20. februar 2022
Smertefuld orm synger på sidste vers
Efter et langt, sejt træk er en af verdens mest ubehagelige sygdomme nu på kanten til at blive helt udryddet.
Rent vand er et supervåben mod mange sygdomme. Foto: borgogniels
Du skulle ikke have drukket direkte af det mudrede vand fra søen. Men du havde ikke noget andet at drikke, og den tropiske varme gav dig ikke noget valg. Først nu, et helt år efter, får du pludselig feber og kvalme, og så kommer ormeparasitten frem fra din krop.
Den bryder ud af en vabel nede på foden, og det giver en brændende smerte. Du har svært ved at gå og derfor også ved at passe dit arbejde i marken. Dag efter dag sidder du derfor alene og trækker langsomt den tynde, nudel-lignende orm ud af såret og vikler den op på en pind. Men ikke for hurtigt, for så knækker den meterlange orm. Og så går der betændelse i resterne af den døde orm inde under huden.
Udbredt plage er nu en sjælden sygdom
Sådan var virkeligheden for millioner af mennesker i Afrika og Asien i firserne, hvor der dengang hvert år var omkring 3,5 millioner tilfælde af sygdommen dracunculiasis, også kendt som guinea-orm. Men sygdommen er nu næsten helt udryddet, viser seneste tal fra den humanitære organisation Carter Center, der leder den internationale kampagne for at gøre en ende på ormen.
Hvor sygdommen tidligere fandtes i 21 lande, findes sygdommen i dag kun i fire: Tchad, Sydsudan, Mali og Etiopien. Tilsammen havde de fire lande kun 14 tilfælde af guinea-orm i mennesker i 2021. Alene fra 2020 til 2021 blev antallet af tilfælde næsten halveret.
Carter Center
Grafik: Emma Louise Svane
Smertefuld strategi
Den brændende smerte og udgangen gennem foden er måske en del af ormens strategi, for når den smittede går ud i et vandhul for at køle og dulme smerten fra såret, kan ormen sprede sine larver i vandet, og på den måde gennemfører den sin livscyklus.
Men denne strategi virker nu ikke længere så godt, fordi langt flere fattige i dag har adgang til rent vand og viden om årsagerne til sygdommen og hvordan den kan stoppes. Der findes hverken medicin eller vaccine mod parasitten, men smittekæden kan nemt brydes. Ganske enkelt ved at drikke vand fra en ordentlig brønd i stedet fra søer og vandhuller, eller ved at koge eller filtrere vandet. Smerten kan lindres ved at stikke foden i en spand vand, i stedet for at gå ud at soppe.
Det enkle budskab er blevet hørt lokalt, og der er stærk opbakning, siger Adam Weiss, der er leder af udrydningsprogrammet for Guinea-orm.
”Folk i landsbyerne er kernen af programmet, og udlændinge som jeg selv er en meget lille del af operationen. I Tchad har vi ansat 1026 personer, og næsten 1000 af dem er lokale. Derudover er der tusindvis af frivillige i landsbyerne,” siger Weiss.
Hunden er parasitternes bedste ven
Dermed er enden på guinea-ormen nu i sigte. I hvert fald som sygdom i mennesker. Desværre kan ormen også inficere andre dyr, hvoraf hunde er klart den største gruppe. I Tchad blev der sidste år konstateret guinea-orm i 790 privatejede hunde og 65 katte. Og i modsætning til mennesker er det ikke let at lære dyrene, at de ikke må drikke fra vandhuller eller gå ud i vandet. På den måde kan hunde blive ved med at sprede sygdommen til mennesker, ligesom rotter spredte den sorte pest i middelalderen.
Der er dog tegn på, at ormene nu også er ved at miste deres firbenede venner, eller at hundeejerne i det mindste er blevet mere opmærksomme på at holde hundene væk fra vandhuller. Sidste år faldt antallet af tilfælde i dyr med 41 procent, skriver Carter-centeret.
