30. marts 2025
Stort olieprojekt bremset i Skotland: Især en juridisk detalje blev aktivisternes stærkeste våben
NGO’er er gået til de skotske domstole med krav om grundigere klimaundersøgelser, før olie og gas kan blive hevet op fra undergrunden.
At demonstrere er befolkningers mulighed for at give deres mening til kende - og måske bliver de hørt. Foto af andyparker72 på iStock
”Stop Rosebank!”
De to ord har man igen og igen kunnet høre på gaderne rundt om i Storbritannien. De er blevet råbt, mens marcherende masser har bevæget sig over brosten, og de er blevet sunget foran statsbygninger. Alt sammen for at få domstolene til at lytte.
Og i januar skete det. Domstolen i Skotland valgte at lytte til de to miljøorganisationer Greenpeace og Uplift, da de protesterede mod det store nye olie- og gasprojekt i det skotske farvand kaldet Rosebank.
Nu er projektet sat på pause, og afgørelsen fra den skotske domstol er blevet historisk. Den har nemlig både krævet, at der er mere gennemsigtighed med, hvor meget olie- og gasudvindings skader miljøet og har taget menneskeretten til ren luft og holdbart klima i brug.
”Det er ikke fair, at mennesker lider under konsekvenserne af klimaforandringer, som er drevet af fossile brændstoffer, og som kun vil blive værre, så længe virksomheder får lov til at åbne enorme nye boresteder,” siger Lauren MacDonald fra Stop Rosebank-kampagnen til det britiske medie The Guardian.
Lovgivning op til fortolkning
Det hele handler om de to områder Rosebank og Jackdaw, som ligger på hver deres side af de skotske Shetlandsøer i Nordsøen og Atlanterhavet. Jackdaw-området gemmer på naturgas, og under havbunden ved Rosebank er der mere end 300 millioner tønder olie. Sort guld, som de to store olie- og gasselskaber Shell og Equinor interesserede i at hive op til overfladen.
I 2022 sendte selskaberne derfor en undersøgelse til myndighederne over de miljømæssige konsekvenser, der er ved at hente olien og gassen op fra undergrunden.
”Det er fast kutyme for den slags projekter, forklarer Kenneth Løvenskjold Andreassen. Han er ph.d.-studerende på Syddansk Universitet og er i gang med at skrive en afhandling inden for klima- og energiret med særlig fokus på inddragelse af offentligheden.
”Man skal jo altid undersøge, om det projekt, man laver, kan have en påvirkning på det miljø, man sætter det op i – hvis nu der for eksempel er beskyttet dyreliv eller natur i nærheden.”
Projektet blev godkendt af myndighederne i 2023. Men så trådte Greenpeace og Uplift ind i sagen. De klagede over undersøgelsen af de miljømæssige konsekvenser ved projektet, da den i deres optik ikke havde været grundig nok.
Ifølge lovgivningen skal man beskrive og vurdere projektets væsentlige direkte og indirekte virkninger på befolkning og menneskers sundhed.
Greenpeace og Uplift argumenterede derfor for, at afbrændingen af olien og gassen – og dermed luftforureningen, det udleder – burde have været med i undersøgelsen som indirekte virkninger på menneskers sundhed. Miljøorganisationerne fremførte den her pointe på trods af, at det ikke normalt er inkluderet i en miljøundersøgelse.
Derudover fremhævede de også at ren luft og et stabilt klima er en menneskeret som de mente, at projektet ved Rosebank og Jackdaw arbejder direkte imod.
De to argumenter, fik den skotske domstol til at trække håndbremsen på det store olieprojekt.
●Der er måske mange, der føler, at aktivisme ikke rigtig batter. Men da Verdens Bedste Nyheder spurgte deres følgere på Instagram ind til, om de tror på, at aktivisme virker, fik vi over 700 svar. Og kun 52 af dem troede ikke på, at aktivisme kan gøre en forskel.
●Alle mennesker har bestemte rettigheder, som FN definerede tilbage i 1948.
I 2021 anerkendte FN's Generalforsamling retten til et sundt miljø som en grundlæggende menneskeret.
Greenpeace mere globalt
Sagen i Skotland kan ses som en sejr for Greenpeace. Det kommer i kølvandet på en meget omtalt retssag i USA, hvor Greenpeace er blevet dømt for hærværk, injurier og kriminel sammensværgelse under protester mod energiselskabet, Energy Transfers, nye olieledninger tilbage i 2016 og 2017. Organisationen er sat til at skulle betale intet mindre end 4,5 milliarder i erstatning.
Greenpeace siger, at de ikke har gjort andet end benytte sig af deres ytringsfrihed og støtte op om det oprindelige folk i North Dakota, som havde arrangeret demonstrationerne, hvilket det oprindelige folk giver dem ret i. Derfor har Greenpeace valgt at anke dommen.
Organisationen har selv sagt, at hvis de skal betale den store erstatningssum, kan det ende med at lukke den amerikanske afdeling.
Fremtiden i et nyt lys
Men betyder det så, at projektet er lukket og slukket?
Nej, det gør det ikke helt. Det betyder, at projektet er sat på pause, indtil Shell og Equinor har lavet en endnu grundigere rapport om, hvor meget projektet kommer til at påvirke miljøet.
Kenneth Løvenskjold Andreassen mener ikke, at afgørelsen i Skotland bliver den nye norm. Ifølge ham kan det nemlig blive svært at vide, hvor mange konsekvenser der så skal være med i miljøundersøgelsen. Men han mener dog stadig, at afgørelsen er vigtig:
”Jeg tror, at man vil blive inspireret af dommen og bruge den i fremtidige klimaretssager.”
Han forklarer videre, at afgørelsen også har åbnet debatten om, at der måske bør være flere konsekvenser inkluderet i miljøundersøgelsen. En beslutning, der i sidste ende ligger hos EU-Domstolen.
Aktivisterne fra Greenpeace og Uplift, ser dog uden tvivl dommen i Skotland som en sejr.
Phillip Evans, som har været Greenpeaces kampagneleder på projektet, har til det britiske medie The Guardian kaldt sagen en historisk sejr:
”Tiden, hvor en stat bare kan godkende nye boreområder og ignorere de klimamæssige konsekvenser, er forbi.”
Tiden, hvor en stat bare kan godkende nye boreområder og ignorere de klimamæssige konsekvenser, er forbi."
Phillip Evans, Greenpeaces kampagneleder på projektet,
