28. maj 2023
Mexicanske aktivister sender abortpiller til kvinder i USA
Flere amerikanske stater har afskaffet den frie abort. Det får i stigende grad amerikanske kvinder til at bede om hjælp – fra deres medsøstre i Mexico.
Feminister i Mexico har i generationer hjulpet kvinder med medicinske hjemmeaborter i hemmelighed, men nu hjælper de amerikanske kvinder på den anden side af grænsen. Foto: Wotancito Wikimedia Commons
Siden abort er blevet forbudt i flere amerikanske stater, er det blevet vanskeligt for kvinder, der ikke ønsker at være mødre, at få hjælp lokalt. Det har den mexicanske feministgruppe Colectiva Bloodys y Projects, der hjælper kvinder med medicinske hjemmeaborter, mærket på den anden side af grænsen. De har nemlig oplevet en stigning i henvendelser om abortpiller.
”Vi havde slet ikke forventet at få så mange henvendelser fra USA,” siger Crystal Lira, der er en af abortaktivisterne bag organisationen. Deres hovedprioritet er at hjælpe lokale kvinder i Tijuana, som ligger i det nordvestlige hjørne af Mexico, hvilket de har gjort igennem sociale medier siden 2015. Men siden den amerikanske højesteret i 2022 omgjorde den historiske dom, der siden 1973 har sikret amerikanske kvinder ret til fri abort, er antallet af henvendelser fra USA steget fra fem til mere end 50 om året.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Roe vs. Wade
Den amerikanske retssag Roe vs. Wade afgjorde i 1973, at graviditet i USA var en privat sag, og derfor blev det forfatningsstridigt at forbyde abort i alle amerikanske stater. Men i 2022 valgte højesteret at ændre afgørelsen fra 1973, der havde sikret abort igennem forfatningen. Det betyder, at hver stat i dag selv må bestemme, hvorvidt de vil have et forbud mod abort eller ej.
Grafik: Lauge Eilsøe-Madsen
”Vi har pillerne og personer, der kan krydse grænsen,” siger hun. Derfor begyndte de mexicanske aktivister at hjælpe kvinder i nabostaten Californien, for selvom aborter stadig er lovlige i Californien, er de fortsat dyre, og abortpiller kræver en lægerecept.
Der er mange feministiske grupper, der arbejder for abort i Mexico. Og organisationen Colectiva Bloodys y Projects er langt fra alene om at hjælpe amerikanske kvinder.
”Vi organiserer os og distribuerer information og piller. Sådan har vi arbejdet med abort i årevis,” siger Crystal Lira. De samarbejder blandt andet med en mexicansk feministgruppe kaldet Las Libres, som modtager flere hundrede henvendelser fra USA om dagen, og har hjulpet omkring 10.000 amerikanske kvinder med en hjemmeabort. De sender pillerne med posten og guider ligeledes de abortsøgende kvinder over sociale medier.
Aborthjælp på afstand
For at yde assistance på afstand gennemgik fem medlemmer fra Colectiva Bloodys y Projects i Tijuana et træningsforløb hos feministgruppen Las Libres. ”Vi blev uddannet i Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer for abortpleje,” siger Crystal Lira. Det er alt fra, hvordan man fjernhåndterer medicinske komplikationer til at navigere sikkert på sociale medier, forklarer hun. Gruppen kontaktes på Facebook eller Instagram, og i nogle tilfælde flyttes samtalerne over på krypterede tjenester som Signal og WhatsApp.
”Hvis der er henvendelser fra lande, hvor vi har kendskab til et lokalt abortnetværk, så sætter vi dem i kontakt, fordi nærvær og lokalt kendskab kan være en fordel. Men hvis det ikke er muligt, så guider vi den abortsøgende igennem selve processen. Eksempelvis hvornår, de skal tage pillerne, og hvordan kroppen reagerer,” siger Crystal Lira.
Andre organisationer, som Las Libres, har specialiseret sig i at sende abortpillerne med posten, strategisk og kreativt, forklarer hun. For det er forbundet med stor risiko at sende abortpiller over grænsen og igennem toldsystemet. ”Den person der modtager pillerne, gør noget kriminelt, og derfor skal det ske med stor forsigtighed,” siger hun.
”Behovet er der, ulovligt eller ej”
Og der er brug for abortpillerne i USA, for selvom der i nogle stater er et forbud mod abort, ændrer det ikke på behovet. En undersøgelse fra 2018 viser, at ligegyldigt om abort er lovligt eller ej, er der hvert år 35 aborter pr. 1000 kvinder i alderen 15 til 45 år.
Sådan er det også i Texas, som var en af de første amerikanske stater til at indføre forbud mod abort. En undersøgelse fra netop Texas viser endda, at siden der kom et forbud mod abort, er dødeligheden blandt gravide kvinder steget. Derfor er sikker og fri adgang til abort livsnødvendigt, mener Crystal Lira.
Hjælpen til amerikanere i ulykkelige omstændigheder kommer dog ikke kun fra Mexico. Over 60 procent af amerikanerne mener, at abort skal være lovligt, derfor er der også opstået et stort abortnetværk i USA.
Den person der modtager pillerne, gør noget kriminelt, og derfor skal det ske med stor forsigtighed
Crystal Lira
over 60 %
Mexicos abortlovgivning
Efter mange års kvindekamp blev abort afkriminaliseret i Mexico i 2021. Det betyder, at det ikke længere er lovligt at straffe kvinder, der får foretaget en abort. Beslutningen er foretaget på nationalt niveau, men landet er inddelt i 32 stater, der selv vedtager lovgivning, ligesom i USA. Derfor tager det tid at implementere det i alle stater. I Tijuana, i det nordvestlige hjørne af Mexico, trådte afkriminaliseringen først for alvor i kraft en uge før Roe vs. Wade blev omstødt i USA’s højesteret, ifølge Crystal Lira.
Abort er dyrt
Crystal Lira besluttede at starte organisationen i Tijuana, fordi hun selv tidligere har fået en abort med hjælp fra en feministisk gruppe i Mexico. Nu er det lovligt i Mexico, men der er langt igen.
”Det har ændret på stigmatiseringen, at staten siger, at det er lovligt at få en abort,” siger hun. Men der er stadig læger, der ikke vil udføre abort, og det tager tid at ændre sit tankesæt, forklarer hun.
Og debatten om, hvornår og hvordan, der er adgang til abort, er blusset op i USA, efter der i 2022 kom et forbud mod abort i flere amerikanske stater.
”Selvom det er lovligt at få en abort i mange stater, er det meget dyrt, faktisk koster det omkring 4000 kroner,” siger Crystal Lira. På den måde har alle ikke adgang til abort, og abortpiller kræver en recept fra en læge, som heller ikke alle har råd til at besøge,” forklarer hun.
Og det kan skabe problemer, for faktisk lever 49 procent af de amerikanske kvinder, der ønsker en abort, under den nationale fattigdomsgrænse. ”Det ser ud som om, de har adgang til abort, men det har de faktisk ikke i praksis,” siger hun.
I Mexico kæmper kvinderne fortsat for deres rettigheder, og derfor er de klar til at hjælpe abortsøgende i nabolandet. ”Vi er et udviklingsland, hvor vi er vant til at arbejde uden om love og regler,” siger Crystal Lira. ”Vi kan ikke bare sætte os ned og spørge høfligt”.
