Flere faktatjekkere holder magten i ørerne

I Danmark er faktatjek-genren bedst kendt fra DR’s Detektor-program, der siden 2011 er gået danske beslutningstagere og magthavere efter i sømmene, først i radioen og siden i fjernsynets bedste sendetid.

Men faktatjekkere er ikke kun et dansk fænomen. I de senere år er lignende faktatjek-projekter skudt frem verden over, så der i dag, ifølge det internationale netværk for faktatjekkere IFCN,
findes mindst 114 programmer og projekter i flere end 47 lande fra Australien, Mexico, Indien og Brasilien til Iran, Sydkorea, Nigeria og Kenya.

“Selvom faktatjekkerne er forskellige og nogle har særlige fokusområder, er målet altid at hjælpe borgerne til at navigere i strømmen af oplysninger, udsagn og påstande i en tid, hvor de klassiske nyhedsmedier løber hurtigere og alle kan komme til orde på de sociale medier og internettet,” forklarer Alexios Mantzalis, som er formand for IFCN.

I de ikke-vestlige lande er fakta-kontroltjenesterne ikke så meget opstået ud af de etablerede nyhedsmedier, men i stedet blevet til som selvstændige initiativer i samarbejde mellem journalister, borgere, meningsdannere og forskere, forklarer Alexio Mantzalis.

“Hvis man ser på nogle af de førende faktatjekkere som Full Fact i Storbritannien, Africa Check i Sydafrika og Chequeado i Argentina er de alle opstået ud af civilsamfundet. I mange unge demokratier, i eksempelvis Østeuropa, bliver faktatjekkere anset som et værktøj, der bidrager til at holde magthaverne ansvarlige og opbygge en mere gennemsigtig politisk kultur”.

I Danmark har mediet og tænketanken Mandag Morgen senest lanceret fakta-kontroltjenesten Tjek Det og globalt er internetgiganterne Google og Facebook nu også begyndt at kigge på, hvordan de kan faktatjekke nyheder og sortere såkaldte falske nyheder fra på internettet.