13. april 2025
Familien sender kolde kontanter hjem: Ekstrem fattigdom tæt på udryddet i Nepal
Migrantarbejdere i udlandet har løftet Nepal ud af ekstrem fattigdom ved at sende pengeoverførsler hjem til deres familier. Pengene bruges på mad, regninger og særligt én vigtig langtidsinvestering.
Pengeoverførsler er blevet en så væsentlig del af Nepals økonomi, at de i dag udgør en fjerdedel af landets BNP. Foto: Colin Hobson, UnSplash.
Der er sket en markant udvikling i Nepal. For 30 år siden levede over halvdelen af landets befolkning i ekstrem fattigdom. I dag er den ekstreme fattigdom næsten udryddet.
Årsagen til den store udvikling er, at mange nepalesere – særligt unge, arbejdsdygtige mænd – rejser til udlandet for at arbejde, hvor de så sender penge til deres familie i hjemlandet.
“Pengeoverførslerne udefra spiller en meget vigtig rolle for vores økonomi,” siger Ujjwal Amatya, der er født og opvokset i Nepals hovedstad Katmandu, og som er landechef i Nepal for den danske NGO Mission Øst, hvor han arbejder med udvikling i nogle af landets fattigste områder.
Rapport fra Verdensbanken
Nepals fattigdom i tal
Ifølge nye tal fra Verdensbanken levede 55 procent af Nepals befolkning i 1995 over den ekstreme fattigdomsgrænse på 2,15 amerikanske dollars om dagen – altså cirka 14,5 danske kroner. I 2023 var det under én procent af befolkningen i Nepal, der levede for så få penge.
Og det er ikke kun den ekstreme fattigdom, der er faldet markant i Nepal. Der findes flere fattigdomsgrænser. En af de højere grænser er på 6,85 dollars om dagen – cirka 46,5 kroner. I 1990erne levede hele 90 procent af nepaleserne under den fattigdomsgrænse – i dag er det lige under halvdelen, der lever for 46,5 kroner om dagen.
To sider af samme mønt
Der er god grund til, at nepaleserne har fået flere penge at leve for. Hele syv procent af landets befolkning emigrerer til udlandet for at arbejde. De rejser særligt til nabolande i golfstaterne såsom Saudi Arabien, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.
Men ifølge Ujjwal Amatya følger der også store udfordringer med disse pengeoverførsler. For udover at pengeoverførslerne bliver familiernes primære indkomst, så mister landet også arbejdsdygtige borgere, når de unge migrerer til udlandet.
”Hvis du kigger på vores landsbyer, så er de unge mennesker rejst. Der er kun ældre mennesker eller små børn, og de kan ikke bidrage til at udvikle vores lands økonomi,” siger han.
Det er en udvikling, som Mariéve Pouliot bekræfter. Hun er lektor og viceinstitutleder for forskning på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og forsker i levevilkår og fattigdom i det Globale Syd.
”Det er uden tvivl godt, at mennesker kommer ud af ekstrem fattigdom, og at de får mad på bordet, men der opstår også nogle nye store problemer i Nepal, når så mange arbejdsdygtige mænd og kvinder rejser ud af landet, og lokalsamfundene bliver afhængige af pengeoverførsler,” siger hun.
Mariéve Pouliot henviser til en gruppe af sine studerende, der netop har været på feltarbejde i en landsby i Kawasoti i Nepal for at forske i pengeoverførslernes indflydelse på landets levevilkår.
En af de studerende er Clara Sophie Storm, der læser en kandidat i miljø og udvikling på Københavns Universitet, og hun bekræfter lektorens betragtning.
”Når de unge mennesker migrerer, mangler de pludselig nogen i marken til at dyrke deres selvforsynende landbrug. På den måde går den viden om det lokale og traditionelle liv tabt, fordi de ikke lærer det. Når det gælder dagligdagspligter, står kvinderne meget alene, fordi deres mand er rejst ud af landet for at arbejde,” siger hun.
Ifølge Verdensbanken kan den gennemsnitlige nepaleser tjene tre gange mere i udlandet, end de kan i hjemlandet. Derfor er det i sidste ende et valg om enten at savne sin familie, forlade sit hjemland og arbejde under dårlige forhold eller ikke at få mad på bordet. Alligevel kan der være bæredygtige løsninger i pengeoverførslerne, alt efter hvordan de bruges i hjemlandet.
Uddannelse giver håb
Uddannelse er nemlig den tredjestørste ting, pengeoverførslerne bliver brugt til ifølge Verdensbanken. Ujjwall Amatya fremhæver selv uddannelse som en investering, der kan gavne Nepal i fremtiden.
”Hvis du for eksempel ser på vores børn, så er uddannelse blevet den primære prioritering i Nepal. Da jeg var barn, var det under halvdelen af alle børn, der kom i skole, men nu er det næsten alle, og de får sig en god uddannelse. Derudover har Nepal et stort potentiale i turisme, og det er et af de områder, der virkelig er i udvikling,” siger Ujjwal Amatya.
●Mange migrantarbejdere fra Sydasien og Afrika arbejder under kummerlige og uretfærdige forhold i golfstaterne. Qatar er blandt andet blevet kritiseret for deres behandling af migrantarbejdere op til landets værtskab i fodbold-VM i 2022, hvor mange migrantarbejdere var fra Nepal.
●Pengeoverførsler er blevet en så væsentlig del af Nepals økonomi, at de i dag udgør en fjerdedel af landets bruttonationalprodukt (BNP).
Udover lægehjælp så er uddannelse også det, som Clara Sophie Storm især lagde mærke til, at de lokale nævnte som gode ting, de nu havde råd til på grund af pengeoverførslerne.
”Mange fremhævede, at deres liv var blevet bedre. Nogle havde mere overskud til at være i hverdagen, og dem, der var tilbage i landsbyen, havde det godt med hinanden. De fremhævede især, at det var godt, at deres børn nu kan få bedre uddannelse ved hjælp af pengeoverførsler. Mange var også rigtig dygtige til engelsk, og mange af de unge, der var i landsbyen, sagde, at de havde en klar plan om at tage en uddannelse i udlandet,” siger hun.
Derudover kommer mange af de ufaglærte migrantarbejdere hjem med nye kompetencer, som kan gavne landsbyerne, forklarer Clara Sophie Storm:
”Flere i landsbyen fremhævede, at en fordel ved migrationen var, at folk kommer tilbage med nye evner og viden, som de ikke havde haft før. Vi havde for eksempel snakket med en, der havde været med til at bygge et hotel i Dubai, og nu var han kommet hjem og ville bygge et hotel i landsbyen, hvor de også oplever en stor fremgang i turismen” siger Clara Sophie Storm.
●I 2023 var 12,5 procent af Nepals befolkning er arbejdsløse, og næsten en fjerdedel af de 14 til 25-årige stod uden job.
