10. oktober 2021
Grønne grækere: Vind og sol vinder frem i Grækenland
De fleste danskere forbinder nok Grækenland mest med sol og blå himmel, men i årtier har den blå himmel været blandet med kulrøg fra kraftværker. Den røg begynder nu at lette.
Solceller på den græske ø Tilos, der har ambition om at blive selvforsynende med grøn strøm. Foto: newsfocus1
Grækenland er ikke et af Europas rigeste lande, men solskin har grækerne nok af. Det er de begyndt at udnytte, og sol og vindenergi stormer nu frem.
Så sent som i 2010 stod kul for over halvdelen af Grækenlands elproduktion, men siden er grækerne begyndt at gå væk fra kullet, og især i de seneste par år er omstillingen gået hurtigt.
Kullet udgør nu kun omkring 10 procent af den græske elektricitetsproduktion, og i stedet er det vedvarende energi, der tager over.
Alene siden 2018 er produktionen af vind- og solenergi steget med ti procent, mens de fossile brændsler er faldet med otte procent. Det viser tal fra den grønne tænketank EMBER.
Væk fra den værste kultype
Selvom Grækenland er et lille land og ikke udleder meget CO2 i forhold til lande som Tyskland og Frankrig, er det alligevel vigtigt for både Grækenland og resten af Europa, at grækerne nu er godt i gang med at kvitte kullet.
Landet har nemlig i mange år fyret med brunkul, der er den mest forurenende kultype. Når man bruger brunkul, udleder det forholdsvist meget CO2 i forhold til den energi, man får ud af det. Og samtidig indeholder brunkulsrøgen en masse andre skadelige stoffer.
Men Grækenlands brunkulsværker er gamle og skal på pension. I april i år besluttede den græske regering at gøre beslutningen fra 2019 om at lukke fire brunkulsværker permanent.
Tilsammen stod de fire værker for over en fjerdedel af landets brunkulsenergi, og var nogle af de allermest forurenende kraftværker i Europa.
Næsten hele Europa går samme vej
Samtidig fortsætter Grækenland med at give statsstøtte til udrulningen af grøn energi. Andre Europæiske lande har droslet ned på støtten, fordi solceller og vindmøller efterhånden er blevet billige nok til at konkurrere på markedsvilkår og selv slå den fossile energi ud.
Grøn energi er på vej frem i næsten alle EU-lande. Sidste år blev det første nogensinde, hvor vedvarende energiproduktion overhalede de fossile brændstoffer i Europa. I dag kommer 38 procent af den samlede elektricitet i EU kom fra vedvarende kilder, mod 37 procent fra kul, olie og gas.
En del af den vedvarende energi kommer dog fra biomasse som halm og træflis, der ikke er ægte grønne energikilder. Hvis man ser på sol og vind alene, stod de for 20 procent af elektriciteten i EU i 2020. I Danmark ligger tallet på 55 procent.
●Røgen fra brunkul indeholder blandt andet svovldioxid, der giver syreregn, kvælstof-ilter, der irriterer luftvejene og kan give astmaanfald, og giftige tungmetaller som kviksølv og cadmium.
