Analyse: Hvis vi redder naturen, kan naturen redde os
Der er enormt potentiale ved at genoprette eller beskytte naturen, både for klimaet og os selv. Med grønne værktøjer som træer, østers og tørv kan vi bygge en bæredygtig fremtid.
Naturen kan hjælpe os med at bekæmpe global opvarmning og løse andre samfundsproblemer. Men det kræver, at vi bliver meget bedre til at bevare og beskytte den. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen, pensler fra Brusheezy.com
Man tager en stikling og planter den i mudderet, så det dækker en tredjedel af dens længde. Så tager man to skridt gennem det lave vand og gør det samme igen. Og så igen og igen og igen. 80 millioner gange senere har man en frodig og grøn mangroveskov, der beskytter hundredvis af landsbyer i Casamancedeltaet i det sydlige Senegal mod Atlanterhavets bølger.
På omtrent den modsatte side af kloden går indonesiske landsbyboere patruljer gennem ødelagt tørveskov. De kigger både efter røg fra skovrydning og de dræningskanaler, der ormer sig på kryds og tværs gennem området. Kanalerne dræner, udtørrer og ødelægger den sumpede tørveskov, så jorden i stedet kan blive til landbrug og plantager for bønder og virksomheder. Men nu er Indonesien begyndt at genetablere skoven, der er vigtig for både lokalbefolkning, økosystem og klima. Derfor sætter landsbyboere nye stiklinger ud, slukker brande og spærrer dræningskanalerne, så vandet ikke løber væk.
Nogle tusinde kilometer nord for Indonesien dækker træer i massevis bakker og bjergområder i Kina. De er blevet genplantet efter århundreders fældning og rovdrift, men da det er svært fremkommelige områder, er meget af det sket med hjælp fra fly, der tæppebomber bjergsiderne med frø. På den måde har Kina genplantet millioner af hektar skov.
Denne type klimaindsatser kalder man for naturbaserede løsninger eller bare naturløsninger. Det er projekter, der beskytter, bevarer eller genopretter økosystemer, der håndterer samfundsproblemer. Mange af dem hjælper klimaet: Mangroveskov er tre-fire gange så effektiv til at optage CO2 som regnskov. Kina har etableret enorme skove og har nu næsten halvanden gang så meget skovdække som i 1990. Når Indonesien genopretter kæmpe områder tørveskov, så holder det store mængder karbon fanget i jorden. Tørveområder dækker blot tre procent af verdens landoverflade, men de lagrer dobbelt så meget kulstof som alle verdens skove – tilsammen. Det er samme slags potentiale, der kan udnyttes herhjemme, når danske bønder taler om at stoppe med at dyrke såkaldt lavtliggende landbrugsjord for at lagre kulstof.
Samtidig hjælper naturløsningerne ikke kun klimaet. Mangroveskove er effektive bølgebrydere, der beskytter kysterne, og de filtrerer salt fra havet, så landbrugsjord ikke bliver ødelagt. Tørveskovene i Indonesien er vigtige økosystemer og blandt andet hjem for truede orangutanger, og Kinas store skove modvirker erosion og ørkendannelse.
ca. 1,5 gang
I New York er tusindvis af frivillige i gang med at genskabe livet i byens enorme havn ved hjælp af millioner af østers, efter at forurening ødelagde økosystemet fuldstændigt. Østers filtrerer nemlig vandet for næringsstoffer, så new yorkerne samler østersskaller ind fra restauranter, som nye østers sætter sig fast på, inden de bliver sat ud i havnen, hvor de renser vandet.
Kina har brugt fly til at tæppebombe svært tilgængelige områder med frø for at plante skov Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen, pensler fra Brusheezy.com
Der findes hundredvis af forskellige naturløsninger på samfundsproblemer som trusler mod sundhed, fødevaresikkerhed og biodiversitet – eller de kan værne mod effekterne fra klimaforandringerne.
I dansk byplanlægning bliver grønne løsninger mere og mere brugt til at beskytte os mod fremtidens vejr, varme og vand, efter at grå løsninger i beton og stål ikke har beskyttet os ordentligt mod oversvømmelser. Tage med beplantning kan holde på regn, eller vand bliver ledt væk fra veje og boliger ud til parker, søer og åer, og træer og planter i byer sænker gennemsnitstemperaturen, når det er varmt.
I New York er tusindvis af frivillige i gang med at genskabe livet i byens enorme havn ved hjælp af millioner af østers, efter at forurening ødelagde økosystemet fuldstændigt. Østers filtrerer nemlig vandet for næringsstoffer, så new yorkerne samler østersskaller ind fra restauranter, som nye østers sætter sig fast på, inden de bliver sat ud i havnen, hvor de renser vandet. I et mindre projekt i samme stil sætter en gruppe danske amatørfiskere muslinger ud for at redde Vejle Fjord fra iltsvind.
Potentialet for naturløsninger i klimakampen er enormt. Flere og flere lande, organisationer, virksomheder og byer får øjnene op for grønne løsninger. Med Kina og New Zealand i front har 32 lande, EU-Kommissionen, Verdensbanken og flere virksomheder og ngo’er samlet sig i en koalition, der både vil fremme naturløsninger i klimapolitik og forpligter sig til plante milliarder af træer.
Koalitionen peger på forskning, der viser, at naturløsninger kan stå for helt op mod en tredjedel af de omkostningseffektive klimaløsninger inden 2030, der skal til for at stabilisere den globale opvarmning til under 2 grader. Naturen og menneskeskabte naturløsninger har et kæmpe potentiale for at være med til at redde klimaet – hvis vi redder naturen først.
'Nature-based solutions: A summary of announcements and developments during the UN Climate Action Summit and Climate Week'
