Snydt til succes: Havfugle bliver lokket tilbage til hundredvis af steder, de før var forsvundet fra

I 1973 var der ikke mange søpapegøjer tilbage ud for den amerikanske østkyst, hvor de tidligere levede i massevis.

Her plejede de små fugle med de farverige næb engang at tumle sig, men menneskers jagt, æggerov og græssende dyr gjorde en ende på dem omkring år 1900.

Men så fik naturbeskyttelsesorganisationen Audubon den idé at udsætte seks søpapegøjeunger på øen Eastern Egg Rock, der ligger ved kysten af den amerikanske delstat Maine.

Mange eksperter tvivlede på, det kunne lade sig gøre, fordi søpapegøjer er vanedyr, der ikke kan lide at blive flyttet rundt med. Men ungerne klarede sig rent faktisk på den nye ø og begyndte at yngle. I dag er der en levedygtig bestand på omkring 3000 søpapegøjer på øen.

Fugle bliver fuppet til at formere sig

Det er kun en del af forklaringen, at de små fugleunger blev fysisk flyttet. For samtidig med flytningen begyndte biologerne også at bruge kreative måder til at få fuglene til at blive boende i deres nye hjem.

Det er nemlig ikke altid nok bare at genoprette naturen på en ø eller en strand og så vente på, at fuglelivet vender tilbage af sig selv.

Havfugle er ikke så kloge, men de er til gengæld meget sociale og bor ofte sammen i store kolonier. Hvis de ikke kan se, at der allerede er andre fugle på et sted, tør de ikke slå sig ned.

Men hvis de ser noget, der ligner andre fugle, eller hører betryggende skræppen, får de lyst til at lande og måske blive boende.

Derfor er det blevet et kendt trick, at man sætter kunstige lokkefugle ud, opsætter højttalere med falske fuglelyde, og endda opsætter små spejle, så fuglene kan se sig selv og derfor føler, at de er i godt selskab. Og måske ligefrem kommer i parringshumør.

Metoden er blevet brugt hundredvis af gange

De teknikker blev brugt for første gang for at få søpapegøjerne til at vende tilbage til kysten ud for Maine, men samme metode er efterfølgende også blevet brugt med succes på hundredvis af andre steder i verden.

Et nyt metastudie har for nylig vist, at det går fremad med mange lignende projekter for at beskytte og genoprette ynglesteder for havfugle.

Studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS (Proceedings of the National Academies of Sciences), giver for første gang et samlet overblik over en lang række projekter, gennemført af en række forskellige naturbevaringsorganisationer, hvor man netop bruger de to metoder til at genoprette bestanden af havfugle på steder, hvor de tidligere har levet, men er forsvundet.

”Havfugle spiller en vigtig rolle i økosystemerne på øer og ved kysten, men de er i stærk tilbagegang på verdensplan,” siger Dena Spatz, ph.d. og hovedforfatter til studiet.

”Og derfor er det vigtigt, at viden om naturgenopretning bliver delt, så vi kan beskytte havfugle på den mest effektive måde”.

Forskerne har gennemgået og vurderet resultaterne af 850 forskellige indsatser, der har udspillet sig over næsten 70 år i 36 forskellige lande, hvor man har forsøgt at genskabe bestanden af i alt 138 forskellige fuglearter.

Det er ikke altid, projekterne er en succes. Men det nye studie i PNAS viser, at det faktisk lykkes for 80 procent af indsatserne at tiltrække de rigtige arter af havfugle til området. Og i 76 procent af tilfældene begynder fuglene derefter at yngle på det nye sted.

I gennemsnit tager det to år fra projektets start, til at fuglene begynder at bygge rede og lægger æg. Og når fuglebestanden efterhånden bliver stor nok, kan man slukke for højttalerne og fjerne de falske fugle.

Om metoden virker eller ej handler blandt andet om, hvilken fugleart man prøver at tiltrække. Studiet viser, at det især er terner, måger og alkefugle, der lader sig narre af spejle, lokkefugle og højttalere. Men også såkaldte stormfugle som albatrosser og stormsvaler hopper på limpinden.