05. oktober 2025
Flere lande følger EU og dropper at teste læbestift på Ninus
Kosmetik er i årtier blevet testet på dyr for at beskytte mennesker. Men i dag er det fuldstændig unødvendigt, og flere lande tager nu stilling til, hvordan dyr egentlig skal behandles.
Flere lande vil ikke længere sælge kosmetik, hvis det er testet på dyr. Foto: Istock
Man må lide for skønheden, lyder et gammelt udtryk. Det er bare ikke mennesker, der lider for den type skønhed. Det gør dyr.
I kosmetikbranchen har det i mange år været fast procedure at teste kosmetikprodukter på dyr, inden de rammer butikshylderne. På den måde kan man sikre, at det ikke er fyldt med skadelige stoffer for mennesker. Desværre betaler dyrene prisen for kosmetiktest, der er utrolig smertefulde.
Og selvom mange kosmetikbrands stadig udfører dyretests, breder der sig en tendens. For flere og flere lande vil ikke længere støtte op om kosmetik, der forvolder dyr smerte.
Siden 2013, hvor EU forbød de smertefulde dyretest som de første, har 18 lande og 12 amerikanske staterfulgt trop. Det seneste land til at indføre et forbud er Brasilien, der i juli i år vedtog, at det fra 2027 er helt slut med at sælge kosmetik testet på dyr.
Og den udvikling glæder Joh Vinding, som er direktør for den danske afdeling af dyrerettighedsorganisationen Anima.
”Det er en global bevægelse. Det er noget, folk, der gerne vil beskytte dyr, har kæmpet for i årevis, og nu spreder det sig stille og roligt fra land til land,” siger han.
En bevægelse, der handler om mere end kosmetik testet på dyr, men også om, hvordan vi mennesker egentlig opfatter os selv i forhold til dyrene.
Unødvendige tests
Generelt skal kosmetikprodukter testes, før de må komme på markedet, så de er sikre for mennesker at bruge.
Når man tester kosmetik på dyr, bruger man forskellige metoder som at stressteste dyrenes hud eller drypteste øjne for at se, hvordan de reagerer. Metoder, der kan være meget smertefulde for dyrene.
”Et af de mest kendte metoder er øjenirritationstest. Vi ved alle sammen, hvordan det gør ondt at få shampoo i øjet. Så man udfører de her test ved at tvinge kaniners øjne op, og så drypper man kosmetik ned, indtil det ødelægger øjet. Det gør man for at måle, hvor meget der skal til, og hvor lang tid det tager,” siger Joh Vinding.
Man bruger også forsøgsdyr i andre sammenhænge, for eksempel medicinsk forskning. Men forskellen på dyretest i forskning og kosmetik er, at det endnu ikke kan undværes i forskning – det kan det i kosmetik.
Det fortæller Thomas Søbirk Petersen, som er professor i etik på Roskilde Universitet og medlem af Det Dyreetiske Råd.
”Det er ikke særlig nødvendigt, at vi får mere kosmetik. Vi har alle ingredienser, vi skal bruge. Vi kan bare sammensætte dem på nye måder, men der er situationer i medicinsk forskning, hvor det er meget afgørende, at vi tester tingene af på dyr først,” siger han.
Og det giver Joh Vinding ham helt ret i:
”Hvis verden ikke kan lave ny kosmetik, uden dyreforsøg, så er det bedre, at vi ikke laver ny kosmetik, og at der så ikke er nogen dyr, der skal pines,” siger han.
Vi kan dog stadig lave og teste kosmetik helt uden dyr. For der er udviklet en del alternativer, som fungerer lige så godt som dyretests. Blandt andet kan man lave tests med computerteknologi, på laboratoriedyrkede celler og væv eller mikrodoseringer på mennesker, der har meldt sig frivilligt.
●Salg af kosmetisk testet på dyr er forbudt i alle EU lande, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Columbia, Ecuador, Guatemala, Island, Indien, Israel, Mexico, New Zealand, Norge, Sydkorea, Schweiz, Taiwan, Tyrkiet og Storbritanien. Derudover er det forbudt i følende US stater: Californien, Hawaii, Illinois, Louisiana, Maine, Maryland, Nevada, New Jersey, New York, Oregon, Virginia and Washington
Dyreforsøg i medicinsk forskning
I forskning bruger man blandt andet forsøgsdyr til at teste medicin eller strålebehandling til kræftpatienter. Når man tester eksempelvis medicin på dyr, er det for at sikre, at det ikke er giftigt, kræftfremkaldende, fosterskadende eller allergifremkaldende for mennesker, og her er endnu ikke udviklet testmetoder, så vi helt kan undvære dyretests.
I Danmark arbejder forskere dog på at finde alternativer til dyreforsøg, blandt andet gennem 3R-centret, der er oprettet af Fødevareministeriet.
Derudover er Danmark og alle EU-lande forpligtet til at følge dyreforsøgsloven, der ikke tillader forskere at lave dyreforsøg, medmindre de har søgt og fået godkendelse. I Danmark skal det godkendes hos Dyreforsøgstilsynet. Dyreforsøg godkendes kun, hvis andet ikke er muligt, og hvis det tager mest muligt hensyn til dyrene.
Den dyreetiske bølge
Men hvorfor bruger man stadig dyr til at teste kosmetik, og hvorfor har det taget så lang tid for lande at forbyde det, når der nu findes alternativer?
En af grundene er gammel vane. En anden grund er industrien, der har kæmpet imod, men Thomas Søbirk Petersen peger også på en anden mulig årsag:
”Der har været en vanetænkning om, at mennesker er dyr overlegne, at vi kunne behandle dyr, som vi ville, og der tror jeg også, der ligger en filosofisk eller religiøs idé om, at dyrene er til for mennesker,” siger han.
Men den idé lader til at være ved at ændre sig nu.
Dyreværnsorganisationer har i årevis arbejdet både med oplysningskampagner, underskriftsindsamlinger og politisk lobbyarbejde for at presse regeringer og virksomheder til handling.
En af de mest opsigtsvækkende kampagner udkom i 2021, hvor dyrerettighedsorganisationen Humane World for Animals udgav animationsfilmen Save Ralph. En film, der gik viralt og blandt andet fik ros for at humanisere forsøgskaninen Ralph, så han føltes mere relaterbar og genkendelig for seerne.
Det betød, at flere store kosmetikvirksomheder efterfølgende var nødt til at skærpe deres politik efter massivt pres fra forbrugerne. Det har vi på Verdens Bedste Nyheder tidligere skrevet om – det kan du læse her.
Selvsamme film fik også Mexicos befolkning til at lægge så massivt pres på deres regering, at de forbød salg af kosmetik testet på dyr.
”Der er jo helt klart en filosofisk vækkelse i gang, der handler om, at dyr også kan lide. Hvis der er noget, vi har til fælles med dyrene, så er det, at vi kan have gode og dårlige liv, og hele den dyreetiske bevægelse tror jeg betyder rigtig meget for, at vi ikke kun behandler vores husdyr godt, men at vi også får øjnene op for, at vi påfører dyr smerte i andre sammenhænge,” siger Thomas Søbirk Petersen.
På mange måder har denne filosofiske vækkelse, som Thomas Søbirk Petersen kalder det, også været med til at forbyde andre områder af dyremishandling, f.eks. pelsdyravl:
”EU arbejder jo i øjeblikket med et forbud mod at sælge og producere pels fra dyr. Det er en del af den her dyreetiske bølge, hvor vi bliver mere opmærksomme på, at mennesket også er et dyr, og de andre dyr skal vi behandle ordentligt og sørge for, at de ikke lider,” siger han.
Udbud og efterspørgsel
Spørgsmålet er så nu, om alle verdens lande vil følge trop. For 45 lande er ganske vist bedre end ingen lande, men ud af 195 er det alligevel ikke ret mange.
Joh Vinding er dog optimistisk.
”Jeg tænker, at vi helt sikkert slipper af med de her kosmetiktest på dyr. Absolut. Jeg kan ikke forestille mig andet,” siger han.
For det er jo gerne sådan med udbud og efterspørgsel, at hvis der ikke er nogen til at købe produktet, så er der heller ikke penge i at lave det.
Da EU i 2013 forbød salg af kosmetik testet på dyr, forsvandt der nemlig også et marked for producenterne. De kunne altså ikke længere sælge produkter til 27 af verdens mest købekraftige lande, hvis de havde smurt kaniner ind i creme for at teste det.
I Kina var der derimod et krav om, at al kosmetik skulle testes på dyr, før det måtte komme på hylderne, og som en af verdens største kosmetikproducenter blev det pludselig en anelse bøvlet.
”Der var mange virksomheder, der stod lidt i en klemme, så jeg tror, mange virksomheder selv har presset på for, at de skulle lave test på andet end dyr,” siger Joh Vinding.
Og selv Kina har valgt at lempe lidt på dyretest. I 2014 vedtog landets regering, at det ikke længere var nødvendigt at teste produkter, der ikke tjener en såkaldt funktion, på dyr, så længe produkterne er produceret i Kina. Produkter, der tjener en funktion, er solcreme, hårfarve osv. Produkter, der ikke tjener en funktion, er foundation, parfume osv. I 2021 udvidede Kina den lov til også at gælde importerede varer.
”Kina har blødt lidt op for de her krav om test på dyr. Og når man har styr på EU og Kina, som fremstiller mange af de her ting, så tror jeg, at man begynder at få de andre lande med,” siger Joh Vinding.
Men selvom udviklingen går den rigtige retning, er der stadig et stykke vej igen, før alle lande følger trop, så her må forbrugerne tage stilling, mener Thomas Søbirk Petersen:
”Der ligger et ansvar hos forbrugeren, der ligger et ansvar hos producenten, og der ligger et ansvar hos staten. Det er klart, hvis staten og producenten ikke gør nok, så skal forbrugeren vælge at gøre noget ved enten at vælge med pengepungen eller demonstrere,” siger han.
