Grøn kamp mod røg og damp: Storbritanniens sidste kulkraftværk lukker og slukker

Den moderne verden blev bygget på kul.

I 1769 opfandt den skotske ingeniør James Watt verdens første effektive dampmaskine. Hans opfindelse åbnede op for udnyttelsen af det allestedsværende sorte kul på industrielt niveau. Før Watt var fabrikker drevet af heste og mennesker, vindmøller og vandhjul, men med dampmaskinen kunne man producere energi meget mere effektivt, på meget mindre plads og uden bekymring for, om vinden blæste.

Watts ændrede ikke bare mekanikken i en tilfældig maskine, men i hele verden. I årtierne efter hans opfindelse begyndte den største samfundsforandring, siden fortidsmenneskerne først startede med at dyrke jorden. Dampmaskinen blev det bærende element i den industrielle revolution, der først rullede udover Storbritannien og siden verden over – og kul var brændstoffet, der fik hjulene til at dreje i fabrikker, miner, lokomotiver, stålværker og dampskibe.

Lidt mere end 100 år efter, at Watt var med til at ændre verden, fik kul endnu en fjer i hatten. Thomas Edisons selskab åbnede verdens første kulkraftværk i hjertet af London i 1882, og nu kunne dampen fra kul bruges til at lave strøm. Kraftværket gav kun strøm til kvarterets gadelamper, men kul fik hurtigt ben at gå på som brændstof i strømsektoren verden over. I dag er kul stadig verdens største kilde til elektricitet.

Der er bare lige et par hager ved kul. For det første er partikelforureningen fra kul ekstremt giftigt, og røgen fra kraftværkerne koster hundredtusinder af liv. For det andet er kul det mest klimaskadelige brændstof, vi har, og kulkraftværker pumper ufattelige mængder drivhusgas ud i atmosfæren – sidste år blev det til knap 9,5 milliarder ton CO2.

I runde tal er det en femtedel af verdens drivhusgasudledning.

Men i mange rige lande er kulforbruget dykket de seneste årtier. Og i Storbritannien, fødestedet for dampmaskinen, den industrielle revolution og Edisons kulkraftværk, er det nu slut med at lave strøm af kul. Ved midnat den 30. september lukker Storbritanniens sidste kulkraftværk, Ratcliffe-on-Soar Power Station, udenfor Nottingham i hjertet af England.

”Det er en kæmpe forandring på kort tid,” siger Frankie Mayo, der er energi- og klimaanalytiker for Storbritannien hos den internationale energitænketank Ember. ”For kun 12 år siden kom 39 procent af strømmen her fra kul, og strømsektoren var den største udleder af drivhusgas. I 2019 var det faldet til to procent. Og nu er det slut”.

Vind tager over

I alt har 15 kraftværker droppet kullet i Storbritannien siden 2012.

”Og kullet er i stor grad blevet erstattet af vedvarende energi, især vindenergi, og ikke gas,” fortæller Frankie Mayo.

Det betyder, at drivhusgasudledningerne fra produktionen af strøm er faldet med tre fjerdedele siden 2012 – og det skærer nu 119 millioner tons CO2 om året i forhold til for bare 12 år siden. Det er et ekstremt hurtigt fald.

Det er især vindmøller, der har sat kul på porten, og flere og flere store vindmølleparker er sprunget op især i havene rundt om England og Skotland. Kun Kina har flere vindmøller på havet end Storbritannien. Væksten er sket, fordi der har været på klimamål og støtte til etableringen af grøn energi

Og jo flere vinger, der svinger i vinden, jo mindre brug er der for kul. Den første dag helt uden kul i strømproduktion, siden Edisons kraftværk åbnede i 1882, var 21. april 2017. De kulfrie dage blev til kulfrie uger og siden kulfrie måneder, og nu er det altså helt slut.

Den store smog

Røgen fra kul er voldsomt sundhedsskadelig, fordi bittesmå partikler ryger ned i folks lunger, hvor de gør stor skade. På verdensplan er luftforurening, ikke kun fra kul men fra al fossil afbrænding, en af de største sundhedstrusler overhovedet.

Under den industrielle revolution lå røgen tungt over Storbritannien, og så sent som i 1952 rullede ”the Great Smog” henover London, hvor kulrøg fra tusindvis af skorstene blev fanget af vejret og indhyllede storbyen i en dødsensfarlig ærtesuppe af giftig luft i en håndfuld dage. Røgen var så tyk, at folk efterlod deres biler på vejene, fordi de ikke kunne se, hvor de kørte, og folk hostede og hakkede. 4.000 mennesker døde. Det førte til Storbritanniens første lov om ren luft, der hastigt forbedrede luftkvaliteten.

Luftkvalitetslovgivning har også spillet ind i de seneste halvandet årtis kamp mod kul, forklarer Frankie Mayo. I 2016 blev kravene til partikelforureningen for store kraftværker strammet, og det betød, at flere kraftværker skulle investere i teknologi til at rense røgen. Det ville blive for dyrt for flere af de ældre kraftværker, der forurenede mest, så de måtte dreje nøglen om.

”Det er et eksempel på, at det ikke kun er udbygningen af grøn energi, der har skubbet kul ud,” siger Frankie Mayo. ”CO2-afgifter, krav til partikelforurening og krav til CO2-udledningen har også været med til at gøre kulkraft dyrere, og så falder det”.

Derudover har Storbritannien også investeret i og opdateret selve elnettet, så er blevet nemmere at sende strøm rundt. Når produktionen af strøm svinger efter, hvor meget vinden blæser, eller solen skinner, så kræver det et markant mere fleksibelt elsystem, der kan lede overproduktion af strøm hen til områder, der mangler. Samtidig bliver Storbritannien også bundet sammen med sine nabolande med undersøiske kabler, så den her slags fleksibilitet kan ske på større skala – altså at Storbritannien fx kan sende overskydende vindkraft til Belgien eller hente vandkraft fra Norge, når det ikke blæser nok. Nu er der seks internationale forbindelser, herunder et til Danmark, der åbnede i december sidste år.

Næste mål er gassen

Nu bliver kul smidt på porten i strømsystemet. Men selvom det er et kæmpe skridt, der allerede har torpederet de fossile drivhusgasudledninger fra strømsektoren i Storbritannien, så er der stadig et stykke vej, før den er helt grøn.

En tredjedel af strømmen kommer nemlig stadig fra gas.

Derfor skal der bygges mange flere vindmøller og solceller, siger Frankie Mayo.

”Vi skal have flere anlæg, større anlæg, og de skal bygges hurtigere,” siger han.

Heldigvis ”ved vi godt, hvordan vi bygger grøn energi,” som han siger det. Og den nye Labour-regering har ikke bare fjernet et de-facto forbud mod at bygge vindmøller på land, men har også et mål om at fordoble vindkraft på land, tredoble solenergi, og firedoble vindkraft på havet – alt sammen til 2030.

Den største udfordring bliver at opdatere selve elnettet endnu mere, så det kan håndtere så store mængder svingende energi. Det kræver store investeringer. Men analyse fra Ember viser, at det er muligt for Storbritannien hurtigt at presse gas i bund i elsystemet, hvis der bliver bygget både grøn energi, højspændingsledninger og batterier nok.

Nu gælder det om at bygge videre på det arbejde, der har smidt kul på porten, siger Frankie Mayo.

”Den kulfrie epoke begynder nu. Storbritannien har taget et kæmpe skridt med at ændre sit strømsystem fra at være en kæmpe forurener, til et system hvor vedvarende energi har fremgang, på forbavsende kort tid”.