Hver anden nye bus i verden kører nu på el

Når vi tænker på el-køretøjer, er det ofte bilerne, der er i fokus. Men elektriske busser er også på vej frem, og de begynder nu at hale ind på bilerne. Det viser tal fra analysevirksomheden BloombergNEF.

I slutningen af 2022 var 49 procent af alle nye solgte busser i verden elbusser. Det er langt mere end de 13 procent af det samlede bilsalg, hvor køberne valgte en el- eller hybridbil.

Alligevel er bilerne stadig foran, når man ser på det samlede antal: Der er efterhånden trillet hele 27 millioner elbiler og hybrider ud på verdens veje. Til sammenligning er der stadig kun 814.000 elbusser.

De fleste af de elektriske busser findes i Kina, hvor de fleste busser i dag er elektriske, ifølge Colin Mckerracher, der er leder af transportanalyse hos BloombergNEF.

Elbiler begynder efterhånden at få en klimaeffekt

Grundlæggende er en god nyhed, at elbiler og busser er på vej frem. De er langt bedre for klimaet og også for luftkvaliteten, især inde i byerne.

Der nu er så mange el-køretøjer i verden, at de er begyndt at kunne ses på det samlede olieforbrug. Hver dag i 2022 sparede el-køretøjerne i alt 1,7 millioner tønder olie. Det skal dog ses i forhold til, at verden hver dag bruger omkring 100 millioner tønder, viser tal fra Det Internationale Energiagentur.

Samtidig er el-køretøjer blevet langt mere end bare biler og busser. I Danmark er el-cykler efterhånden blevet populære. Men andre steder i verden har de mere smag for eldrevne scootere og trehjulede rickshaws. De stod for hele 39 procent af solgte el-køretøjer sidste år, og der er nu over ti gange flere eldrevne tohjulede køretøjer i verden end el- og hybridbiler.

Det er især i Indien og Sydøstasien, at scootere er den mest almindelige måde at komme omkring. Og de mange nye elektriske scootere har også medført, at der nu er godt gang i investeringerne i batteribyttestationer, fordi det er langt nemmere at bytte batteri på en scooter end på en bil.

Men der er også ting ved elektriske køretøjer, der er mindre positive. Blandt andet bruger de store mængder litium og andre stoffer. De ingredienser udvindes ofte i lande, hvor produktionen giver problemer. Blandt andet i Bolivia, hvor udvindingen af litium medfører lokal vandmangel og i DR Congo, hvor børn udfører livsfarligt arbejde i koboltminerne. Det skal dog ses i forhold til, at fossilbilerne også kræver en masse minedrift og olieboring, der har store konsekvenser for miljøet.

Bjerg af brugte batterier giver genbrugsudfordring

Der er også en voksende udfordring omkring, hvordan man kan genbruge de mange millioner batterier. Indtil nu har det ikke været et stort problem, eftersom elbilerne først nu er ved at slå igennem i stor skala, og de fleste nye elbiler vil komme til at køre rundt på verdens veje i mange år, før de skal skrottes.

Men efterhånden vil affaldsmængden fra de udtjente batterier vokse massivt. Man regner med, at der i 2040 vil være et bjerg af brugte batterier, der vejer otte millioner tons. Det svarer til 1,3 gange vægten af Kheops-pyramiden i Egypten, skriver National Geographic.

Nogle litium-ion-batterier bliver allerede nu genbrugt, men det sker ofte på en ret primitiv måde, hvor batteriet bliver flænset og stumperne smeltet i en ovn. På den måde kan man genindvinde nogle af de mest kostbare metaller, som kobber, nikkel og især kobolt. Men omkring halvdelen af materialerne, blandt andet mangan og det afgørende vigtige stof litium, brænder af og forsvinder ud gennem skorstenen. Samtidig er processen meget forurenende.

Det kan dog godt lade sig gøre rent teknisk at genindvinde litiummet også, men det kræver en fordyrende ekstra proces, der indtil nu ikke har kunnet betale sig, blandt andet fordi mængden af batterier har været relativt lille.

I takt med at elbilerne vinder frem, og den samlede mænge batterier bliver større, er interessen for at udvikle nye og bedre metoder til genbrug af batterierne dog også stigende. Alene i USA er der fem større startup-virksomheder på vej, der vil genbruge materialer fra brugte batterier. De nye virksomheder er blandt andet finansieret via 335 million dollars i offentlig støtte, som den amerikanske regering har øremærket til genbrug af batterier.