26. marts 2023
Fremgang i Uganda: Fattigdommen falder
En større del af Ugandas befolkning har de sidste 30 år fået flere penge mellem hænderne. Der er mange årsager til, at fattigdommen er faldet, både afslutningen på flere års borgerkrig og senere bedre infrastruktur, adgang til elektricitet og høje kaffepriser.
Foto: Megan Escobosa on Unsplash
Fattigdommen i Uganda går i den rigtige retning. Det østafrikanske land med over 45 millioner indbyggere har de seneste tre årtier oplevet økonomisk fremgang.
På knap 30 år er andelen af ugandere under den nationale fattigdomsgrænse gået fra at være over halvdelen til en femtedel af befolkningen, og på trods af op- og nedture viser en ny analyse fra Ugandas finansministerium, at fattigdommen stadig falder.
Der er flere årsager til den gode udvikling, Ugandas finansministerium peger blandt andet på investeringer i bedre infrastruktur, nye skoler og adgang til elektricitet.
Fred og stabilitet i landet
Grundlaget for, at der overhovedet har været plads til udvikling i Uganda, er, at der har været fred og stabilitet i landet. I hvert fald hvis man spørger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Anne Mette Kjær. Hun har et særligt kendskab til Uganda, hvor hun blandt andet har forsket i økonomisk politik.
I 1980’erne var landet fanget i en voldelig konflikt blandt andet mellem Ugandas egen regering og rebelgruppen National Resistance Army. Men i 1986 vandt rebellerne terræn, og siden har gruppens leder, Yoweri Museveni, siddet tungt på præsidentposten i Uganda.
“Overordnet set, fordi der har været fred og stabilitet, står Uganda bedre end i 80’erne,” siger Anne Mette Kjær.
Hun befinder sig i Ugandas hovedstad, Kampala, da Verdens Bedste Nyheder kontakter hende, hvor hun er i gang med et nyt forskningsprojekt.
“Bare det, at der efter borgerkrigen i 1986 ikke længere var krig, men at man kunne dyrke sine afgrøder i fred, og at de internt fordrevne kunne komme tilbage og dyrke deres jord, det betød meget,” siger Anne Mette Kjær.
Selvom borgerkrigen sluttede i store dele af landet, forsatte voldelige konflikter i de nordlige regioner, og i dag er fattigdommen stadig højere i den nordlige del af landet.
20,3 procent
Ugandas finansministerium peger på, at fattigdommen er faldet i de områder, hvor der er blevet anlagt nye, asfalterede veje. Foto: Clinton Mwebaze on Unsplash
Der er flere måder at måle fattigdom på. Den nationale fattigdomsgrænse dækker over personer, der lever for under 1 dollar om dagen. Hos Verdensbanken skal der mindre til, her er man i såkaldt ekstrem fattigdom, hvis man lever for under 2,15 dollars om dagen. Men uanset, hvilke tal man ser på, går det i den rigtige retning: Fattigdommen er faldet i Uganda de seneste årtier.
1.100 kilometer ny vej
Ifølge Ugandas finansministerium har flere konkrete investeringer været med til at mindske fattigdommen, især adgang til elektricitet, nye skoler, et forbedret sundhedsvæsen og bedre infrastruktur.
Eksempelvis blev der ifølge rapporten bygget over 1.100 kilometer ny asfaltvej i Uganda på to år, og den peger netop på, at fattigdommen er faldet i områderne med nye veje. Dog nævner Anne Mette Kjær, at der mangler kræfter til at vedligeholde dem.
Det tyder samtidig på, at det er gået i den rigtige retning med befolkningens sundhed. Den forventede levealder ved fødslen er ifølge WHO steget fra 48 år til 67 år over en periode på 20 år.
Anne Mette Kjær peger desuden på, at der er succeshistorier fra landbruget. Hun fortæller, at der især har været succes med at forbedre mejeriproduktionen i landet, ligesom det går godt med for eksempel fiskeriet og produktionen af ris og te.
Men tiltagene skal styrkes, hvis det skal blive ved med at gå i den rigtige retning. Finansministeriet peger desuden på, at flere jobs bør skifte fra den uformelle til den formelle sektor – altså arbejdsmarkedet i Uganda skal i højere grad beskattes, reguleres og gøres officielt.
Og så peger Anne Mette Kjær på, at jorden skal fordeles bedre ud.
“Hvis man skal have en strukturel transformation, hvor flere kommer over fattigdomsgrænsen, så er der flere ting, som er vigtige. Der er grundlæggende forudsætninger, som for eksempel adgang til jord, som det ikke er alle der har. Det har været en udfordring at lave stabile jordreformer, og det er det stadig, fordi der er historiske forudsætninger tilbage fra kolonitiden og mange modstridende interesser i det, som gør det svært,” siger hun.
Kaffepriser og fattigdom hænger sammen
Endnu en årsag til faldet i fattigdom er, at priserne på landets eksportvarer i perioder er steget. En af de varer, Uganda eksporterer meget af, er kaffe.
“Der var engang, man sagde, at fattigdommen i Uganda stiger og falder med kaffepriserne – det, tror jeg, til dels er rigtigt, men også kun til dels. Kaffe udgør kun lidt under 20 procent af Ugandas eksport,” fortæller Anne Mette Kjær.
42,2 procent
Kaffe er en af de fødevarer, Uganda eksporterer meget af. Foto: Heidi Erickson on Unsplash
Især i 2000’erne skete der et hop i den rigtige retning – fra 1999 til 2005 faldt fattigdommen i Uganda ifølge tal fra Verdensbanken med hele 10 procentpoint – og det falder sammen med netop stigende kaffepriser, forklarer Anne Mette Kjær.
“Kaffepriserne steg i 00’erne, det var der mange lande i Afrika, som nød godt af – der var en generel vækst, og man ved jo, at økonomisk vækst i samfundet er en af de største drivers for fattigdomsreduktion,” siger hun.
Befolkningen vokser
Selvom der er sket en god udvikling i Uganda, er der langt igen.
Imens andelen af fattige er faldet, er antallet af fattige steget – befolkningen vokser nemlig kraftigt. Ifølge tal fra Verdensbanken er befolkningen vokset med over ti millioner på bare ti år. Til gengæld er fertilitetsraten faldet markant fra 7 børn per kvinde til 4,7 de seneste tre årtier.
Fattigdomskurven er gået op og ned de seneste 30 år, blandt andet har Covid-19 spændt ben for den økonomiske udvikling. Alligevel fortæller Anne Mette Kjær, at det går frem i nogle dele af Uganda.
“Jeg tror, Uganda, hvis altså landet kan undgå konflikt, lige så stille vil bevæge sig frem til et lavere mellemindskomstland, det kommer bare til at gå enormt langsomt og kommer måske lige så meget til at blive på trods af, snarere end i kraft af, hvad regeringen gør,” siger hun.
Desuden hænger flere penge ikke nødvendigvis sammen med adgang til det, man gerne vil bruge pengene på. Den multidimensionelle fattigdom viser ikke kun, hvor mange penge uganderne har mellem hænderne, men måles også på befolkningens sundhed, uddannelse og levestandard. Cirka 27 procent af Ugandas befolkning er multidimensionelt fattige, men ikke fattige, hvis man måler deres indkomst.
Det viser den første rapport, der er lavet, om multidimensionel fattigdom i Uganda fra 2022. Det kan derfor ikke sammenlignes med andre år, men tal fra Verdensbanken viser, at flere har fået adgang til elektricitet, ordentlige toiletforhold og drikkevand.
