Fra husmor til 'plantagepræsident'

Sammen med andre af Burkina Fasos kvinder har Djouma en vigtig opgave; hun planter træer for fremtiden. Plantageprojektet hedder Mousso Ta Yiri – som betyder ’kvindernes træ’. Målet er blandt andet at styrke kvinders position og rettigheder gennem medansvar og udvikling i lokalsamfundet.

Bag projektet står en lille dansk NGO, SocieTrees, som fik sin begyndelse i 2012, da en ung dansk kvindelig forsker så muligheder i Burkina Fasos tørre klima. Derfor kunne Djouma i 2013, sammen med 100 andre kvinder, sætte de første lysegrønne stiklinger af det, der i fremtiden kan skabe både social og økonomisk udvikling i ti af Burkina Fasos landsbyer. Træerne, de planter, er af den hårdføre træsort Parkia biglobosa, et træ der gennem mange år har tilpasset sig det tørre klima. I dag har de små træer slået rødder, og Djouma stråler, mens hun, med favnen fuld af parkiafrugter, fortæller, at projektets fordele er tydelige for både mænd og kvinder i lokalsamfundet: ”Vores mænd opmuntrer og støtter os i vores deltagelse og vores arbejde i Mousso Ta Yiri”.

Husmor blev karrierekvinde

I et samfund hvor kvindens rolle som udgangspunkt findes i hjemmet, kan kvinderne nu tage medansvar for udviklingen i lokalsamfundet og bidrage til økonomisk udvikling. Indtjening fra plantagen giver bl.a. byen mulighed for at bygge en skole; en vigtig drivkraft for kvinderne. Det er i Burkina Faso usædvanligt for kvinder i landsbyer at få ansvaret for arbejde, og stillinger som eksempelvis plantagepræsident er normalt forbeholdt mænd. At mændene overlader ansvaret og ledelsen for projektet, skal ses som et stort tillidstegn mellem kønnene. “De tror på fordelene ved samarbejdet og sammenslutningen mellem os kvinder,” forklarer Djouma, der som mor til syv, og med sine 50 år, hele livet har haft rollen som hustru og medhjælper på mandens gård. Projektet i hendes landsby Koflandé er ikke blot en investering i hendes børns fremtid og mulighed for skolegang, det skaber allerede nu grobund for bedre rettigheder og en styrket position for byens kvinder.

Djouma er som præsident ikke plantagelivet helt fremmed, hendes mand ejer landsbyens eneste hidtidige plantage med 55 parkiatræer. I skyggen af disse, fortæller Djouma om fællesskabet i samfundet og hendes ansvar som plantagepræsident. Intet mindre end 500 små parkiatræer skulle i 2013 udplantes fra byens nyetablerede planteskole, og her hjalp både mænd og kvinder til. Djouma sætter stor pris på rollen som en af de ti præsidenter, og hendes visioner omkring arbejdet er klare. Det handler om hendes børns fremtid. “Der er mange fordele, som jeg og mine børnebørn kan drage nytte af. Dette giver os mulighed for at få en skole, et hospital og selv en brønd,” forklarer hun.

Et vidundertræ i tørken

På trods af Burkina Fasos placering lige syd for Sahara, klarer parkiatræerne skærene uden kvaler, og de lokale kvinder har længe brugt træets næringsrige frugter i madlavningen. Med plantagen får landsbyen desuden mulighed for at plante andre afgrøder i skyggen af træerne til både landsbyen og salg. En anden gevinst ved projektet er, at plantagerne kan CO2-certificeres, hvilket skaber en løbende indtægt til landsbyen. Dette har været en vigtig faktor i landsbyens samlede indsats, da resultatet af projektet vil have indflydelse på deres fælles fremtid. Byens kvinder har desuden opstartet to nye omgange af stiklinger i deres planteskole og deres engagement betaler sig – plantagens træer vokser og får selskab af nye små træer hver sæson. Djouma og kvinderne overvejer samtidig at forsøge sig med nye træsorter i planteskolen, et projekt de tilgår med stor interesse. De forbedrede fremtidsudsigter afhænger af arbejdet i plantagerne, og det er ikke småting, at den tidligere husmor Djouma står som præsidenten for det vigtige foretagende; at plante træer for fremtiden.