Fred i verden? Rettigheder og kamp mod korruption er opskriften

’Fred, retfærdighed og stærke institutioner’.  

’Partnerskaber for handling’. 

Når man bevæger sig gennem listen af Verdensmål og kommer til nummer 16 og 17, begynder det at blive en smule ukonkret og ikke så lige til at forstå som de andre mål. For hvad betyder de fine ord egentlig – og ikke mindst, hvordan opnår man det? 

På vej mod fred?

Så længe vi mennesker kan huske tilbage i historien, har man bekriget hinanden. Mange har måske en ide om, at verden var fredeligere i gamle dage. Selvom det ikke holder stik, er der stadig lang vej endnu, før vi er i mål med Verdensmål 16’s ambition om at skabe en fredelig verden, uden krig og vold. I dag er der ikke nær så mange krige mellem lande og stater, som der var for bare 100 år siden. Desværre betyder det ikke, at verden er blevet fri for krig, men derimod at de ”gammeldags krige” i højere grad er erstattet med civile konflikter og borgerkrige. I dag er krige, hvor kun én af parterne er en stat, blevet den dominerende form for konflikt globalt.  

Krig er ikke blot forfærdeligt i sig selv – det er også en katastrofe for de mennesker, som befinder sig i orkanens øje. Men der er også lys at spotte: I dag er der langt færre grupper, som udøver vold og magt mod civile, end der var i midten af 2000’erne. På samme vis er antallet af folk, der dør som følge af kamp halveret siden 2014 til 50.000 dødsfald i 2019, og siden 2017 er der kommet færre væbnede konflikter mellem organiserede grupper, hvoraf ingen er statens regering. 

Når man taler om krig, er det ikke nok at kigge på, hvor mange krige der er, eller hvor mange der bliver slået ihjel. En af konsekvenserne ved krig er også massive antal af flygtninge – som siden 2011 desværre kun er steget. I 2020 var 82,4 millioner mennesker på flugt, på grund af for eksempel forfølgelse, konflikt eller vold. Antallet af internt fordrevne mennesker, som er på flugt i deres eget hjemland, er mere end fordoblet fra 22,4 millioner i 2011 til 48 millioner i 2020. Det er både en forfærdelig situation for flygtningene, men påvirker også de lande og områder, som ikke er i stand til at håndtere de mange flere mennesker inden for deres grænser.  

På andre områder er verden dog blevet mere fredelig. Den massive mediedækning af terror kan måske gøre det svært at tro, men faktisk dør nu færre mennesker som følge af terrorangreb end i 2014. For femte år i træk faldt antallet af terrorrelaterede dødsfald faldet og lå i 2019 på lige knapt 14.000 mennesker – det er 59 procent mindre end i 2014. 

At der er blevet mindre terror i verden, kan også ses på antallet af angreb, som fra 2018 til 2019 faldt med 13 procent. Samtidig har 103 lande forbedret deres GTI-score – et redskab, som Det Globale Terrorisme Indeks bruger til at måle terrorismens påvirkning.

Det går altså fremad med bekæmpelsen af terrorisme, men problemet er ikke løst. Globalt set er terror stadig skyld i næsten dobbelt så mange dødsfald som i 2001. Størstedelen af terrorangrebene sker i lande, hvor der allerede foregår en konflikt. Hele 80 procent af alle dødsfald fra terrorisme i 2019 skete i ti lande. Afghanistan og Nigeria har de største antal dødsfald som følge af terror. Men her ses også en forbedring i kampen mod terrorisme: Fra 2018 til 2019 fald Afghanistans terror-relaterede dødsfald med 22 procent og Nigerias med 39 procent. I 2019 dræbte terror 1200 menneskers i Nigeria. Det er mange, men alligevel 83 procent mindre end i 2014. 

Korruption – en hæmsko for retssikkerheden

Den anden del af Verdensmål 16 handler om retfærdighed: Om at alle bør leve i stærke retssamfund, som sikrer folks rettigheder – hvor man er lige for loven, behandles ens og alle har mulighed for at deltage i alle niveauer af samfundets beslutninger. I Danmark tager mange det som en selvfølge. For mange andre lande, er det endnu en drøm. I disse lande er det afgørende at få stoppet korruption. For når folk misbruger deres magt for egen vindings skyld, forværrer det ikke blot ulighed og fattigdom men skader også demokratiet og befolkningens tillid.  

Det er nok de færreste danskere, som personligt har oplevet korruption. I 2020 lå Danmark sammen med New Zealand i toppen over lande med mindst korruption, med en score på 88 point ud af 100. Det viser Corruption preception index, CPI, som rangerer forretningsfolk og eksperters opfattelse af korruption i verdens lande. Globalt set er der dog lang vej endnu: Hele to tredjedele af landene scorede under 50 point. Siden 2012 er 22 landes score forværret, mens 26 lande har forbedret deres. Det tegner et billede af, hvor kompleks kampen mod korruption er – men samtidig at det kan lade sig gøre. Fællestrækkene fra de lande, som har klaret sig bedst, viser, at det virker at investere i sundhedspleje og ikke at slække på de demokratiske normer eller retsstatsprincipper under kriser. Derfor er det næppe en overraskelse, at Vesteuropa og Den Europæiske Union fik flest point, med en gennemsnitlig score på 66, hvor regioner i Afrika syd for Sahara, Østeuropa og Centralasien scorede lavest. 

Samarbejde på tværs og regningen for Verdensmålene

Verdensmål 17 handler om, at verden skal arbejde sammen og landene styrke hinanden ved at indgå i samarbejder – både omkring økonomi, teknologi og politik. For når man deler ideer og indsamler flere data, kan man både fremme innovation og bedre se, om verden er på rette vej. 

Et skridt på vejen er at sørge for, at flere mennesker får adgang til internettet. Og her er sket massiv fremgang. I 2005 benyttede kun 17 procent af verdens befolkning internettet – i dag er det over 51 procent. Selvom tallet stiger hvert år, er 3.7 milliarder mennesker stadig ikke på nettet, hvor udviklingslandene og landområder især halter efter. 

Verdensmål 17 forsøger også at kaste lys over, hvem der skal betale for at gennemføre verdensmålene. De udviklede, rige lande har forpligtet sig til at give 0,7 procent af deres til bruttonationalindkomst til udviklingsbistand. Det er et løfte, som kun syv lande overholdte i 2020, heriblandt Danmark, som har gjort det lige siden 1978.