Færre smittes med tropiske rædselssygdomme

I skufferne hos Verdenssundhedsorganisationen WHO har der i mange år ligget en sort liste over såkaldte ”oversete” tropiske sygdomme. Det lyder måske harmløst, men sygdommene er ikke blevet overset, fordi de er uskadelige. Slet ikke.

Tværtimod er det nogle af verdens værste smitsomme sygdomme, der minder om noget, vi normalt kun ser i gyserfilm.

For eksempel elefantsyge, hvor parasitter blokerer lymfesystemet, så arme og ben svulmer op til grotesk størrelse. Spedalskhed, der efterlader ofrene vansirede og udstødte. Flodblindhed, hvor orme borer sig ind i øjnene og gør den smittede permanent blind. Buruli-sår, hvor kødædende bakterier langsomt fortærer hud og muskler. Svampeinfektioner, der dækker kroppen med væskende bylder.

I alt er der tyve sygdomme på den sorte liste. Men hvis sygdommene er så alvorlige, hvorfor er de så endt med at blive oversete?

”Der har manglet penge til udvikling af medicin mod de her sygdomme. Og det skyldes, at medicinalfirmaerne ikke har kunnet tjene penge på dem,” siger Marie Helleberg, ph.d. med speciale i tropemedicin. I dag er hun overlæge på Rigshospitalet, og hun har tidligere boet og forsket i en række udviklingslande, blandt andet Guina-Bissau, Ghana, Kenya og ved den Thai-Burmesiske grænse.

Verden er begyndt at gøre noget ved problemet

Trods mange års pengemangel er de oversete tropiske sygdomme nu ikke længere så oversete, som de har været. Verdens lande har fået større fokus på problemerne, og mange steder er sygdommene nu på retur, takket været fornyet indsats imod dem. Det viser en ny rapport fra WHO.

Indsatsen har betydet, at antallet af mennesker, der har brug for behandling mod en eller flere af sygdommene på listen er faldet med en fjerdedel i løbet af de seneste ti år.

Og selvom nedlukningerne i forbindelse med coronapandemien betød et tilbageslag mod behandlingen af mange sygdomme, faldt antallet af personer med behandlingsbehov mod de oversete sygdomme alligevel med 80 millioner på et enkelt år mellem 2020 og 2021.

Det er et af de største fald i senere år, og en stor del af fremgangen skyldes, at betydeligt færre børn i Indien nu har brug for forebyggende ormekure, fremgår det af rapporten.

”Det er kanonvigtigt at holde fokus på de her oversete sygdomme. For selv hvis det ”bare” er almindelige ormeinfektioner, så kan det påvirke folk meget. For eksempel kan børn med langvarige ormeinfektioner få blodmangel, så de bliver trætte og får svært ved at koncentrere sig og følge med i skolen,” siger Marie Helleberg.

Også fremgang i nogle af de hårdest ramte lande

Selvom de oversete tropiske sygdomme samlet set er på retræte, er der stor forskel på, hvordan det går med hver enkelt sygdom, eftersom de er meget forskellige, og findes i en lang række lande. Nogle lande gør gode fremskridt, mens andre er langt bagefter.

I den afrikanske region er der ligefrem sket en lille stigning i antal smittede i de seneste år, mens Latinamerika ligger uændret.

Men selv i de værste regioner er der flere konkrete lyspunkter. For eksempel udryddede DR Congo sidste år den smertefulde guinea-orm. Og Rwanda, Uganda og Ækvatorialguinea satte samme år en stopper for sovesyge, der trods sit søvndyssende navn er dødbringende og vanskelig at behandle.

”Vi har et middel mod sovesyge, men medicinen i sig selv er baseret på arsenik og så giftig, at den slår 5-10 procent af patienterne ihjel. Men nu er der ny medicin på vej, og vi håber, at den vil vise sig at være lige så effektiv mod sovesyge, men langt mere skånsom overfor patienten,” siger Marie Helleberg.

Menneskets værste fjender

Mange af de oversete tropiske sygdomme skyldes parasitter, der overføres til mennesker via andre dyr. For eksempel kan parasitterne spredes af fluer eller snegle, der lever i vand.

Men også hunden er blandt menneskets værste fjender. Både, fordi hundes afføring nemt kan sprede parasit-æg, og fordi bid fra vilde hunde kan give hundegalskab, der er hundrede procent dødelig, hvis man ikke når at blive vaccineret, inden sygdommen bryder ud.

Hundegalskab er ikke noget lille problem. Hvert år får 29 millioner mennesker akut forebyggende behandling mod rabies efter de er blevet bidt af hunde. Men omkring 59.000 når det ikke i tide, estimerer WHO.

”Der er ingen behandling, hvis den virus først når at sprede sig fra bidsåret og når frem til hjernen. I Kenya havde vi en syvårig dreng med hundegalskab som patient, men han kom til hospitalet for sent. Vi kunne intet gøre, andet end at prøve at lindre sygdommens symptomer, inden han døde,” fortæller Marie Helleberg.

Hun forklarer, at det eneste, der reelt virker mod hundegalskab i et land er at nedbringe antallet af vilde gadehunde, eller alternativt at vaccinere dem alle.

Vacciner på vej til at gøre en stor forskel

Selvom langt fra alle vacciner giver 100 pct. beskyttelse, er de stadig et af de mest effektive midler til at bekæmpe sygdomme både i og uden for troperne.

Når en vaccine endelig er blevet udviklet mod en sygdom, hvor der tidligere ikke har eksisteret nogen, kan det gøre en enorm forskel.

For eksempel er den lammende børnesygdom polio i dag næsten udryddet, hvor den tidligere efterlod flere hundrede tusinde mennesker permanent lammede hvert år. Det skyldes, at der blev udviklet en effektiv vaccine i løbet af 1930’erne, og at mange millioner doser efterfølgende er blevet givet til børn over hele verden.

Polio er ikke på listen over oversete sygdomme, men det er for eksempel dengue-feber, der stadig raser. Der er dog også håb for, at den sygdom kan knækkes, siger Marie Helleberg:

”Dengue-feber er en anden sygdom, der har bredt sig kraftigt i de seneste år. Og den kan være dødelig for nogle. Det positive er, at der nu er udviklet nogle vacciner mod sygdommen, og jeg tror, de virkelig kommer til at gøre en forskel,” forventer hun.