10. oktober 2021
Forskere baner vej for bedre beskyttelse af Amazonas
Forskning i Perus Amazonas har været nøglen til at beskytte regnskoven. Nu er 57.000 kvadratkilometer artsrige økosystemer fredet.
Grafik: Eva Søe Olsen. Billeder: Unsplash og CCBY Anna & Michal
Dybt inde i Amazonas, i det nordøstlige Perus Loreto-region, ligger et af regnskovens mest biodiverse områder. Her har forskeres og biologers studier haft massiv effekt for både dyr, planter og biodiversitet i det frodige naturområde.
Resultaterne af forskernes årelange undersøgelser i området endte nemlig ikke bare i et støvet universitetslokale eller på skinnende sider i en række forskningsmagasiner – men førte faktisk til fredning af 57.000 kvadratkilometer af Amazonas. Det viser et nyt studie i Science Advances, foretaget af Chicagos Field Museum.
Jakob Kronik, der er international chef hos Verdens Skove, er begejstret over resultatet: ”Det sikrer en effektiv beskyttelse af større sammenhængende økosystemer i et af verdens mest biodiverse områder,” siger han.
Fredning i Loreto
Mellem årene 2000 og 2016 kortlagde forskerne Loretos økosystem ved at undersøge arternes tilstand og registrere de vigtigste biologiske områder. I alt besøgte de 14 ubeskyttede landområder, der strakte sig over 89.000 kvadratkilometer, for at vurdere de vigtigste steder at bevare.
Ifølge studiet fra Chicagos Field Museum førte forskernes arbejde til, at 57.000 af de undersøgte 89.000 kvadratkilometer efterfølgende blev udpeget og lavet til 11 nye beskyttede områder. Det svarer til et område, større end Danmark.
”Det har naturligvis en helt enestående betydning for muligheden for at bevare og dermed nyde godt af en del af den globale biologiske mangfoldighed,” fortæller Jakob Kronik.
Forskernes arbejde har bidraget til, at størrelsen af fredede områder i Loreto steg fra 20.000 til 85.000 kvadratkilometer fra 2000 til 2019 – altså fra seks til 23 procent af området, hvilket førte til en firedobling af fredet skov i Loreto.
Peru viser vejen
Hvis verden skal nå Aichi-biodiversitetsmål 11 om at beskytte mindst 17 procent af klodens vigtigste økosystemer på landjorden, er det nødvendigt at frede endnu flere skove. Forskerne bag studiet vurderer, at det på verdensplan vil kræve nye beskyttede områder på over tre millioner kvadratkilometer.
”Aichi-målene går bedre i Peru og i resten af verden end i lande som Danmark,” fortæller Jakob Kronik. I Peru har forskernes indsats og fremskridt med nye fredede områder nemlig ført til, at Peru allerede har oversteget målet og faktisk beskytter over 21 procent.
For at sikre bæredygtigheden af fredningen understreger Jakob kronik, at det er særligt vigtigt, at fredningerne sker i samarbejde med lokale oprindelige folks organisationer og med en samlet plan for at stoppe presset på skovene fra blandt andet fra landbrugsindustri:
“Oprindelige folks og lokale småbønders livsgrundlag er ofte afhængigt af skoven og dens ressourcer. Fredningen betyder desuden, at det bliver lettere at forsvare områderne imod olieudvikling, agroindustri, mine- og tømmervirksomheder og anden rovdrift, der ofte truer økosystemerne”.
I Peru har fredningen af de 11 områder formået at gavne befolkningen i området. Forskerne bag studiet vurderer faktisk, at beskyttelserne direkte eller indirekte vil komme over 32.000 oprindelige folk og bønder i 257 lokalsamfund til gavn.
57.000 kvadratkilometer
Det sikrer en effektiv beskyttelse af større sammenhængende økosystemer i et af verdens mest biodiverse områder
Jakob Kronik, international chef hos Verdens Skove
●Forskernes arbejde har bidraget til, at størrelsen af fredede områder i Loreto steg fra seks til 23 procent af området.
Det førte til en firedobling af fredet skov i Loreto.
Aichi-målene
I 2010 blev stats- og regeringsledere enige om 20 internationale mål for at stoppe tabet af biodiversitet. Målene blev kaldt Aichi-biodiversitetsmål.