01. februar 2026
Købmand trods konflikt: Dara sender dadler fra Vestbredden til Danmark
Det er blevet sværere at bo og arbejde på Vestbredden. Men på grund af et dansk-palæstinensisk samarbejde bliver palæstinensiske dadler solgt i danske butikker – og det giver penge mellem hænderne til lokale landmænd midt i konfliktzonen.
Hvis du går i supermarkedet for at købe dadler, står der sandsynligvis Pakistan, Iran eller Israel på siden af pakken. Her kommer de fleste dadler nemlig fra.
Men på nogle pakker står der Palæstina. Lige netop dem har Dara Alami måske været med til at plukke, pakke og sende afsted hele vejen til Danmark.
Hun er direktør i Rift Valley Farms i Jordandalen på Vestbredden – et landbrug og en virksomhed, der opkøber og videresælger dadler fra mindre gårde.
Og så er Rift Valley Farms en del af at dansk-palæstinensisk partnerskab med blandt andet Folkekirkens Nødhjælp og Salling Group. I slutningen af 2025 blev 30 tons medjoul-dadler sendt afsted for at blive solgt i Føtex, Netto og Bilka.
”Salling har haft et ønske om at få palæstinensiske dadler på hylderne, for det har ikke været på hylderne i Danmark før, kun i nichebutikker og grønthandlere. De oplever, at der er større og større efterspørgsel på palæstinensiske varer, især dadler og især op til jul,” siger Roya Høvsgaard, seniorrådgiver for menneskerettigheder og erhverv ved Folkekirkens Nødhjælp.
Dadel-projektet blev støttet af Udenrigsministeriets Danida Green Business Partnerships, og selvom partnerskabet egentlig er slut, så fortsætter dadlerne med at blive solgt i butikkerne.
Lev livet og dyrk jorden
Dara Alami fortæller fra en skrattende forbindelse direkte fra Vestbredden, at partnerskabet har været vigtig for, hvordan hun driver forretning.
Serie: Fra krig til købmand
Når krigen rammer, kan mere end menneskeliv gå tabt. Jobs forsvinder og indtægterne skrumper ind, og det er i sårbare, konfliktramte lande, at fattigdommen er størst.
I artikelserien møder vi dem, der sørger for, at almindelige mennesker får arbejde og penge mellem hænderne midt i konfliktzonen.
●Også Etisk Handel Danmark, solcellevirksomheden GSOL Energy og den lokale, palæstinensiske organisation MA’AN Development Center er en del af partnerskabet med Folkekirkens Nødhjælp, Salling Group og Rift Valley Farms, der fik de palæstinensiske dadler til Danmark.
●Rift Valley Farms ligger i byen Auja nord for byen Jericho i Jordandalen.
Vestbredden
Vestbredden er et 5.880 km2 stort område mellem Jordan og Israel.
Sammen med Gaza udgør Vestbredden de palæstinensiske områder.
Der bor ca. 3,2 millioner palæstinensere og ca. 700.000 bosættere.
Ifølge Den Internationale Domstol (ICJ) er de israelske bosættelser ulovlige.
Kilde: Lex.dk
Grafik: Eva Søe Olsen
”Da vi blev kontaktet af Folkekirkens Nødhjælp og Salling Group i forhold til at lave det her projekt, var det første år, hvor vi opkøbte fra andre landmænd. Så vi har opbygget hele vores model rundt om projektet, og vi er fortsat med at arbejde sådan.”
Hun fortæller, at Rift Valley Farms opkøber dadler, olivenolie og andre varer fra 44 forskellige lokale landbrug.
Varerne bliver solgt videre til New Zealand, Storbritannien, Australien og Europa.
”Vi betaler landmændene en fair pris, så det giver dem mulighed for at blive på deres land og fortsætte med at leve deres liv og dyrke jorden,” siger hun.
Og det er vigtigt, for det kan være rigtig svært at være landmand på Vestbredden.
Det er palæstinensiske medjoul-dadler, som Dara Alamis gård sender afsted over hele kloden. Foto: Folkekirkens Nødhjælp
De seneste år er chikane fra israelske bosættere blevet endnu mere udbredt. Mange palæstinensere oplever enten at få ødelagt huse, brændt deres træer, eller at der bliver begået hærværk på kilderne, de får vand fra.
FN’s kontor for koordinering af humanitær støtte har en optælling over ødelagte bygninger og infrastruktur – som blandt andet vandforsyninger – på Vestbredden. De højeste tal er i 2024 og 2025.
Netop mangel på vand har Rift Valley Farms også haft problemer med.
”Hvis der er en blokade på vores kilde, hvor vi får det meste af vores vand fra – enten en, der er blevet lavet med vilje eller ved uheld – har vi ikke lov til bare at tage hen og fikse det. Vi skal have en speciel sikkerhedsgodkendelse fra det israelske militær for at få lov,” siger hun.
Og tilladelserne er svære at få.
En undtagelsestilstand
Livet på Vestbredden er blevet hårdere de seneste år. Det fortæller Sune Haugbølle, professor i globale mellemøststudier på Roskilde Universitet.
”Der har jo ikke været erklæret krig, ligesom der er i Gaza, men det er en situation, der beskrives af mange palæstinensere, som en slags undtagelsestilstand, der bare bliver ved,” siger han.
Blandt andet fortæller han, at chikane som blokering af vandkilder, som Dara Alami har oplevet, ødelagte huse eller brændte træer bliver mere og mere almindeligt.
”Det er en del af et bredere billede, hvor palæstinensernes ejendom og infrastruktur bliver ødelagt eller adgangen til den bliver minimeret. Nogle gange af bosættere, andre gange af de israelske myndigheder,” siger han.
”Gradvist udvides den israelske kontrol over området og tvinger folk til at flytte andre steder hen. Det kan godt være, at det lyder meget konspiratorisk, men det er sådan set en del af den israelske regerings udtalte politik. Man gør livet besværligt og nogle gange urentabelt for i sidste ende at tvinge folk til at flytte. Og det lykkes. Der er flere og flere palæstinensere, som forlader Vestbredden.”
Alt det betyder også, at den palæstinensiske økonomi har det stramt. Sune Haugbølle fortæller, at det palæstinensiske selvstyres økonomi er skrumpet med 68 procent i løbet af de seneste to årtier.
Meget mere end chikane
Chikane fra bosættere er langt fra det eneste problem på Vestbredden.
Ifølge professor i globale mellemøststudier på Roskilde Universitet Sune Haugbølle er op imod 32.000 palæstinensere flyttet eller tvunget til at flygte fra områder ødelagt af israelsk militær.
Ifølge FN’s højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR) er over 1.000 palæstinensere og 59 israelere blevet dræbt på Vestbredden siden Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023.
Og så er det svært bare at bevæge sig rundt. Det israelske militær har nemlig rigtig mange checkpoints og afspærringer, som bliver åbnet og lukket på forskellige tidspunkter.
”Tit skal palæstinenserne stå i kø i lang tid ved de her checkpoints. Nogle gange kan de slet ikke komme igennem, og det gør det selvfølgelig rigtig svært at drive handel,” siger Sune Haugbølle.
Kvinder i en mands verden
Der er mange ting, som gør det svært at være landmand i Jordandalen. Men Dara Alami har skulle springe over endnu flere forhindringer – det er nemlig ikke helt almindeligt for en kvinde at have en gård. Og slet ikke at stå i spidsen for en stor virksomhed.
Men det gør Dara Alami.
”I begyndelsen var der nogen, der syntes, at det var underligt, men nu tror jeg, de har vænnet sig til det,” fortæller hun.
”Der var en forventning om, at vi ikke kunne klare det, at det er for hård en branche. Men vi er glade for, vi viste, at de tog fejl,” siger hun og griner lidt.
Der er flere kvindelige ansatte i Rift Valley Farms, både i ledelsen, administrationen og på gulvet. Og så er 40 procent af bestyrelsen kvinder.
Za'atar og sumak
Da krigen i Gaza brød ud i fuldt blus i 2023, lukkede Israel grænserne, og det betød, at mange palæstinensere på Vestbredden mistede deres arbejde.
Derfor arbejder Dara Alamis virksomhed med kooperativer, som giver arbejde til kvinder, hvis mænd enten har mistet livet eller har mistet deres jobs.
De opkøber for eksempel krydderierne za’atar eller sumak, som kvinderne selv kan tørre og blande i deres hjem, og sælger det videre til Europa – ligesom dadlerne.
