Forskere kaster lys over fremtiden i Foulum

Kina bruger solceller til at kaste skygge over marker med goji-bær i Gobiørkenen, Sydkorea har kombineret solceller med rismarker, og i Vietnam køler skyggen fra panelerne vandet i rejefarme. Andre steder, som i Grækenland, bruger de pladsen mellem solcellerne til græsning af får.

I Danmark er Aarhus Universitet med i et stort EU-projekt, der skal finde ud af, hvordan man finder den bedste balance mellem at producere strøm og afgrøder, uden at solcellerne kommer til at fylde for meget visuelt i landskabet. Det såkaldte Hyperfarm-projekt har fået 41 millioner i støtte fra EU-rammeprogrammet for forskning og innovation, og det nye testcenter ligger i den lille landsby Foulum mellem Randers og Viborg.

”Vi får et stort behov for solceller, og det er en skam, hvis det sker på bekostning af god landbrugsjord,” siger den danske tovholder for projektet, professor Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Foulum-metoden ser umiddelbart ud som en anderledes og måske lidt mærkelig løsning. I stedet for at montere solcellerne fladt, så de peger op mod solen, er panelerne placeret vertikalt som lange hegn eller plankeværk, der deler marken op i aflange striber af jord til dyrkning. De lange rækker af solceller er også placeret, så de løber fra syd til nord, hvilket vil sige, at deres sider vender mod øst og vest, i stedet for mod syd, hvor solen skinner stærkest fra.

Men det er ikke en fejl – idéen er, at solpanelerne på denne måde skygger mindst muligt for afgrøderne mellem rækkerne, og selvom strømproduktionen bliver lidt mindre, fungerer solcellerne stadig. Især, fordi der bruges dobbelte solceller, der opfanger sol på begge sider af panelet. Derfor producerer de forholdsvist mere strøm om morgenen, hvor solen står i øst, og om eftermiddagen, når den står i vest.

Da solen skinner ned langs rækkerne af solceller, betyder det samtidig, at den danske metode skygger langt mindre end andre metoder, og det gør det muligt også at dyrke afgrøder som hvede og byg, der kræver mere lys end salat og kål.

”Det er svært at spå om, hvilken metode der bliver standarden i fremtiden, når det kommer til at kombinere solceller med dyrkning. Men i Danmark tror jeg mest på opsætningen af solpanelerne som læhegn. I vores nordiske klima kan vi ikke tage noget af sollyset og få en positiv skyggeeffekt, som man gør i lande mod syd,” siger Uffe Jørgensen.

Han forklarer, at vi herhjemme har brug for al sollyset til planterne, og at vi har mere brug for at give markerne noget mere læ. At vi så producerer 30 pct mindre solenergi er måske mindre vigtigt, for solcellerne er i dag langt billigere, end de var for kun få år siden. Men forskningsprojektet skal netop afklare, hvilken opsætningsmetode, der giver mest mening, når vi både ser på strømproduktion og landbrugsproduktion samlet.

Solen er måske en mindre kamel at sluge

Seks kvadratkilometer. Så meget af den danske jord er i dag belagt med solceller, og det har allerede skabt lokal modstand nogle steder. Der er planer om at opstille yderligere 239 kvadratkilometer solpaneler i de kommende år, hvilket i alt vil svare til 0,56 procent af det samlede danske areal. Foreningen Bevar Danmarks Kulturlandskaber har udtrykt bekymring for, om det danske landskab vil blive voldsomt præget af enorme solcelleanlæg.

Men store dele af Danmark kommer ikke til at stå i skyggen af de sorte plader. Det fortæller adjunkt og forsker i solenergi Marta Victoria, der deltager i Hyperfarm-projektet.

”Jeg kan godt forstå, hvis nogle siger ’Først kom vindmøllerne, og nu står de alle vegne. Nu vil de så dække markerne med solceller også! Men der kommer næppe nogensinde til at være så mange solceller. Vi har lavet beregninger, der viser, at verdens samlede energiforbrug kunne imødekommes, hvis vi dækkede blot 0,3 procent af verdens areal med solpaneler,” siger hun.

Hun uddyber, at her i Danmark er tallene lidt højere, fordi vi ligger nordligt, men at vi ville kunne dække hele landets energibehov ved at bruge under to procent af landbrugsjorden udelukkende til solenergi. Hvis vi så samtidig bruger metoden med lange hegn af solceller og afgrøder imellem dem, vil det kræve, at omkring fem procent af markerne dyrkes på denne måde.

Beregningen er et årligt gennemsnit, hvor man går ud fra, at noget af energien fra solens lys om dagen skal lagres til brug om natten. Hvis vi i stedet får nattens energi fra andre kilder, som vindmøller, vil der derfor skulle bruges færre solceller, da de kun skal levere den nødvendige energi i dagtimerne. Forskernes anbefaling er derfor en blanding af sol, vind og lagringsteknologi.

Professor Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet er godt med på, at ikke alle bryder sig om at se på solcellerne.

”Vi er nødt til at sluge nogle kameler – vil vi have vindmøller, solceller, eller atomkraft? Jeg synes personligt, at nogle solceller i landskabet er en af de mindre kameler at sluge. Vi arbejder på at vise nogle interessante muligheder, og samfundet og politikerne så må tage stilling til, hvilken vej, vi ønsker at gå,” afslutter han.