I Grønland har de ikke 200 ord for sne, men snart har de nye ord om LGBT

Sipineq betyder ”at sprække.”

I inuitsamfundet i Grønland – før danskerne udbredte kristendommen nordpå – troede man på, at et foster og nyfødte børn kunne ændre køn. Den oprindelige inuitbefolkning mente, at en dreng kunne ”sprække” sin penis og lave et kvindeligt kønsorgan i stedet. De børn kaldte man for Sipineq.

Sipineq+ er også navnet på Grønlands nyeste LGBT+-forening. Foreningen har étårsjubilæum den 9. marts, og det seneste år har Sipineq+ både fejret modtagelsen af prisen Danish Rainbow Award, jublet over at medmødre nu har samme rettigheder som biologiske mødre og arbejdet med at opdatere den grønlandske ordbog, så den indeholder flere ord om køn og seksualitet.

”Der er sket ret meget, siden vores forening blev stiftet for et år siden,” siger Qillaq Olsen. Han er forperson for Sipineq+, og med sneklædte fjelde som baggrund snakker han med Verdens Bedste Nyheder om nogle af de LGBT+-fremskridt, der foregår i Grønland lige nu, på en videoforbindelse fra Nuuk.

”Der er ikke sket så meget de sidste otte år. Den seneste lovgivning, der vedrørte LGBT, var tilbage i 2016, hvor to mænd eller to kvinder fik muligheden for at blive gift. Men så sker der endelig noget i år, hvor medmoderskabet er blevet anerkendt. Det er vi virkelig glade for.”

Flere ord skal skabe fælles forståelse

Forrige år vandt Sipineq+ Danish Rainbow Awards foreningspris for dens arbejde med at skabe mere mangfoldighed i det grønlandske sprog. Foreningen er i fuld gang med at opdatere den grønlandske ordbog med flere ord om køn og seksualitet, for ord som nonbinær og aseksuel findes nemlig ikke på grønlandsk.

”Det går ud på, at vi gerne vil kunne udtrykke os på vores eget sprog. Vi har to forskellige kulturer mellem Danmark og Grønland, så hvis vi kan bruge vores egne ord til at beskrive, hvad vi føler, hvordan vi identificerer os selv, er det bedre,” siger Qillaq Olsen.

”På den anden side, kan folk, som slet ikke kender til LGBT+-miljøet og de begreber, vi bruger, få en bedre forståelse af, hvad vi prøver at sige. For eksempel hvad vil det sige at være nonbinær? Det kan skabe en fælles forståelse af, hvad det betyder at være i LGBT+-miljøet.”

Det er en sejlivet myte, at grønlænderne har 200 ord for sne, men nu er der i hvert fald 136 nye ord om køn og seksualitet på vej. Ordene, som foreningen udarbejder, bliver sendt til godkendelse hos Grønlands Sprogsekretariat, og Qillaq Olsen forventer, de er på plads i løbet af foråret.

Medmødre får flere rettigheder

I slutningen af februar kunne kvinder, der vil have børn med hinanden, vifte med det grønlandske flag. En ny lov om medmoderskab er nemlig trådt i kraft, og det betyder, at medmødre – altså kvinder, der får et barn med en anden kvinde, men som ikke er biologisk mor til barnet – får de samme rettigheder som biologiske forældre. Den nye lov betyder blandt andet, at medmoren kan få barsel med sit barn.

”Det er vigtigt for LGBT+-miljøet. Med hensyn til menneskerettigheder har alle ret til at få børn og til ligestilling,” siger Qillaq Olsen.

Før en lov kan blive endelig vedtaget i Grønland, skal den først godkendes i det danske Folketing. Og det kan godt tage lang tid.

Et eksempel på netop dét er den lov, der gav to af samme køn mulighed for at blive gift tilbage i 2016. Den lovændring blev egentlig vedtaget i Grønland i 2015, men for at en lov bliver gældende, skal den altså forbi det danske Folketing. På grund af folketingsvalg i Danmark i juni 2015 blev vedtagelsen udskudt, og forelskede par skulle altså vente helt til det følgende år med at kunne blive gift.

”Det er meget frustrerende, især i forhold til det her med medforældreskab. Vi har kæmpet for det siden, vi stiftede foreningen, og det er selvfølgelig vores regering, der skal godkende det, men så skal vi også vente på Danmarks side,” siger Qillaq Olsen.

Den nye lov om medmoderskab har generelt været lang tid undervejs. Det er 10 år siden, medmødre blev anerkendt i Danmark, men det er altså først nu, det også er tilfældet i Grønland.

Håber, at bølgen fortsætter

Selvom der er sket fremskridt for LGBT+-personer i Grønland, ligger der stadig et stort stykke arbejde foran Sipineq+, mener forpersonen.

”En af de største udfordringer er diskrimination. Og der sker rigtig meget mobning, især i folkeskoler, hvis man har en lidt anderledes kønsforståelse,” siger Qillaq Olsen.

”Når du bor i store byer, kan det gå i begge retninger, der kan være diskrimination. Men når man er i et lillebitte samfund, for eksempel i en bygd, og én springer ud som biseksuel, bøsse eller lesbisk, så kan der være en bedre forståelse. Det må man acceptere, fordi vi er i et lille samfund. Det er et overlevelsessamfund, hvor man bliver nødt til at være i samme båd. Men det kan også gå i den anden retning, hvor den, der springer ud, bliver udstødt fra samfundet. Det kommer virkelig an på, hvilken by eller bygd, det er,” forklarer han, og han tilføjer: ”Men det går i den rigtige retning.”

Desuden mangler medfædre at få den samme anerkendelse som biologiske forældre. Selvom den nye lov gav medmødre rettigheder som forældre, er det samme ikke tilfældet for ikke-biologiske fædre. Qillaq Olsen peger også på, at transkønnede i Grønland ikke kan få hormonbehandling eller kønsskifteoperationer uden at rejse til udlandet.

Når man spørger ham, om han tror, udfordringerne for LGBT+-personer i Grønland kommer til at ændre sig, svarer han:

”Det håber jeg. Det er nogle af de ting, vi har valgt, vi skal fokusere på, lige så snart vi er færdige med vores terminologiprojekt og medfaderskab,” og han tilføjer:

”Jeg håber, denne her bølge med, at vi har stiftet os som en forening og vores arbejde fører til endnu flere hensyn for menneskerettigheder.”