09. september 2022
Halvdelen af verdens mineplagede lande har nu ryddet deres miner
Arbejdet med at rydde verdens landminer fortsætter og mange lande er nu igen minefri. Kun få lande går mod strømmen og fortsætter med at lægge nye miner.
Minerydderen Juwa Stella Anyazo i Sydsudan. Landet forventes at kunne blive minefrit inden for fem år. Foto: CCBY Marco Grob / UNMAS
Når en krig endelig er forbi, kan freden risikere at komme med en stor ekstraregning, der også skal betales med både penge og menneskeliv. Det skyldes, at krigens landminer stadig og lurer, selvom krigen for længst er slut. Hvert år kræver landminer fra gamle krige tusindvis af ofre, og mange af ofrene er børn.
I 1999 indgik en række lande derfor Ottawa-traktaten, som er en aftale om at forbyde landminer, destruere eksisterende lagre af dem, og rydde de miner, der allerede ligger i jorden. Og siden dengang er det gået fremad mod en minefri verden, selvom det er langsomt og farligt arbejde.
Hårdt arbejde at gøre jorden beboelig igen
Alene i 2020 blev der ryddet 135.583 landminer i verdens lande, hvilket uskadeliggjorde og frigjorde 146 km2 tidligere minefelter, der nu igen kan bruges til landbrug, veje, eller andre ting. Det viser seneste tilgængelige tal fra den officielle statusrapport Landmine Monitor 2021. Rapporten viser også, at det siden aftalens indgåelse er lykkedes for i alt 33 lande at rydde alle landminer på deres område.
Andre 33 lande, der deltager i aftalen, har stadig landminer liggende på deres område og derfor stadig pligt til at rydde dem. Men det er langvarigt, hårdt og dyrt arbejde. Mange af landene er forsinkede i forhold til tidsplanen, og kun syv lande ser ud til at nå målet til tiden.
Mens landene rydder de miner, der ligger i jorden, er de også i gang med at destruere de miner, der endnu ikke er blevet brugt, men venter på hylderne i verdens våbenlagre. Det tager stadig tid at uskadeliggøre lagrene på en sikker og kontrolleret måde, og nogle lagre har eller har haft enorme mængder af landminer på lager. Indtil videre har 94 lande destrueret hele deres arsenal af landminer. Senest Sri Lanka i 2021.
I hele aftalens løbetid har de 164 deltagerlande i alt destrueret over 55 million opmagasinerede landminer.
●Danmark deltager i Ottawa-traktaten, og støtter rydning af landminer gennem udviklingsbistanden og organisationer som Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp.
Antallet af ofre er stigende
Siden 2001 har antallet af ofre for landminer generelt været faldende, men i de senere år er antallet af ofre igen begyndt at stige, især på grund af krigene i Syrien og Afghanistan. Det er hovedsageligt terror- og oprørsgrupper, der lægger minerne, og mange af minerne er ikke fabriksfremstillede, men hjemmebyggede. Antallet af ofre er i dag fordoblet siden lavpunktet i 2013.
Krigen i Ukraine er en test af aftalen
Selvom den internationale aftale mod landminer på mange måder har været en succes, har den også et svagt punkt: Den er fuldstændig frivillig. Og nogle af verdens største lande har endnu ikke valgt at skrive under på aftalen.
Det gælder blandt andet USA, Rusland, Kina og Indien, og det vil sige, at verdens største militærmagter alle stadig kan producere landminer og bruge dem i krig.
Alligevel har der ifølge organisationen Human Rights Watch udviklet sig en stærk global modvilje mod at bruge landminer, også blandt lande, der ikke har skrevet under på aftalen. I de seneste år er landminer næsten kun blevet brugt af oprørsgrupper, ikke af egentlige stater, som tidligere var normalt.
Men ingen regel uden undtagelse. Ruslands angreb på Ukraine er et eksempel på, at landmineaftalen langt fra garanterer, at landminer ikke bliver brugt. Rusland har ifølge Human Rights Watch brugt landminer i store områder af Ukraine, og landet er måske på vej til at blive et af verdens allermest minerede lande.
En af forfatterne bag den årlige landminerapport mener dog ikke, at det er et tegn på, at opbakningen til landmineaftalen er ved at falde fra hinanden:
”Det er klart, at Ruslands brug af landminer i Ukraine er en test af de voksende internationale normer mod at bruge disse våben,” siger Mary Wareham, advocacy director hos Human Rights Watch.
”Men det, at landminer nu bliver anvendt i Ukraine, betyder ikke, at de bliver set som legitime våben af det internationale samfund. I stedet er den internationale respekt for disse internationale traktater stigende”.
Mary Wareham frygter ikke, at Ruslands brug af landminer vil undergrave aftalen, og at vi igen vil se de fleste af verdens lande vende tilbage til at bruge landminer i krig:
”Ingen af landene i aftalen er faldet fra på grund af krigen i Ukraine, og jeg ser ikke tegn på, at det vil ske. Deltagerlandene har derimod besluttet, at de militære fordele ved at bruge landminer ikke står mål med de negative konsekvenser for civile,” slutter hun.
Trods brutaliteten i krigen i Ukraine kan konflikten også ses som et tegn på, at aftalen fungerer. For i modsætning til Rusland er Ukraine med i Ottawa-traktaten. Og selvom landet har arvet et bjerg af landminer fra det tidligere Sovjetunionen, er der i skrivende stund ingen tegn på, at Ukraine indtil videre har brugt nogen af de 3,3 million antipersonel-landminer, de stadig har på lager.
●Den ukrainske regering har rapporteret, at meget store områder er blevet mineret, men det præcise omfang kendes endnu ikke. Iflg. Landmine Monitor er det reelle omfang sandsynligvis betydeligt mindre end frygtet.
