29. marts 2026
Kvinderne stormer frem i afrikanske parlamenter
Siden årtusindeskiftet er mange flere kvinder blevet beslutningstagere på det afrikanske kontinent. Det, vi ser nu, er bare starten, lyder det fra ekspert.
Foto: UN Women/Ryan Brown
”Jeg er en bad girl,” lyder det højlydt i det kenyanske parlament. ”Og som en bad girl er jeg i gang med min fjerde valgperiode.”
Millie Odhiambo er én af Kenyas 80 kvindelige parlamentarikere, og hun har et klart råd til andre kvinder, der vil i politik:
”Klæd dig pænt, vær sød og ordentlig – så siger jeg dig, du kommer ingen vegne. Vær en bad girl som mig og kom frem i verden!”
Fra Tunesien i Nord til Sydafrika i Syd er der kæmpe forskelle på tværs af kontinentet, men én ting har flere af landene til fælles: Der er kommet flere kvinder i parlamenterne.
Ved årtusindskiftet var cirka otte procent af Afrikas beslutningstagere kvinder. Det tal er nu steget til over 20 procent, det viser data fra Den Interparlamentariske Union, IPU, som den tyske avis Deutsche Welle har analyseret.
”Det er en generel tendens, at kvinderne stormer frem – vælgerne gider ikke de kedelige, udygtige mænd. Det er ikke så anderledes end alle mulige andre steder i verden,” lyder det fra Stig Jensen, der er lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.
”Der er flere yngre kvinder, som ikke bare gør, hvad deres mødre og fædre gjorde, men som tænker mere over, hvad det gode liv er.”
Uddannelse og forbilleder er vigtigt
Der er flere grunde til, at der er kommet flere kvindelige politikere til på tværs af de afrikanske lande, mener Stig Jensen.
Han peger først og fremmest på, at kvinderne over en bred kam har fået større selvbevidsthed og er blevet mere uafhængige – og ikke mindst mere veluddannede.
”En af årsagerne er, at uddannelsessystemet har slået igennem. Flere kvinder har fået uddannelser, og flere har fået længere uddannelser fremfor at blive gift i en ung alder. Det betyder, at flere ikke bare er husmødre og underlagt af deres mand, men i stedet har en selvstændig position,” siger han.
Og det kan have en selvforstærkende effekt.
”Der er flere forbilleder, når kvinder kommer ind i politik, som kan inspirere andre unge kvinder. Mange unge er linket op på globaliseringen, og de følger jo også med i, hvad der sker uden for Afrika, blandt andet i politik, og der er der også forbilleder at finde,” siger Stig Jensen.
Kvoter kan bane vejen
Der er store forskelle landene i mellem, når det kommer til, hvor mange kvinder der er repræsenteret i politik.
I Nigeria i Vestafrika er det kun fire procent af sæderne i parlamentet, der er besat af kvinder. I Rwanda i Øst er det til gengæld næsten 65 procent af parlamentets medlemmer.
Millie Odhiambo er en kenyansk politiker, og altså en af de kvinder i afrikansk politik, som der kommer flere af. Hun har et råd til andre kvinder, der vil ind i politik: Det nytter ikke noget at være pæn og ordentlig. Foto: Sir. Kevin Macharia, CC BY, Flickr
Det er blandt andet, fordi Rwanda er et af de lande, der har kvoter – 30 procent af sæderne er ifølge IPU reserveret til kvinder.
”Rwanda er et godt eksempel på et land, hvor man har arbejdet specifikt med kvoter,” siger Stig Jensen. ”Det har man sat i søen, fordi man vil have samfundet afspejlet i beslutningsprocesserne.”
I Senegal, hvor 41 procent af parlamentet er kvinder, er der regler om, at et partis kandidatliste skal bestå af lige dele mænd og kvinder. I Sydafrika har partiet African National Congress, der har stået i spidsen for regeringen siden 1994, en intern regel om, at halvdelen af de opstillede kandidater skal være kvinder – og i dag udgør de 45 procent af parlamentet.
Kvinderne er dygtige
Generelt mener Stig Jensen, at kvindernes indtog også skyldes, at den mandsdominerede, politiske verden er blevet udfordret af, at kvinderne er kompetente.
”Imens mange mænd sad på posterne, fordi de kendte nogen, havde et netværk, så har kvinderne vist sig at være dygtige,” siger Stig Jensen.
Sidst men ikke mindst peger han på, at der er en tendens til, at flere kvinder kommer til magten i samfund, der har været ramt af konflikt.
”I lande, der har været igennem borgerkrige, ser vi, at kvinder får en højere position, fordi de ses som nogen, der vil lave dialog fremfor krig, og som kan være samlende figurer,” siger han.
Og så vurderer Stig Jensen, at det kommer til at gå fremad. Selvom der endnu ikke er ligestilling i de fleste afrikanske parlamenter, tror han, det kommer.
”Det, vi ser nu, er bare starten på noget, der bliver meget større,” siger han.
48 procent
