03. december 2023
Kenyas kvinder har fået nye komfurer. Og det er vigtigere, end du tror
Hvert år dør tusindvis af kvinder på grund af indendørs luftforurening fra usunde komfurer i Kenya. Men tallet falder, for flere får adgang til sundhedsvenlige komfurer, som sørger for mindre røg i køkkenet. Det er både godt for deres helbred, men det giver dem også flere penge mellem hænderne og mere tid.
I 30 år har Judith Oburo lavet mad over åben ild i sit køkken, men hun er en af de kvinder i Kenya, som er skiftet over til et mere sundhedsvenligt alternativ. Foto: Anna Gudmann Hansen
Mine øjne løber i vand, så snart jeg går ind i det lille, mørke køkken, der hovedsageligt bliver domineret af et stort ildsted. Efter få minutter i røgen fra de træstykker, der brænder ved komfuret, kan jeg mærke det i mine lunger. Jeg hoster lidt og kniber øjnene i.
Jeg står i et køkken i en landsby i den nordvestlige del af Kenya i provinsen Eldorat. I store dele af landet er det hverdagen for mange kvinder at stå i flere timer og tilberede alle dagens måltider i røgen fra et ildsted – men der er også mange, som er sluppet for røgen.
En af de kvinder, der er i fuld gang med madlavningen i det tilrøgede køkken, er Judith Oburo, og hun fortæller, der ikke normalt er gang i det gamle ildsted. Det er kun tændt, siger hun, fordi jeg og en håndfuld journalister er kommet forbi for at tale om clean cooking.
”Jeg har gjort det her de sidste 30 år,” siger Judith Oburo, som tydeligvis er mere vant til røgen, end jeg er.
”Jeg har brugt rigtig mange penge hos lægen på grund af mit helbred. Men nu bruger jeg et clean cooking komfur, og mit helbred er blevet bedre.”
Clean cooking er et udtryk, der dækker over madlavning fra sikre og mere bæredygtige brændsler, som ikke forurener luften og gør folk i hjemmet syge. Det er i modsætning til ildsteder eller traditionelle komfurer, hvor der bruges biomasse som træ eller kul.
To pakker cigaretter om dagen
Både i Kenya og i store dele af verden bliver folk syge og dør på grund af luftforureningen fra de forurenende ildsteder. Alene i 2019 døde 22.000 ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, på grund af indendørs luftforurening i det østafrikanske land, Kenya.
Men det går samtidig i den rigtige retning. På verdensplan er flere nemlig gået over til såkaldt clean cooking, hvor man i stedet for at bruge gamle forurenende komfurer eller åbne ildsteder, bruger langt mere energieffektive komfurer.
Danske Catrine Shroff arbejder for at udbrede flere sundhedsvenlige komfurer i de kenyanske køkkener med sin virksomhed Mwangaze Light. Det er her, Judith Oburos komfur kommer fra.
”Den røg, du får i hovedet, hvis du laver tre måltider om dagen, det svarer til to pakker cigaretter,” fortæller Catrine Shroff. ”Så den røg, de indånder, den er simpelthen så utrolig sundhedsfarlig.”
●Der findes mange forskellige komfurer inden for clean cooking. Organisationen Clean Cooking Alliance har et katalog med de mange forskellige slags komfurer, og her scorer ”jikokoa” – altså det lille, grønne komfur, der brænder kul, som Mwaganza Light blandt andet distribuerer – ikke særlig højt, når det kommer til indendørs luftforurening, men det ligger til gengæld højt, når det kommer til termisk effektivitet.
Når man spørger Catrine Shroff fra Mwangaza Light, hvorfor de ikke i stedet distribuerer andre former for komfurer, for eksempel drevet af solceller, fortæller hun, at et solcelleanlæg til et komfur er langt dyrere end det lille kulkomfur.
Ifølge Catrine Schroff udleder jikokoa-komfuret 60-70 procent mindre forurening end et traditionelt ildsted, og så bruger det halvt så meget kul.
Catrine Shroff, til venstre, fra Mwangaze Light arbejder med at få flere af de grønne, sundhedsvenlige komfurer ud til de kenyanske køkkener. Foto: Anna Gudmann Hansen
Det er derfor godt for helbredet, når der kommer mindre røg i køkkenet, men det giver også kvinderne mere tid til andre gøremål, at de får et clean cooking komfur, ligesom de også får flere penge mellem hænderne.
Røg i køkkenet går mest udover kvinder
Esther Kandie er en af de kenyanske kvinder, som er skiftet til clean cooking. Hun hilser på mig med et håndtryk.
Hun plejede at lave mad på et ildsted bestående af tre sten med plads til brænde i midten. Det var både dyrt og besværligt at skaffe brænde, og så brugte hun det meste af sin dag i et lille køkken – blandt andet fordi hun skulle holde øje med ilden.
”Mit vindue var meget lille, og der var ikke nogen ventilation, så der ville være meget røg i køkkenet, som jeg inhalerede,” siger hun.
Det fik konsekvenser for hendes helbred, fortæller hun.
”Jeg havde problemer med lungerne. Jeg var indlagt over julen, så i stedet for at være hjemme til jul lå jeg i en seng på hospitalet. I 2020, da corona kom, fik jeg et chok, for jeg troede, det var corona, jeg havde fået. Jeg bad til Gud – men jeg vidste jo slet ikke, at det faktisk var på grund af røgen.”
Grønne kirker og dansk støtte
De sundhedsvenlige komfurer kommer blandt andet ud til flere køkkener i Kenya gennem kirkerne.
Mwangaze Light står nemlig bag initiativet Green Churches, som handler om at sprede budskaber om bæredygtighed, grøn energi og klimahandling gennem kirkerne.
Det sker blandt andet i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp i Kenya, og projektet bliver støttet af dansk klimabistand fra Danida.
Desuden ansætter Mwangaze Light især kvinder gennem kirkerne til at sælge komfurerne til andre i lokalområdet. Det gør Esther Kandie og Judith Oburo, som fortæller om deres oplevelser her i artiklen.
Inden Esther Kandie skiftede over til et clean cooking-komfur, lavede hun mad over et ildsted i sit lille køkken uden ventilation. Derfor havde hun store problemer med lungerne, fortæller hun. Foto: Anna Gudmann Hansen
Selvom både mænd og kvinder bliver udsat for de konsekvenser, der er ved at have os og røg i køkkenet, er det især kvinderne, det kommer til gode, at der kommer sundere og lettere alternativer til.
”Traditionelt er madlavning kvindernes domæne. Vores mænd laver ikke mad,” fortæller Esther Kandie.
”Det er også kvinderne, der henter brændet. Vi går til fods. Jeg plejede at forsøge at finde pengene til at købe brænde, men hvis du ikke har råd til det, så bliver man nødt til at gå til skoven og bære det tilbage.”
Esther Kandie fortæller, at hun brugte cirka 20.000 kenyanske shilling på at skaffe brænde, som ville vare til mindre end et år. Det svarer til næsten 900 danske kroner – og selvom det ikke lyder af meget fra et dansk perspektiv, er det en høj pris for kvinderne i Eldorat.
I dag fortæller Esther Kandie, at hun ikke længere har akutte problemer med lungerne.
Flere penge til køkkenhaven
Ifølge WHO er det kun 8,3 procent af befolkningen i Kenya, som bor uden for de store byer, der har adgang til clean cooking. Til gengæld er tallet højere , hvis man spørger de kenyanske myndigheder, som mener, at det drejer sig om 30 procent.
Ifølge Catrine Shroff fra Mwangaze Light får kvinderne mulighed for at bruge tid og penge på andre projekter, når de kommer væk fra de traditionelle ildsteder og komfurer.
“Der er mange, der bruger den ekstra tid på at udvide deres køkkenhave, så de producerer mere mad,” fortæller hun. “Og så bruger de det også på eksempelvis at udvide deres hønsehold, så de får flere æg og mere kød at spise. Så det bliver også en besparelse rent økonomisk.”
Det er blandt andet tilfældet for Judith Oburo, som jeg mødte i det tilrøgede køkken.
”Jeg behøver ikke hente brænde, jeg har brug for mindre kul, så jeg kan bruge tiden i min køkkenhave i stedet for,” fortæller hun. ”Jeg har plantet kål, tomater og løg, så jeg ikke behøver gå på markedet og købe det, så jeg har sparet penge.”
Verdens Bedste Nyheder var inviteret til Kenya af Udenrigsministeriet.
●Hvor mange der er gået over til clean cooking er et svært tal at opgøre, for selvom nogle skifter til nye og renere madlavningsmetoder, kan de stadig have adgang til deres traditionelle komfurer og skifte mellem dem.
