Sneleoparden er sårbar, men i Bhutan trives det sjældne bjergspøgelse

Dens øjne skinner op som to store lommelygter i mørket, og det føles som om, den stirrer direkte på dig. Den sætter den ene store pote foran den anden og går videre, og man kan se dens skulderblade bevæge sig under den tykke pels i takt med skridtene.

Det er en sneleopard, der er blevet fanget på film i en kamerafælde på i Bhutans himalayabjerge. Det store, majestætiske kattedyr er bare ét ud af i alt 134, der i dag befinder sig i det lille, asiatiske land. Bestanden er nemlig steget med næsten 40 procent siden den sidste optælling  blev lavet i 2016.

Dét er gode nyheder, for de store kattedyr er klassificeret som sårbare på den internationale IUCN rødliste over truede arter, og på verdensplan er der færre og færre af dem. Men i Bhutan har man knækket koden til, hvordan man passer på dyrene, der også bliver kaldt for ”bjergenes spøgelse” på grund af deres sky natur og hvide pelsfarve.

“Bhutan har gjort to ting, som er meget vigtige ,” fortæller Bo Øksnebjerg. Han er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden – og han ved meget om sneleoparder.

“Det ene er, at regeringen har besluttet sig for, at de vil have mere natur, og at de vil passe på naturen i landet. Det er en systemisk tilgang, som ikke kun handler om sneleoparderne, men handler om hele landet. Og den anden ting, de har gjort, er, at de har udpeget nogle store områder til beskyttelse og lavet korridorer mellem de her områder, så dyrene kan bevæge sig imellem dem,” siger han.

Turister giver penge til naturen

Der er altså kommet flere sneleoparder til i Bhutan, fordi landet har gjort et stort stykke arbejde over flere år for at sørge for gode levevilkår for de pelsede dyr. Men man har også gjort flere små ting for at sørge for, at sneleoparderne og menneskerne lettere kan leve side om side.

Der er både blevet investeret i at bygge indhegningerne til lokalbefolkningens yakokser, så de ikke bliver spist om natten, der er oprettet forsikringer, hvis det alligevel sker, folk er blevet undervist i, hvordan de undgår konflikter med rovdyrene, og så er der også blevet gjort noget for at styrke turismen – så sneleoparderne er blevet til pengekatte for de lokale.

“Der er en model, der minder om den, man har på Galápagos, hvor man betaler en ret høj sum for hver dag, man er i Bhutan, så der faktisk kommer nogle penge fra de her turister til at beskytte naturen,” siger Bo Øksnebjerg.

Ifølge Bo Øksnebjerg er der især to trusler mod sneleoparderne – og den ene af dem er os mennesker.

“Mennesket skyder de vilde geder, som sneleoparden skulle leve af. Og så har vi stadig en del problemer med krybskytteri. Det er ikke mere end et par år siden, jeg så en sneleopardpels, der blev solgt i Kathmandu i Nepal,” siger han.

Men de menneskeskabte klimaforandringerne er også en trussel mod pelsdyrene.

“Det bliver varmere og varmere og varmere, og det betyder, du kan dyrke landbrug højere og højere op i Himalayas bjerge, og da sneleoparden lever lige på grænsen af sneen i bjergene, betyder det, at sneleoparden bliver presset højere op i bjergene.”

Kattene kan sprede sig ud til andre lande

Sneleoparden findes i 12 forskellige lande  i Syd- og Centralasien. Der er usikkerhed om, hvor mange der egentlig findes i verden, men man vurderer, der er mellem 4.000 og 7.500. Derfor lyder de 134 katte i Bhutan som et meget lille tal i det store billede.

Men at sneleoparderne trives i Bhutan, er alligevel vigtigt. For andre lande kan nemlig lære noget af landets indsats.

“Det er et rigtig godt eksempel på, at hvis man virkelig vil det og lægger en plan, så kan man rent faktisk få det finansieret og opnå nogle mål uden, at det er på bekostning af noget andet. Det er der mange lande, der kan lære noget af,” siger Bo Øksnebjerg.

Desuden kan bestanden af sneleoparder i Bhutan sprede sig ud.

“Det, der sker nu, er, at vi er i gang med at prøve at øge naturværdien og kvaliteten af naturen i Nepal og i Kina og nogle af de lande, der er i nærheden af Bhutan. Efterhånden som kvaliteten af naturen bliver højere der, så vil overskudsproduktionen af killinger og ungkatte fra Bhutan sprede sig ind i de her områder, hvor deres byttedyrspopulation efterhånden er ved at komme op, og hvor menneskerne har fået en bedre forståelse for, at man ikke skal skyde sneleoparderne,” fortæller Bo Øksnebjerg.

Desuden er det godt for klimaet, at flere sneleoparder bliver beskyttet.

“Den klogeste måde at arbejde med klimaet på, det er at prøve at løse klima- og biodiversitetskrisen på same tid, fordi de er så tæt knyttet til hinanden,” siger Bo Øksnebjerg og forsætter:

“Økosystemer bliver i stor udstrækning vedligeholdt af de dyr, som lever i naturen. Det er dem, der sørger for, at dynamikkerne fungerer, at skovene står og så videre. Derfor kan man sige, at sunde økosystemer, repræsenteret ved de her dyrearter, er virkelig vigtige for naturen.”