06. april 2020
Sorte næsehorn på vej tilbage
Antallet af Afrikas sjældne sorte næsehorn er steget takket være bedre beskyttelse af de store dyr.
To sorte næsehorn ved Lake Nakuru, Kenya. Foto: CCBY Carine06
Kampen for at beskytte næsehorn mod krybskytter har givet resultater i en række afrikanske lande. I 2012 var der kun i alt 4845 sorte næsehorn tilbage, men seneste tal fra 2018 viser, at antallet nu er steget til 5630. Det fremgår af nye tal fra naturbeskyttelsesorganisationen International Union for Conservation of Nature (IUCN), der overvåger antallet af vilde dyr i verden og vurderer, hvordan det står til med hver enkelt art.
Afrikas næsehorn består af to arter, de såkaldt sorte og hvide næsehorn, og begge arter er truede. De sorte næsehorn er igen opdelt i tre hovedbestande, hvor især det sydvestlige sorte næsehorn har klaret sig bedre på det seneste. Derfor er de nu ikke længere klassificerede som ’sårbare’, men er rykket op i kategorien ’tæt på truet’. De to andre bestande, de østlige og sydøstlige sorte næsehorn, er fortsat i kategorien ’kritisk truet’, men alle tre grupper er vokset i de senere år.
Flere lande har gjort en stor indsats
“Afrikas næsehorn er stadig på ingen måde i sikkerhed fra at uddø. Men når det sorte næsehorn nu alligevel langsomt er på vej tilbage, er det tegn på resultaterne af en meget stor indsats fra de lande, hvor næsehornene lever. Og det er en kraftig påmindelse om, at det rent faktisk virker at arbejde for at beskytte naturen og dyrelivet. På samme tid er det tydeligt, at det ikke er tid til at slappe af, da krybskytteri og ulovlig handel fortsat udgør en stor trussel,” skriver Dr. Grethel Aguilar, agerende generaldirektør for IUCN, i en pressemeddelelse.
Massedrab for meningsløs medicin
Trods fremgangen er Afrikas næsehorn stadig meget truede. Den største trussel er krybskytter, der skyder dyrene for at stjæle deres horn. Hornene kan sælges til en meget høj pris på det sorte marked, eftersom mange mennesker i Asien har en overtro på, at det pulveriserede horn virker som medicin mod forskellige sygdomme. Hornet er dog lavet af præcis det samme materiale som menneskers hår og fingernegle, og det har ingen medicinsk effekt.
Kampen for at beskytte næsehorn mod krybskytter har givet resultater i en række afrikanske lande. I 2012 var der kun i alt 4845 sorte næsehorn tilbage, men seneste tal fra 2018 viser, at antallet nu er steget til 5630. Det fremgår af nye tal fra naturbeskyttelsesorganisationen International Union for Conservation of Nature (IUCN), der overvåger antallet af vilde dyr i verden og vurderer, hvordan det står til med hver enkelt art.
Afrikas næsehorn består af to arter, de såkaldt sorte og hvide næsehorn, og begge arter er truede. De sorte næsehorn er igen opdelt i tre hovedbestande, hvor især det sydvestlige sorte næsehorn har klaret sig bedre på det seneste. Derfor er de nu ikke længere klassificerede som ’sårbare’, men er rykket op i kategorien ’tæt på truet’. De to andre bestande, de østlige og sydøstlige sorte næsehorn, er fortsat i kategorien ’kritisk truet’, men alle tre grupper er vokset i de senere år.
Flere lande har gjort en stor indsats
“Afrikas næsehorn er stadig på ingen måde i sikkerhed fra at uddø. Men når det sorte næsehorn nu alligevel langsomt er på vej tilbage, er det tegn på resultaterne af en meget stor indsats fra de lande, hvor næsehornene lever. Og det er en kraftig påmindelse om, at det rent faktisk virker at arbejde for at beskytte naturen og dyrelivet. På samme tid er det tydeligt, at det ikke er tid til at slappe af, da krybskytteri og ulovlig handel fortsat udgør en stor trussel,” skriver Dr. Grethel Aguilar, agerende generaldirektør for IUCN, i en pressemeddelelse.
En af de største grunde til fremgangen er, at krybskytteriet er faldet i de senere år. I 2015 blev mindst 1349 næsehorn skudt af krybskytter, men tallet har siden været faldende, og i 2018 var det nede på 892 dræbte næsehorn. Tallene for 2019 er endnu ikke officielt tilgængelige, men ifølge IUCN ser det ud til, at antallet af ulovligt dræbte næsehorn fortsætter med at falde.
Organisationen peger på, at både flere afrikanske stater og private jordejere nu tager problemet med krybskytteri langt mere alvorligt end tidligere. Cirka halvdelen af Afrikas næsehorn lever på jord, der er privat ejet, og IUCN håber, at den stigende pris for at beskytte dyrene ikke vil få jordejerne til at se næsehornene som en unødig udgift og derfor forsøge at sælge dem. Prisen på levende næsehorn er nemlig også steget i de senere år.
