Lossen er reddet, og odderne trives: Når verden går sammen om naturgenopretning, så virker det

Dens pels er tyk og plettet, ørerne spidse, og knurhårene stritter langt ud til hver sin side. Den iberiske los er et stort kattedyr, der hovedsageligt lever i Spanien og Portugal, og så er den et dyr, som for nylig er blevet reddet fra at uddø.

For under 25 år siden var lossen et knurhår fra at forsvinde helt. I 2002 var der kun 92 af de store kattedyr. Men nu har den iberiske los bevæget sig fra at være kritisk truet på miljøorganisationen IUCN’s internationale rødliste over truede arter til slet ikke at være truet længere. Nu er den kategoriseret som sårbar. Den seneste optælling viser, at antallet af kattene er steget til 2.021.

Det er et omfattende samarbejde mellem både EU, lokale myndigheder i Spanien, NGO’er og lokale borgere, som har reddet kattedyret. Arbejdet med at redde den pelsede los er med andre ord en succes af et naturbevarelsesprojekt – og det er bare ét af mange, der har virket.

I foråret blev en analyse – et såkaldt meta-studie – af en lang række evalueringer af naturgenopretningsprojekter udgivet i det anerkendte tidsskrift Science, og forskerne slog fast, at de virker. Studiet undersøgte hundredvis af projekter og fandt, at i to tredjedele af tilfældene er tabet af biodiversitet enten blevet bremset eller forbedret i forhold til, hvis der ikke var gjort nogen form for indsats.

”Det viser, at det kan betale sig. At det giver mening at lave naturbevarelsesprojekter helt overordnet, og at vi faktisk kan forbedre og i nogle tilfælde bremse tilbagegangen i biodiversitet,” siger Jacob Fjalland, som er miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden – en organisation, der netop arbejder med naturbevarelse og -genopretning rundt omkring i verden.

Det virker altså, når organisationer, lokale og myndigheder går sammen om at redde naturen.

Lossen, tigeren og odderen har det bedre

Hvis Jacob Fjalland skulle pege på et naturgenopretningsprojekt, der har virket, så ville han fremhæve lossen. Men han har også andre eksempler i ærmet:

”Tigeren er også et vildt godt eksempel. Man har fordoblet antallet af tigere i Nepal og flere andre steder med en meget målrettet indsats over det seneste årti,” siger han.

”Og herhjemme er odderen et rigtig godt, positivt eksempel. Siden 1980’erne har der været en indsats for odderen, der har været meget succesfuldt. I 1984 var der kun 200 oddere tilbage i Danmark, men i dag har vi en sund bestand, og den er ikke længere truet.”

Lossen, tigeren og odderne er altså eksempler på dyr, der har fået bedre vilkår.

Og før vi går videre til, hvad der skal til for, at naturgenopretning bliver en succes, skal vi først slå noget fast: Når ét dyrs fremgang bliver fremhævet, er det ofte, fordi de er såkaldte flagskibsarter – og når de store dyr trives, kommer det ofte også andre arter og naturen generelt til gode.

”Ofte trækker vi de ikoniske og særligt de kritisk truede dyr frem, men når man arbejder for at lave indsatser for at bevare en los, for eksempel, så genopretter eller bevarer man natur, der også kommer mange andre arter til gode. De er flagskibsarter for naturbevarelse i større områder, hvor man også kan se, at den samlede biodiversitet øges,” siger Jacob Fjalland.

Og så er bevaring af natur også tit en klimagevinst.

”Klima og natur hænger uløseligt sammen på mange måder. En rigtig stor del af vores CO₂-udledninger kommer fra, at der ødelægges skov og andre kulstofrige naturområder. Så det at få stoppet naturødelæggelser vil også have en meget positiv effekt i forhold til at reducere CO₂-udledninger, og ved at genoprette natur kan vi også få optaget noget af den CO₂, der skal suges ud af atmosfæren, og det er langt billigere end mekanisk carbon capture,” siger han.

Mennesker har sat klima, natur og dyr under pres

Det er ikke en tilfældighed, at vi står midt i en klimakrise og en biodiversitetskrise på samme tid – de hænger sammen.

”Klimaforandringer har ikke spillet en særlig stor rolle i forhold til en stor del af biodiversitetens tilbagegang – indtil nu. I forbindelse med, at klimakrisen accelerer, og naturen bliver mere og mere sårbar, så vil klimaforandringer have en endnu større negativ påvirkning på biodiversiteten,” siger Jacob Fjalland.

For nylig udkom forskere fra Aarhus Universitet med et studie, som peger på, at det ikke er dramatiske klimaforandringer mellem istiderne, der har været årsag til, at mange store pattedyr er uddøde gennem tiden. Det er til gengæld menneskernes skyld. Vi har nemlig jaget og spist dyr som mammutter, mastodonter og kæmpedovendyr, som ikke længere findes i dag.

”Det er også det, vi ser i dag,” siger Jacob Fjalland. ”De dyregrupper, der er gået mest tilbage, er de dyr, der lever omkring ferskvand, og det er jo, fordi vi har ødelagt eller drænet sumper eller moser, rettet åer ud og så videre – langt, langt det meste af ødelæggelsen af natur og tilbagegang af arter er menneskeskabt.”

Flere penge og samspil med naturen

Lad os komme tilbage til den succesfulde naturbevaring. Hvad skal der til, for at det går godt, når vi forsøger at rette op på naturens tilbagegang?

Det tyder på, at vi bliver bedre og bedre til at lave naturbevarelse og -genopretning, der virker – blandt andet fordi vi kan lære af vores fejl. Og Jacob Fjalland peger også på, at vores syn på naturbevaring har forandret sig.

”Hvis vi kigger på, hvordan naturbevarelse er foregået over de seneste 50-60 år, er der sket rigtig meget. Man er gået fra at fokusere på at lave naturparker og sætte hegn op til i langt højere grad at se på det holistisk, og at se det som et samspil mellem naturen og mennesker,” siger han og nævner blandt andet korridorer på tværs af landbrugsland, som giver dyr fri bevægelighed mellem forskellige naturområder.

Han fortæller, at naturbevarelse er langt mere effektivt, når lokale er involveret og har ejerskab over projekterne. Det gælder blandt andet, når man laver naturbevarelse i oprindelige folks områder, hvor de beholder retten til deres land. Det er her, man ser den sundeste natur og den højeste biodiversitet, ifølge Jacob Fjalland.

”Så det lokale ejerskab er enormt vigtigt. Det gælder både steder, hvor der er oprindelige folk, og hvor det er mere fattige økonomier, men sådan set også i Danmark. Det kan vi se nogle af de steder, hvor det er gået galt. Der, hvor man ikke har lavet en ordentlig, inddragende proces, der går det hele op i konflikt i stedet for at få fundet den bedste løsning for alle,” siger han.

Noget andet, der kan få projekterne til at fejle, er manglende finansiering.

”Der er helt klart et finansierings-gap,” siger Jacob Fjalland.

På det store biodiversitetstopmøde i Montreal, COP15, i 2022 blev det besluttet, at verdens lande skal give plads til 30 procent beskyttet natur på land og 30 procent til havs i 2030. Men der mangler altså mange penge for, at det lykkes – nemlig 700 milliarder dollars om året.

”Der mangler altså flere hundrede milliarder til naturbevarelse, for at vi skal knække kurven i nedgangen i biodiversitet på globalt plan. De penge skal komme fra mange forskellige kilder, både virksomheder, private fonde og offentlige kasser,” siger Jacob Fjalland.

Men han tilføjer:

”Vi ved godt, hvad der skal til. Vi kan godt gøre det. Det, vi så gør, er ikke i stor nok skala, men det virker. På den måde er der grund til at være optimist.”