Analyse: Statsgæld bliver konverteret til koraller i Det Indiske Ocean

Det lignede umiddelbart en total fiasko, da en ny FN-rapport i denne måned gav dumpekarakter til verdens indsats for at beskytte naturen. Af de 20 såkaldte Aichi-mål blev kun seks delvist opfyldt, viser rapporten Global Biodiversity Outlook 5.

Men rapporten viser også, at der er sket fremskridt. Verdens beskyttede naturområder er blevet udvidet betydeligt siden 2000. Dengang var det 29 procent af de særligt vigtige naturområder, der var udlagt som beskyttede områder, men i dag er det 44 procent.

Et af de lande, der rent faktisk har opfyldt løftet om mere beskyttet natur, er Seychellerne. Det lille tropeland består af 115 øer langt ude i det Indiske Ocean øst for Afrikas kyst, og øerne har en befolkning på under 100.000 indbyggere.

Selvom landet er lille, råder det over et enormt farvand, der indeholder meget rig undervandsnatur, der indtil nu næsten ikke har været under nogen form for beskyttelse.

I 2015 var det kun 0,04 procent af havområdet, der var fredet. Men i marts i år nåede Seychellerne Aichi-målet i sidste øjeblik ved at oprette 13 nye havreservater på i alt 30 procent af øernes farvand. Det svarer til 410.000 kvadratkilometer – et område, der er større end Tyskland og Danmark tilsammen.

Det beskyttede område omfatter 85 procent af øernes koralrev, og beskyttelsen dækker levesteder for en lang række sjældne dyr.

Et særligt vigtigt område er Aldabra-atollen, der på samme måde som Galapagos-øerne er et hotspot for dyreliv. I det lave vand ved atollen findes det indiske oceans eneste bestand af søkøer, inde på land gumler kæmpeskildpadder sig gennem grønne blade, og omkring koraløerne samles pukkelhvaler, når de skal have unger.

Cirka halvdelen af det nye fredede område er udlagt som særligt beskyttet. Det er de områder, hvor biodiversiteten er højest. Her er der forbud mod aktiviteter som fiskeri, minedrift og at bore efter olie, men en vis turisme er stadig tilladt. Den andel halvdel er området med medium biodiversitet. Her er reglerne knap så strenge. For eksempel vil lystfiskeri være tilladt – hvis man sætter fisken levende ud igen.

Det er selvfølgelig nemt nok at erklære, at man vil beskytte natur. Nogle af de naturområder, der i de seneste årtier er oprettet forskellige steder i verden, er endt som ”papirparker”, der kun findes på kortet, men hvor landet ikke håndhæver beskyttelsen tilstrækkeligt.

Men meget tyder på, at Seychellerne vil sætte handling bag ordene. To tredjedele af østatens økonomi afhænger direkte af fiskeri eller turisme. Og begge dele hænger tæt sammen med uspolerede tropiske strande og et levende hav.

Ifølge BBC er det nye fredede farvand ved Seychellerne så stort, at landets kystvagts skibe er nødt til at sejle i to dage i træk for at nå ud til de fjerneste dele af området. En stor del af patruljeringen vil blive foretaget med overvågningsfly fra landets luftvåben. Derfor kræver det ressourcer – dvs. penge – at beskytte naturen mod for eksempel ulovligt fiskeri.

De penge har Seychellerne fundet på en kreativ måde. I samarbejde med den store amerikanske naturbeskyttelsesorganisation The Nature Conservancy og en række udenlandske fonde har landet tilbagekøbt en del af landets statsgæld fra internationale kreditorer. Købet skete med rabat, fordi Seychellernes kreditværdighed ikke er i top.

Det er dog ikke en eftergivelse af gælden, for pengene skal stadig betales tilbage. Men da gælden nu ejes af en stiftelse, der har til formål at hjælpe naturen, kan renten på lånet sættes ned. I stedet forpligter Seychellerne sig til at bruge de penge, de normalt ville bruge på at betale renter, til i stedet at støtte naturbevarelse.

Gæld-for-natur er et gammelt koncept fra firserne. Tidligere har det været meget brugt til at beskytte blandt andet tropisk skov i Costa Rica og Jamaica, og det blev generelt anset som en succes. Men metoden er ikke blevet brugt meget i de senere år, blandt andet fordi de fattigste lande har fået andre muligheder for at lette gældsbyrden.

Aftalen i Seychellerne er første gang, metoden bruges til at frede havområder, og det er også første gang, en aftale om gæld-for-natur er blevet bundet sammen med, at et lands regering har forpligtet sig til at udlægge mere natur til bevaring, skriver World Ocean Initiative under The Economist Group.

Der er store muligheder for at bruge samme metode i andre lande, hvor man på samme måde vil kunne opkøbe statsgæld og bruge renterne til naturbevaring. Det mener The Nature Conservancy, som har i alt 85 lande i kikkerten, hvor det vil være muligt at opkøbe gæld med rabat, og hvor landene råder over havområder med vigtig natur.

Organisationen har konkrete planer for 20 lande, der i alt råder over fire millioner kvadratkilometer hav. Hvis det lykkes at få fredet disse havområder, vil det betyde beskyttelse af et område ti gange større end det nye naturreservat omkring Seychellerne.