Trods satsning på a-kraft: Finland investerer nu kraftigt i vindenergi

Finland har længe været kendt som de tusind søers land. Men nu kan finnerne også kalde sig de tusind møllers land.

I 2022 opsatte Finland 437 nye vindmøller, så der nu snurrer i alt 1.339 møller over de finske granskove.

Det har boostet kapaciteten til at producere vindenergi med næsten 75 procent på bare et enkelt år.

Tallene kommer fra brancheorganisationen Finnish Wind Power Association. De forventer, at udbygningen af vindenergi vil fortsætte i Finland i de kommende år, så vindenergi vil dække 28 procent af Finlands samlede elektricitetsforbrug allerede i 2025.

”I øjeblikket kan ingen anden energikilde bygges så hurtigt og omkostningseffektivt i Finland,” siger Anni Mikkonen, der er direktør for den finske brancheforening for vindenergi, FWPA.

Kæmpemøller kan høste skovens vind

Finland er langt fra det eneste europæiske land, der skruer kraftigt op for vedvarende energi i disse år. For kun et par år siden lå investeringerne i grøn energi relativt lavt i Europa. De årlige tilføjelser lå på under 20 GW årligt. Men siden 2018 er grøn energi eksploderet og investeringerne er steget år for år. I 2022 blev der for første gang opsat vedvarende energi med en samlet kapacitet på 60 GW, viser tal fra analysevirksomheden BloombergNEF.

I både EU og i Finland er der ikke bare bygget flere vindmøller, men hver mølle er også blevet større og større. For tyve år siden var en gennemsnitlig finsk vindmølle under 60 meter høj, uden at regne vingerne med. I dag er møllerne mere end dobbelt så høje.

Det betyder både, at møllerne producerer langt mere energi end tidligere, men også, at de nu kan placeres steder, hvor det ikke gav mening tidligere. Kæmpemøllerne er nemlig mere effektive i områder, hvor der er mindre vind, så de behøver ikke opstilles på åbent land. I stedet kan de opsættes for eksempel i de store finske skove. Det viser tal fra det finske tekniske forskningscenter VTT.

Finner vælger både vind og kernekraft

I mange lande har der raset en heftig debat om det var solceller og vindmøller, der er vejen frem mod en klimaneutral fremtid, eller om det er a-kraft. Men i Finland bygger de begge dele.

Et nyt finsk a-kraftværk – Olkiluoto 3 – på vej til at producere sin første elektricitet, og Finland har brugt 40 år på at bygge et gigantisk underjordisk opbevaringslager til det brugte atombrændsel. De første forundersøgelser begyndte i 1983 og lageret forventes at åbne i 2023.

“Der er en stor debat i Finland omkring atomkraft, men Olkiluoto 3-atomkraftværket er det eneste projekt, der er under konstruktion. Det skulle have begyndt at producere elektricitet helt tilbage i 2009, men det seneste estimat er, at det først kommer i gang i starten af marts i år,” siger Anni Mikkonen.

Men hvorfor bygger finnerne så mange vindmøller?

Det skyldes, at atomkraft er blevet en meget dyr måde at producere strøm, og at vind og sol er blevet langt billigere i de seneste 20 år. Derfor har investorerne mistet smagen for plutonium og uran.

”I Finland sker langt de fleste energi-investeringer uden statsstøtte. Det betyder, at det er op til private virksomheder selv at vælge, hvad de vil investere i. Og i øjeblikket vælger de at investere i vindmøller,” svarer Anni Mikkonen.

Det betyder dog ikke, at finnerne helt har valgt at droppe a-kraft.

I 2022 stod kernekraft for 30 procent af det finske elforbrug, og vindenergien leverede 14 procent. Samtidig var finnerne nødt til at importere 15 procent af deres elektricitet fra andre lande, fordi landet ikke producerede nok strøm til sit eget forbrug.

Men forventningen er, at det nye a-kraftværk sammen med de mange nye vindmøller vil gøre Finland selvforsynende med energi fra 2026. Dog vil elektricitetsforbruget fortsat stige, i takt med at mere af samfundet bliver omstillet til at køre på el.

Finland har et ambitiøst mål om at være klimaneutrale fra 2035. Det betyder en enorm elektrificering af transport, varmeforsyning og industri, og også Power-to-X-løsninger (hvor man bruger strøm til at producere forskellige former for brændstof som for eksempel brint). Det betyder større strømforbrug og derfor også behov for betydelige investeringer i elproduktion i Finland, også efter 2026.