Filippinerne forbyder børneægteskaber

I Filippinerne har landets kontroversielle præsident, Rodrigo Duterte, sat sin underskrift på en ny lov, der forbyder børneægteskaber.

Det er et stort skridt fremad for børns rettigheder i det asiatiske land, der har omkring 109 millioner indbyggere, og hvor børneægteskaber er et stort problem. Det udtaler Ana Maria Locsin, der er landedirektør hos børneretsorganisationen Plan International Filippinerne.

“Børneægteskab er en skadelig praksis, der kan have konsekvenser gennem hele livet for både piger og drenge. Det fratager dem retten til at være fri for vold, retten til uddannelse samt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder,” siger Ana Maria Locsin, der samtidig hilser den nye lov velkommen:

”Godkendelsen af denne skelsættende lov er det første skridt til at give de kvinder og børn, der er blevet tvunget ind i et ægteskab, en plads i samfundet”.

Skal særligt hjælpe pigerne fra muslimsk mindretal

Selvom loven gælder både piger og drenge, er loven særligt rettet mod at styrke piger og kvinders rettigheder, fordi problemet især rammer dem. I Filippinerne bliver omkring 17 procent af pigerne gift, før de fylder 18 år, viser UNICEFs seneste tal fra 2017. For drengene er det kun omkring 3 procent.

Det særlige fokus på at beskytte piger fremgår også direkte af lovteksten, hvor staten anerkender kvinders rolle i at opbygge nationen og derfor ønsker at beskytte og styrke deres rettigheder permanent.

Selv før den nye lov var der faktisk en minimumsalder på 21 år for ægteskab i Filippinerne, der er et overvejende katolsk land. Men der har indtil nu været en undtagelse i loven, så drenge fra det muslimske mindretal kunne blive gift fra 15 år, og muslimske piger kunne giftes fra begyndelsen af puberteten. Loven bliver fremover ens for alle, uanset religiøst eller kulturelt tilhørsforhold.

Ny lov kan blive hårdt håndhævet

Straffen for at bryde den nye lov bliver op til 12 år bag tremmer i et filippinsk fængsel, og den, der foretager vielsen, skal desuden permanent fratages sit embede. Det skriver Philippine News Agency, der er den filippinske præsidents officielle kommunikationskanal.

Ingen ved endnu, hvor stærkt den nye lov vil blive håndhævet. Men præsident Duterte er kendt for sine meget hårde metoder, og han kan nu selv være på vej til at blive anklaget for alvorlige forbrydelser. I sin tid som borgmester for byen Davao har han ifølge Human Rights Watch pralet med at stå bag dødspatruljer, og som præsident har han slået meget hårdt ned mod filippinere, der mistænkes for at sælge ulovlige stoffer.

Siden Duterte-regeringen fik magten i 2016, er tusinder af filippinere blevet dræbt uden rettergang, enten af politiet eller af anonyme mordere, der menes at stå i forbindelse med politiet. De fleste af drabene er sket på personer fra fattige og marginaliserede områder. Det skriver menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, som mener, at den filippinske regerings ”krig mod stoffer” ligger på grænsen af at kunne kaldes forbrydelser mod menneskeheden. Den Internationale Straffedomstol har startet en undersøgelse af anklagerne.