brasilien. Det brasilianske folk havde valgt den tidligere præsident Luiz Inácio da Silva – eller Lula i folkemunde – til at lede landet for anden gang, og det gav et spirende håb for, at der ville blive sat en stopper for motorsavsmassakren af landets regnskov. 

Nu er der gået over et år, siden han overtog posten fra den ekstremt kontroversielle Jair Bolsanero, og selvom Lulas præsidentperiode ikke har sat en stopper for de massive afskovninger af Amazonas og anden vigtig skov i landet, er der blevet skruet ned for fældningerne. Det seneste år faldt afskovningen i Amazonas nemlig med 50 procent sammenlignet med året før.

”Der bliver fældet mindre regnskov i amazonasregnskoven i Brasilien nu, end da Bolsanero var ved magten. Det er faldet drastisk, siden Lula trådte til. Det er superpositivt, og det er højst sandsynligt et resultat af, at han trådte til,” siger Gry Bossen.

Hun er teamleder for politik og engagement hos miljøorganisationen Verdens Skove. Hun peger på nogle af de tiltag, Lula har indført, som har været godt nyt for skoven og klimaet: Han har styrket miljøministeriet, oprettet et ministerie for oprindelige folk, og så har han genoprettet IBAMA, der er den miljøinstans, der blandt andet giver bøder for ulovlig træfældning.

Vigtigt at træerne bliver stående

Vi må hellere slå noget fast, før vi går videre: Der bliver stadig fældet rigtig meget skov i Brasilien. I 2023 gik 5.010 km2 skov tabt ifølge Brasiliens nationale rumagentur, INPE, som bruger satellitbilleder til at overvåge skoven. Til gengæld er det den laveste mængde afskovning siden maj 2019.

”Det er selvfølgelig vigtigt for det økosystem, som Amazonas er. Selvom det er et enormt stort område, så er det også vildt, voldsomt og enormt sårbart. Vi bevæger os potentielt mod et tipping point – det ville være katastrofalt for Amazonas, så det er enormt vigtigt, at han får stoppet det,” slår Gry Bossen fast.

For nylig kom eksperter med en skræmmende advarsel. De spår, at dele af Amazonas kan nå det her omtalte tipping point i 2050 – det er altså et tidspunkt, hvor skoven stopper med at kunne regenerere sig selv.

”Der er også nogen, der tror, vi rammer det før 2050. Men om det betyder et enormt kollaps eller bare farvel til regnskoven, som vi kender den i dag, det ved vi ikke. Vi tror, vi rammer et tipping point på et tidspunkt, men der er ikke enighed om, hvornår det er,” siger Gry Bossen.

Desuden siger hun hele tiden ”Amazonas,” og ikke skoven, når hun taler om afskovningen, der er faldet i Brasilien. For selvom en mindre del af Amazonas bliver fældet, kan afskovningen være blevet skubbet til et andet skovområde.

”Lula har haft så meget fokus på Amazonas, at afskovningen i Cerrado til gengæld stiger. Det er en savanneskov med lidt færre træer og et tørrere areal, men også et utroligt biodiverst og vigtigt område, hvor der også er bundet rigtig meget CO2. Så når man fælder den, ryger der også store mængder CO2 ud i atmosfæren,” siger hun.

Mange flere brande

Der er også en anden kurve, der stiger, imens afskovningen falder, der er nemlig langt flere brande i Amazonas. Ifølge naturmediet Mongabay er antallet af brande langt fra rekordhøjt, men det er det højeste antal siden 2016.

Brandene er for det meste påsatte for eksempelvis at gøre jorden klar til beplantning i et område, hvor træerne er fældet, eller fordi landbrugsjord brændes ned for at blive klar til næste såning. Derfor hænger det høje antal af brande ikke sammen med, at afskovningen er faldet, mener Gry Bossen, og hun siger også, at der ikke umiddelbart er et klart svar på, hvorfor der er flere brande lige nu.

”Der har været en hel vild tørke i vinter, hvor mange af floderne tørrede ud,” siger hun.

Tørken har været forårsaget både af El Niño og forstærket af klimaforandringerne, men det er ikke kun tørken, der er årsag til brandene, for så ville de have fundet sted forrige år. I stedet peger Gry Bossen på, at en mulig forklaring er, at der har været forbud mod afbrænding af landbrugsjord netop på grund af tørken, og at der derfor nu er en del afbrændinger. Der er faldet regn, og forbuddene er blevet løftet. Der er dog stadig tørt i Amazonas, og derfor løber flere brande løbsk. Gry Bossen beskriver det som ”en rigtig uheldig situation.”

Hvor der er en politisk vilje, er der en vej

Problemerne i den brasilianske regnskov er altså langt fra løst. Men at mindre skov er blevet fældet med en ny præsident på posten tyder på, at der kan gøres noget ved problemerne.

”Hvis al den politiske vilje var der, så kunne vi bremse det hele,” siger Gry Bossen. ”Hvis resten af verden stod sammen om ikke at ville aftage soja og kød, der har forårsaget afskovning, og hvis Lula indførte et totalt forbud og fik international økonomisk støtte til det, så kunne vi stoppe afskovningen. Men Lula sidder ikke på al magten, han kan ikke bare gennemføre alle de regler, han vil – og landbruget har stadig en rigtig, rigtig stærk stemme. Så Lula er i en vis grad nødt til at lytte til dem, hvis han vil blive ved med at sidde på magten.”

Ifølge Gry Bossen er det hovedsageligt opdræt af kvæg og produktion af soja, der er årsag til, at en stor del af amazonasregnskovens vigtige træer bliver fældet. Derfor kan de mange lande, der importerer kødet og sojaen være med til at lægge pres på for at stoppe afskovningen.

”De varer, vi importerer til Europa, skal vi ikke acceptere, bidrager til afskovning,” siger hun.

I foråret 2023 vedtog EU en ny lov, der blandt andet stiller krav til, at produktionen af soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi og træ, der bliver handlet med i europæiske lande, skal foregå uden at rydde eller forringe skov. Virksomheder skal leve op til den nye lov i slutningen af året.

”Det er ikke EU, der importerer alt, der skaber afskovning, men man må håbe, at flere lande i verden sætter klare regler for, at de ikke vil tage imod varer, der fører til afskovning,” siger Gry Bossen.

Desuden peger hun på, at vi hver især kan bidrage – en lillebitte smule – ved at lægge vores forbrug om.

”Vi skal spise mindre kød og generelt forbruge lidt mindre,” siger hun. ”En anden stor synder er palmeolie, det er bare virkeligt svært som forbruger at undgå – men der er små ting, man kan gøre, bruge en shampoobar fremfor flydende shampoo, spise mindre færdigproduceret mad, og i det hele taget bare forbruge mindre. Vi er nødt til at lette presset på vores planet.”