08. marts 2026
Små, grønne gasflasker redder kvinder og børn i Indonesien
Indonesiens køkkener har fået renere komfurer. I dag laver de fleste mad med flaskegas, og det har fået den farlige røg ud af hjemmene.
I dag bruger langt de fleste indonesere flaskegas til at lave mad, som dem der er i lastbilen her. Foto: Anzz Media, iStock
Du husker måske at tænde emhætten, når du står bøjet over dit komfur og laver mad i aften. Og bagefter kan det være, du lige lufter ud i hele huset i et par minutter. Det er i hvert fald en god idé, hvis du vil have god luftkvalitet i dit hjem.
Men nogle steder i verden er det ikke helt så let. Verden over er der nemlig mange, som stadig laver mad over komfurer, hvor kul, brænde eller olie varmer maden op. Det giver røg og sod i hjemmet, og det er virkelig ikke godt for indeklimaet.
Torben Sigsgaard er professor i miljømedicin ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han fortæller, at den farlige røg i køkkenet er en af de allerstørste sundhedsudfordringer i verden.
”Indendørs luftforurening, som jo mest knytter sig til opvarmning og madlavning i udviklingslandene, er årsag til 700.000 dødsfald af børn under fem år om året. Så det er en global sundhedsudfordring,” siger han.
Og ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, dør 2,9 millioner mennesker for tidligt på grund af indendørs luftforurening hvert år.
Men der er flere og flere, som går over til renere madlavningsmetoder – altså komfurer, som ikke bruger kul, olie eller brænde til at varme maden op. Det bliver kaldt for clean cooking, når der for eksempel i stedet bliver brugt gas eller strøm til madlavningen.
I 2000 lavede cirka halvdelen af verdens befolkning mad over bål med skadelig røg i køkkenet ifølge WHO. Nu er det kun en fjerdedel.
I Sydøstasien er udviklingen gået hurtigt, og især i Indonesien er der sket et kæmpe fremskridt. Ved årtusindskiftet havde kun syv procent af den indonesiske befolkning adgang til clean cooking. Nu er det langt de fleste, nemlig lige over 90 procent. Det viser de seneste tal fra WHO.
Hvad er clean cooking?
Clean cooking er sundere måder at lave mad på end over åben ild. Det kan være komfurer, der varmer maden ved hjælp af elektricitet, gas, solpaneler eller sprit. I nogle tilfælde kan der også bruges biomasse som kul, men så er komfuret indrettet til at være energieffektivt og forurene så lidt som muligt.
●Der er flere indonesere i landområderne end i byerne, som stadig gør brug af skadelige måder at lave mad på, for eksempel ved at brænde petroleum af.
Og de mere sundhedsvenlige komfurer har reddet hundrede tusinder liv i Indonesien.
Gas er meget bedre
Tidligere var en af de mest udbredte måder at lave mad på i Indonesien at brænde petroleum af Det er lidt bedre for luftkvaliteten end at bruge fast brændsel som kul, træ eller anden form for biomasse som for eksempel tørrede kokasser.
”Fast brændsel af en hver slags giver rigtig meget sod og røgdannelse i køkkenet og ofte også i resten af hjemmet, hvis man kun har et eller to værelser, som det tit kan være tilfældet i udviklingslande,” siger Torben Sigsgaard.
I 2007 begyndte den indonesiske regering at skubbe på for at få flere til at skifte over til gas i stedet for petroleum. Det udleder både mindre CO2, og så forurener det luften mindre.
Regeringen begyndte at uddele startpakker med gaskomfurer og flaskegas for at få flere væk fra at brænde olie af i hjemmene. Det er landets statsejede olie- og naturgasfirma, Pertamina, der står for at uddele små, grønne flaskegas-tanke rundt omkring i landet. I dag er flaskegas, som også bliver kaldt LPG, den klart mest udbredte metode til at lave mad på i Indonesien.
●Hvordan vi tilbereder vores mad er også et klimaspørgsmål. Ved de sundhedsskadelige og traditionelle ildsteder og komfurer bliver der ofte brugt træ og kul. Det er så udbredt på verdensplan, at Europas energiagentur, IEA, vurderer, at der hvert år bliver fældet et areal skov, som svarer til hele Irlands areal.
Sådan ser de små, grønne gasflasker og et lille gaskomfur ud. Sådan en startpakke delte den indonesiske regering ud til mange hjem i 2007 for at få flere til at stoppe med at brænde petroleum af i køkkenet. Foto: danikancil, iStock
”Hvis man skifter til flaskegas, så er forureningen meget, meget mindre end for petroleum, og endnu mindre i forhold til fast brændsel,” forklarer Torben Sigsgaard.
Og lad lige få en ting på plads: Herhjemme i Danmark bliver der tit snakket om gaskomfurer som dårlige for vores indeklima – og det kan der også været noget om – men det er altså ingenting i forhold til at have et bål i sit køkken, understreger Torben Sigsgaard.
”Det er på marginaler, at gaskomfurer er farlige. De er relativt rene. Så i tredjeverdenslande er det enormt positivt at få gas. Det soder mindre, og der er mindre partikelforurening.”
Hårdt for små børnelunger
Når der bliver lavet mad med farlig røg, går det især ud over kvinder og børn. Mange steder i verden er det nemlig dem, der bruger mest tid i køkkenerne og i hjemmene.
Og så er børnenes små lunger ekstra udsatte. Derfor er der mange små børn, som bliver født i hjem, hvor der laves mad over åben ild, som ikke overlever de første leveår.
”Når lungerne skal tage sig af så meget luftforurening, så bliver immunforsvaret svækket, især hos børn og gamle,” siger Torben Sigsgaard.
”Grunden til, der er så stor børnedødelighed, er, at luftforureningen fører til, at børnene får for mange luftvejsinfektioner. De dør af lungebetændelse,” fortæller Torben Sigsgaard.
Millioner menneskeliv reddet
Our World In Data har samlet en hel masse data om dødsfald på grund af indendørs luftforurening.
Det har reddet mange menneskeliv, at komfurerne i Indonesiens køkkener er blevet renere. Det er især godt for børn og kvinder, der bruger mest tid i hjemmet. Foto: Ochimax Studio, Unsplash
Derudover fører forureningen andre sygdomme med sig. Det kan blandt andet give hjertekarsygdomme, kræft og luftvejssygdomme som astma og KOL.
Derfor er det vigtigt, at flere og flere går over til sundere måder at lave mad på.
”Det er godt, det sker,” siger Torben Sigsgaard. ”Men det sker ikke hurtigt nok alle steder, så vi arbejder stadig for det. Det er et af de helt store tilbageværende problemer i folkesundheden globalt set.”
Men på trods af, udviklingen går langsomt, er millioner af menneskeliv allerede redet på grund af sundere komfurer på verdensplan.
