Indiens enorme jernbane bliver elektrisk i en rasende fart. Det sparer 1,3 milliarder liter diesel om året

I denne måned er det 99 år siden, at det første elektriske tog rullede ud i Indien. Der var kommet strøm på den korte tur fra Mumbais store Victoria Terminus-station til forstaden Kurla omkring 16 kilometer nordøst fra megabyen.

Det var en ny måde at drive tog på ikke bare i Indien, men i hele Asien, hvor kulfyrede damplokomotiver herskede. Siden kom især diesellokomotiver til.

Nu er ruten Mumbai-Kurla ikke synderligt speciel mere, for Indien sætter strøm på sit gigantiske tognet i en rasende fart. Den seneste opgørelse, fra nytår, lyder på 61.508 kilometer elektriske jernbanespor, eller 94 procent af det nationale jernbanebanet – og knap halvdelen er blevet elektrificeret bare i løbet af den seneste håndfuld år. Det betyder, at omstillingen til elektriske jernbaner går hurtigere end nogen andre steder.

Og skinner på strøm sparede mere end en milliard liter diesel om i 2022 – hvor de seneste brændstoftal er fra – i forhold til blot fem år før.

Det er godt for den indiske økonomi, det er godt for folkesundheden på grund af mindre luftforurening, og det er godt for klimaet.

Sæt strøm på

Klimapotentialet af Indiens mange tusinde kilometer elektriske jernbane afhænger især af, hvor meget strøm der kommer fra solceller og vindmøller, og hvor meget der kommer fossile kilder.

Jo grønnere strøm, jo grønnere jernbane.

Og der er stadig lang vej. I Indien kommer næsten tre fjerdedele af strømmen fra kulkraft, det mest klimaskadelige brændsel. Sol-, vind-, vand-, bio- og atomenergi står for knap en fjerdedel.

”Men Indien bevæger sig fremad i omstillingen af strømproduktionen,” siger Neshwin Rodrigues over en forbindelse fra New Delhi. Han er analytiker hos den anerkendte, internationale energi-tænketank Ember og specialist i omstillingen af den indiske strømsektor.

”Det går især godt med solenergi, og i det hele taget der sker betydelig udbygning af ikke-fossil energi,” siger han.

På blot seks år er andelen af Indiens solenergi syvdoblet – fra én til syv procent af strømproduktionen.

”Men Indien skal gøre meget mere,” siger Neshwin Rodrigues.

Elektrificering en af de vigtigste klimaløsninger, der findes, siger det Internationale Energiagentur IEA. Ikke bare når det drejer sig om tog, men i det hele taget: Hver gang man skifter fra benzinbiler til elbiler, oliefyr til varmepumper, gaskomfurer til induktion, eller går fra diesellokomotiver til elektriske versioner, er det et klimafremskridt. ”Electrify everything,” lyder klimakampråbet.

For det første fordi forbrændingsmotorer helt grundlæggende ikke er særligt effektive. Det meste energi fiser ud i luften som spildvarme. Elmotorer har ikke samme problem: Et elektrisk lokomotiv er to-tre gange så effektivt som et, der futter diesel af.

Det betyder, at selvom den indiske strøm kun langsomt går fra sort til grøn, så er elektriske tog allerede en klimaløsning. Og potentialet bliver kun større, jo mere sol-, vind- og vandkraft, som Indien bygger.

Diesellokomotiver bliver skrottet

Indiens tognet er verdens tredjelængste, og selvom passagertallene stadig ikke er kommet sig efter coronapandemien, er jernbanen en fuldstændig central infrastruktur i et kæmpestort land med en relativt fattige befolkning. Jernbanen bliver ofte kaldt livlinen, der binder Indiens mange forskellige stater og regioner sammen, og hver dag fragter det nationale jernbaneselskab 23 millioner passagerer og fire millioner tons gods.

Det er altså et kæmpe maskineri, der nu er i gang med at blive mere klimavenlig.

Selvom selve jernbanestrækningerne i høj grad er blevet gjort elektriske, er der stadig 4.747 diesellokomotiver, der kører – det er for dyrt bare at smide alle dieselhakkerne ud på én gang. Men de bliver løbende udskiftet, og bare den sidste håndfuld år er der kommet omkring 1.300 færre på diesel og næsten 2.200 flere elektriske lokomotiver. I alt er to tredjedele af lokomotiverne på el.

Det betyder også, at brændstofforbruget næsten er halveret på blot fem år mellem 2017 og 2022. Det sparede 1,3 milliarder liter diesel i 2022, og siden er der kun mere af jernbanen, der er kommet på strøm.

Det er selvfølgelig godt for klimaet, men også for den indiske økonomi, fordi olie til diesel skal importeres, mens strøm bliver lavet i landet.

Svær balance

Og det er altså netop strømproduktionen, der er det store spørgsmål, når det gælder klimaet. Indien var med til at skubbe på for at den globale aftale fra COP28 i efteråret på plads om, at verden skal tredoble vedvarende energikapacitet inden 2030, som vil være den allervigtigste indsats, hvis vi skal nå målet fra Parisaftalen.

På hjemmefronten er det som sagt kul, der dominerer billedet. Kul findes i enorme mængder på subkontinentet, det er billigt, og det skaber en masse lokale arbejdspladser, når det skal graves op, forklarer Neshwin Rodrigues.

Og alt det er vigtigt i landet med verdens største befolkning. Indiens sult efter elektricitet stiger voldsomt, siger han, og selvom der både bliver bygget atomkraftværker, vindmøller, vandkraft og især solceller, så er det slet ikke nok til at mætte det voksende forbrug. Derfor bliver der altså stadig bygget kulkraftværker.

”Indien har faktisk allerede mere kulkraft i planlægningsfasen, end den nationale elektricitetsplan har sat som mål for 2032,” forklarer Neshwin Rodrigues. ”Og selvom en del af de planlagte kraftværker nok bliver aflyst og altså ikke bliver bygget, vil kulkraft stige alligevel”.

Lige nu handler det især for Indien om at skaffe strøm nok til sin voksende befolkning og sin hastige økonomiske vækst.

Solcellerne kommer

Udfordringen bliver altså at anlægge nok vindmøller, vandkraftværker og solceller, så de på sigt kan dække sulten efter energi hos den 1,4 milliarder store befolkning.

Nye tal viser, at energiselskaber har lagt bud ind i løbet af 2023 for at bygge rekordmeget grøn strøm, og regeringen har lavet en konkret plan for store budrunder de næste fem år, som virksomhederne kan byde ind på for at bygge vedvarende energi. Det sender vigtige signaler til industrien, der nu bedre kan planlægge ud i fremtiden, siger Neshwin Rodrigues.

Samtidig er solenergi faktisk billigere at bygge og drive end kulkraftværker. Men hvis man tager batterier med i prisen, så vinder kul stadig. Derfor kommer kul til at fungere som back-up for solceller, indtil prisen på batterier falder endnu mere i fremtiden.

Men udbygningen af solenergi i Indien går nu så hurtigt, at Neshwin Rodrigues taler om, at teknologien er i en ”accelerated growth phase” i det indiske energilandskab, så væksten bare vil blive ved med at stige og stige. Han og hans kolleger regner med, at solcellerne, sammen med en smule vindkraft, vil stå for det meste af udbygningen af strømproduktionen det næste årti. Det vil betyde, at andelen af grøn energi i Indien vil blive fordoblet i 2032.

Men det kræver især endnu flere investeringer og udbygning af elnettet, så strømmen kan sendes hen, hvor der er brug for den.

”Der er nogle store ”måske-er”, der skal falde på plads. Men hvis de gør, så kommer vi til at se en endnu hurtigere udbygning af solenergi,” siger Neshwin Rodrigues.

”De næste to-tre år kommer til at være meget vigtige for, om Indien når sine ambitiøse klimaplaner for årtiet”.