24. april 2022
25 år senere: Lille tropeø har genskabt tabt naturperle
Det tog flere årtier, men i dag er en vigtig lagune med mangrovetræer genoprettet efter katastrofalt hotelprojekt på en lille caribisk ø. Erfaringerne bliver nu delt med andre øer i området.
Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen
Det skulle have været så godt, og så blev det faktisk skidt. Regeringen på den lille caribiske ø Union Island havde givet en udenlandsk investor lov til at bygge en lystbådehavn, et hotel, og en golfbane.
Godt nok var Ashton-lagunen ud for hovedbyen Clifton et beskyttet naturområde, med den rigeste biodiversitet i regionen, men det så myndighederne gennem fingre med. Nu skulle der vækst og arbejdspladser til øen.
Der var ikke så meget plads til at spille golf inde på land, men et sumpet område lige ud for kysten kunne nemt fyldes op. Det krævede bare, at man lige fjernede den mangroveskov, der voksede i området. Byggeprojektet blev sat i gang, og mangroveskoven blev omkranset af en hævet vej, som afskar skoven fra tidevandet. Det var meningen, at træerne nu skulle fjernes.
Samtidig byggede entreprenørens store gravemaskiner et system af diger ude i lagunen. Her var det meningen, at sejlskibe skulle lægge til kaj, så der kunne komme gæster til det nye hotel, der skulle anlægges oven på et koralrev.
Naturen erklæret død
Men så stoppede gravemaskinerne pludselig. Projektet gik ifølge BBC konkurs i 1995 på grund af ”en uheldig række finansielle problemer”, og den udenlandske investor forsvandt. Tilbage stod øboerne med en ødelagt natur og ingen nye arbejdspladser.
Mangroveskoven var ikke blevet fældet, men omkredset af den nye hævede vej kunne træerne ikke længere få frisk tidevand ind fra havet, og de begyndte at visne og dø. Den ufærdige marina havde også afskåret lagunen fra havet, så det før så klare vand blev forplumret og fugle og andre dyr forsvandt fra området. Til gengæld begyndte sværme af myg at formere sig hastigt i det stillestående brakvand. Lagunen blev i 1998 erklæret miljømæssigt død.
Det var ikke kun et problem for naturen, men også for de lokale fiskere, der levede af de mange fisk og skaldyr, der brugte mangroveskoven som yngleområde. Mellem mangrovetræers lange, filtrede rødder er der masser af gemmesteder for rejer, krabber og fiskeyngel, som så senere flytter ud i det omliggende hav, hvor fiskerne kan fange dem.
Dette foto fra 2008 viser, hvordan situationen var inden genopretningen. Foto: CCBY Ian MacKenzie
En ny begyndelse for livet i lagunen
Uden mangrover blev der langt færre fisk at fange. Men manglen på fisk blev også en ny begyndelse.
En lokal fisker, der havde protesteret mod byggeprojektet, blev leder af en bevægelse, der ønskede økoturisme til Union Island. Sammen med den lokale miljøorganisation Sustainable Grenadines og en international organisation af fuglevenner, BirdsCaribbean, begyndte de at lægge planer for, hvordan naturen kunne genskabes i lagunen.
Det var svært af to grunde. De mange og store hævede diger kunne ikke helt fjernes, og det ville koste omkring 700.000 dollars at bryde nok store huller i digerne til, at vandgennemstrømningen til lagunen og mangrovetræerne kunne genskabes.
Så mange penge havde de lokale ikke. Samtidig mødte projektet modvilje fra regeringen i den lille ø-stat Saint Vincent og Grenadinerne, som Union Island er en del af.
Regeringen håbede stadig, at en ny investor ville rykke ind og gøre projektet færdigt, selvom det nu havde ligget i ruiner i 10 år. Tovtrækkeriet fortsatte i flere år, og det var først i 2014, at det lykkedes at opnå både tilladelse til at genoprette naturen og at opnå finansiering fra blandt andet den tyske udviklingsbank KfW.
Dette billede fra Australien viser, hvordan en mangroveskov ser ud, når den får lov at vokse frit. Foto: CCBY David Unger
Naturen nu fuldt genoprettet
I 2017 vendte gravemaskinerne så tilbage til Union Island, men denne gang for at gøre den gamle skade god igen. Der blev gravet huller i digerne, så tidevandet igen kan strømme ind til mangrovetræerne.
Mange af træerne var visnet, men der var stadig nogle tilbage, og organisationen begyndte at indsamle og udplante stiklinger. I alt 3000 nye små mangrovetræer blev udplantet og slog hurtigt rødder. Over 90 procent af dem overlevede, og i dag er de vokset til over halvanden meter i højden.
Vandet i lagunen er igen blevet rent, og dyrelivet er vendt tilbage. Der er fisk, krabber og hummere at fange, og biavlerne har også fået gang i en produktion af honning takket være mangrovernes blomster. Organisationerne bag projektet anser lagunen for fuldt genoprettet.
Selvom hovedparten af de kunstige diger stadig ligger i lagunen, og set fra luften tydeligvis er menneskeskabte med deres lange lige linjer og skarpe vinkler, er de i dag tilplantet med træer. Det giver de lokale mulighed for at spadsere på dem som en slags stier i havet, som er tilgængelige via små gangbroer og hængebroer over de huller, der blev gravet i dem. Der er bygget to udkigstårne til fuglekiggeri, og øens skolebørn kommer på besøg for at lære om projektet og vigtigheden af at beskytte naturen og mangroveskoven.
Organisationerne bag genopretningsprojektet vil nu i dialog med andre caribiske for at dele deres erfaringer og prøve at forhindre, at mangroverne bliver ryddet. Union Island er langt fra den eneste ø i Caribien, hvor der er pres for at ”udvikle” kysten med byggeri. Blandt andet i nabo-østaten Grenada.
Mangrover: Tropiske træer med mange talenter
Mangrovetræer er ikke bare gode for naturen og for fiskernes erhverv. De er også kommet i fokus som en af naturens bedste klimaløsninger. Det skyldes, at mangrovetræer er verdensmestre i at opsuge og lagre CO2.
Faktisk mener forskere, at en hektar mangrovetræer oplagrer fire gange så meget kulstof som en hektar tropisk regnskov, selvom mangrovetræerne er meget mindre. Det skyldes, at de har et stort rodnet og at de vokser på iltfattig jord. Rødderne rådner derfor ikke, men forbliver i jorden i stedet for at sende kulstoffet tilbage til atmosfæren.
Samtidig er mangrover meget effektive til at beskytte folk lags kysten mod orkaner. Træerne giver læ for vinden, og især for bølgerne. Et studie viser, at et 100 meter bredt bælte af mangrovetræer langs en kyst sænker bølgehøjden bag træerne med omkring 66 procent, og hvis bæltet er 500 meter bredt, sænkes bølgehøjden med 99 procent.
Omkring halvdelen af alle mangrovetræer er forsvundet i de sidste halvtreds år. Det skyldes, at pladsen er blevet brugt til blandt andet rismarker, rejefarme, hoteller og andre ting, der er blevet bygget langs kysten. Men genplantning af mangrover er nu i gang mange steder.
Kilde: Nature Geoscience og Cambridge Coastal Research Unit
