20. marts 2022
Regnskovens folk vinder vigtig sejr over jagten på guld og olie
I Ecuador skal olieboringer og minedrift i naturområder nu stoppes, medmindre landets oprindelige folk bliver ordentligt informeret og godkender projekterne.
Traditionel shaman fra A'i Cofán-folket i Ecuador. Foto: CCBY Juan Medina
Ecuadors forfatningsdomstol har dømt, at staten ikke kan sælge rettighederne til at grave efter guld, bore efter olie eller på anden måde udnytte landets ressourcer, uden at de oprindelige folk, der ofte bor i de eftertragtede områder, er blevet spurgt først. Og hvis de siger nej, skal det respekteres.
”Det er en historisk og ekstremt vigtig afgørelse,” siger Alejandro Parellada, der er seniorrådgiver for landrettigheder og selvstyre hos organisationen IWGIA, der arbejder for oprindelige folks rettigheder.
Stammefolk sejrer i retslokalet
Afgørelsen kom som en konsekvens af to tidligere afgørelser. Den første var i 2018, hvor A’i Cofán-folket sagsøgte Ecuadors regering for at have givet tilladelse til minedrift i deres område uden at konsultere de lokale beboere først. Det blev en sejr i retslokalet: 52 tilladelser til minedrift blev annulleret.
I 2019 lagde et andet folk, Waoranierne i det sydlige Ecuador, en lignende sag an: Denne gang handlede det om at beskytte deres land mod olieudvinding. Også denne retssag vandt de oprindelige folk.
Ecuadors forfatningsdomstol tog derefter sagerne op som en principiel sag. For nylig afgjorde domstolen så, at grundlæggende rettigheder var blevet overtrådt ved at udstede tilladelser til råstofudvinding uden ordentlig inddragelse af de lokale beboere. Dermed kommer afgørelsen til at gælde for ikke bare A’i Cofán-folket og Waoranierne, men for alle de 14 grupper af oprindelige folk, der bor i Ecuador.
Ifølge Alejandro Parellada betyder afgørelsen også, at alle eksisterende olieboringer og miner i landet i princippet nu skal søge tilladelse på ny.
Han tilføjer, at situationen i Ecuador ikke er enestående, og at der i de seneste år er afsagt adskillige domme fra de nationale domstole i Latinamerika til fordel for oprindelige folk mod især mineselskaber, olieselskaber og vandkraftværker. Blandt andet i Colombia og Peru.
Kampen for rettigheder fortsætter
Alligevel er de indfødtes kamp langt fra slut endnu, mener han:
”Ofte er der forskel på folks rettigheder på papiret og deres rettigheder i praksis. I Latinamerika har man faktisk allerede alle de juridiske rammer på plads. Oprindelige folk burde have ret til deres jord, men det bliver langt fra altid respekteret i virkeligheden”.
Han fortæller, at den lovpligtige involvering af de oprindelige folk ikke altid bliver gennemført, eller også bliver den gjort på mangelfuld eller svindelagtig måde. Hvis det ikke virker, gennemtrumfes ”tilladelsen” måske gennem bestikkelse eller trusler.
Samtidig er der stigende pres for at få adgang til Ecuadors underjordiske rigdomme, hvor 70 procent af guld, olie og mineraler ligger på oprindelige folks jord. Landets konservative præsident, Guillermo Lasso, har udstedt ordrer om at øge Ecuadors produktion af olie og tiltrække mere udenlandsk investering i minedrift, skriver netmediet Amazonwatch.
Præsidentens argument er at styrke landets økonomi, der allerede før covid-pandemien var skrøbelig, men som har taget et yderligere dyk som følge af pandemien, hvor 700.000 mennesker i Ecuador blev arbejdsløse og landets fattigdom steg kraftigt.
Appetitten på olie er ikke blevet mindre efter Ruslands angreb på Ukraine, hvilket har fået olieprisen til at eksplodere og gjort det endnu mere fristende at bore i regnskoven. Så landets oprindelige folk får næppe lov til at være helt i fred foreløbig. Alligevel er afgørelsen fra Ecuadors forfatningsdomstol et vigtigt skridt, mener Alejandro Parellada:
”Jeg mener, man skal blive ved med at kæmpe for disse rettigheder juridisk, og det er hårdt arbejde. Hele civilsamfundet og det internationale samfund skal presse på for, at regeringen også overholder afgørelsen,” slutter han.
●Baggrunden for dette er, at Ecuador i 1998 ratificerede ILO’s Konvention 169, der siger, at oprindelige folk har ret til at blive konsulteret, hvis der skal udvindes ressourcer fra deres land. Og at det kræver ”enighed eller samtykke”, før der kan bores eller graves.
Men i 2012 vedtog Ecuador en ændring af landets forfatning, så konsultationen nu kun blev set som vejledende - det var altså nu lige meget, om de oprindelige folk sagde ja eller nej; staten kunne fortsætte med at sælge deres land.
To grupper oprindelige folk lagde sag an og begge fik medhold i retten: Ai Cofan i det nordlige Ecuador i 2018 og Waorani-folket i det sydlige Ecuador i 2019. Men selvom begge folk fik annulleret tilladelserne til at bore og grave, var afgørelserne lokale, og ville kun gælde, til der blev gennemført endnu en ”konsultation”.
Landets højeste domstol, forfatningsdomstolen, gik så ind i sagen og har nu afgjort, at det krænkede de oprindelige folks grundlæggende forfatningsmæssige rettigheder, at de ikke blev ordentligt konsulteret, før jorden blev udbudt til salg, og at de skal have mulighed for reelt at kunne sige nej.
Dommere på besøg i skoven
Som noget helt nyt tog domstolens medlemmer for første gang ud for at besøge A’i Cofán-folket i deres hjem, i stedet for at kræve, at regnskovens folk skulle rejse ind til byen for at tale deres sag.
Om A’i Cofán
A’i Cofán-folket er et af Ecuadors 14 oprindelige folk, der boede i landet, før det blev koloniseret. De bor stadig i den nordvestlige del af Amazonas i grænselandet mellem Ecuador og Colombia, hvor naturen er meget rig på dyr og planter. Blandt andet finder man her stadig jaguarer, bjergtapirer og 650 forskellige slags fugle. Selvom A’i Cofán har en vis kontakt med omverdenen, lever de stadig et liv som jægere og fiskere i tæt kontakt med skoven. Samtidig har de et tæt spirituelt forhold til naturen, som de blandt andet kommer i forbindelse med via ritualer med den traditionelle bevidsthedsændrende drik ayahuasca.
I de seneste 50 år er A’i Cofán-folkets område dog blevet stærkt opsplittet og formindsket af tilflyttere, veje, landbrug og olieboringer. Men de er også et af de oprindelige folk, der kæmper for retten til deres egen jord, blandt andet ved at alliere sig med internationale organisationer, der hjælper de oprindelige folk med at blive hørt i den moderne verden. Kampen foregår både i retslokaler med hjælp fra professionelle jurister og ude i regnskoven med brug af moderne teknologi som droner og GPS til at dokumentere, hvad der foregår i de afsidesliggende områder.
Kilde: Amazon Frontlines
