Filippinerne er blevet vilde med jernhesten under corona

Flere filippinere kan nu sikkert smække røven i cykelsadlen og give den gas. Filippinerne har nemlig bygget et næsten 500 kilometer langt netværk af cykelstier på under et år. Cykelstierne er spredt på tværs af byerne Metro Manila, Metro Cebu og Metro Davao. Det er den største konstruktion af cykelinfrastruktur i landets historie.

Verdensbanken skriver, at under de filippinske coronanedlukninger var offentlig transport i en periode suspenderet. Og fordi det ikke er alle, der har råd til en bil, så var cyklen en billig og effektiv måde at komme hurtigt fra a til b. Det har tvunget Filippinerne til at tænke på løsninger for at imødekomme det stigende antal cyklister og sørge for, at alle trafikanter kunne transportere sig sikkert rundt.

”Hvis man som cyklist skal kaste sig ud i at cykle, så er det rarest at gøre det i det tempo, der er naturligt. Det er cirka 15-20 kilometer i timen. Biler og fodgængere holder sjældent den fart. Den mest sikre transportinfrastruktur er, at gående, cyklister og bilister er hver for sig,” forklarer Klaus Bondam, der er direktør for Cyklistforbundet, som blandt andet arbejder for mere trygge forhold for cyklister i Danmark.

Cykler smider kolde kontanter i samfundets pengepung

Cykelstier er infrastruktur, der hjælper på en hel række samfundsmæssige problemer. For når flere sætter sig på cyklen, er det både godt for klimaet, luftkvaliteten, folkesundheden, samfundets pengepung og trængsel. En rapport fra FN’s miljøprogram UNEP viser, hvor klimavenligt det er at skifte fra bil til cykel: Efter en rask cykeltur på syv kilometer har man udledt et kilo CO2 mindre i forhold til den samme distance i bil. Cykler udleder heller ikke den sundhedsskadelige partikelforurening som biltrafik gør. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at der dør fire millioner mennesker hvert år på verdensplan af udendørs luftforurening.

Et billede på, hvor meget det betaler sig at investere i cykelinfrastruktur, finder vi herhjemme i Danmark. Vi er et af de lande i verden, hvor indbyggerne cykler allermest, og derfor er der lavet mange undersøgelser af gevinsten af cykling på samfundsplan. Bare i Region Hovedstanden giver cykling over en million færre sygedage om året. Og ifølge Transportministeriet sparer det danske samfund otte kroner, hver gang en dansker cykler en kilometer.

”Det er især borgernes adgang til at være sunde, der bliver forbedret, når cykelinfrastrukturen er i orden. I en travl hverdag bliver det nemmere at træne 30 minutter, når man sikkert kan cykle fra og til arbejde eller uddannelse,” siger Klaus Bondam.

Cykelinfrastruktur er livsnødvendigt

Det var i september 2020, at Filippinerne besluttede at bygge cykelinfrastruktur på grund af flere cyklister på vejene. Og i sommer sidste år kunne de første cyklister boltre sig sikkert på cykelstierne.

Omkring to tredjedele af de adspurgte har svaret i en spørgeundersøgelse, at de cykler mere efter, at cykelstierne er blevet bygget. For uden sikre cykelstier kan det være meget farligt at cykle, og det kan afholde flere fra at sætte sig i sadlen.

”Det er livsnødvendigt for millioner af mennesker i verdens byer, at der investeres i cykelinfrastruktur nu. Der er ingen, som bør føle sig truet på livet ved noget så banalt som at transportere sig fra a til b,” siger Klaus Bondam.

Og cykelstier er på mode i øjeblikket. Det er ikke kun i Filippinerne, at coronanedlukningerne har fået borgere til at pedalere fra sted til sted og råbe op om bedre forhold for cyklister. Det er også sket i flere europæiske lande. Ifølge det europæiske cyklistforbund EFC har landene i Europa indtil videre anlagt 1410 kilometer cykelsti, og der er over 2500 kilometer mere på vej.

”Det har være nemt at se under coronakrisen, at borgere over hele kloden gerne vil cykle, når den nødvendige cykelinfrastruktur bliver anlagt. Også når restriktionerne ophæves,” siger Klaus Bondam.