28. februar 2022

Solen går ned over kernekraft

Når vi diskuterer atomkraft, handler snakken ofte om sikkerhed. Men der er også en anden, mindre kendt grund til, at atomkraften er gået af mode: Prisen er stadigt stigende, mens grøn energi hele tiden bliver billigere.

Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

A -kraft lyder umiddelbart som en perfekt idé i disse klimatider, for medmindre der sker en ulykke, kan atomkraftværker producere enorme mængder af klimaneutral elektricitet uden at forurene luften med svovl, tungmetaller og andre giftstoffer.

Og det skulle egentlig have været ikke bare miljøvenligt men også utroligt billigt at bruge a-kraft. Faktisk så billigt, at det slet ikke ville give mening overhovedet at sætte strømmålere op for at måle folks forbrug, mente den daværende formand for Atomenergikommissionen helt tilbage i 1954, hvor atomkraft var en ny og lovende energikilde.

Men energien fra atomerne blev ikke så billig, som folk drømte om dengang. Faktisk blev den meget dyr, og i modsætning til priserne på vindkraft og solkraft, som bliver billigere år for år, er prisen på strøm fra a-kraft næsten kun steget.

I 2010 kostede en megawatt-time fra et a-kraftværk i gennemsnit 96 dollars, men i dag er prisen steget til 167 dollars. Til sammenligning er prisen på en megawatt-time fra solenergi faldet fra 248 dollars til kun 36 dollars i samme periode. Det viser seneste rapport om priserne på forskellige energikilder, som det store finansielle rådgivningsfirma Lazard udgiver hvert år.

Sikkerhed koster dyrt

Men hvorfor bliver a-kraft dyrere og dyrere, i stedet for at blive billigere, som ny teknologi normalt gør? En af årsagerne er, at prisen for at bygge nye kernekraftværker stiger. Det skyldes blandt andet, at der er stigende sikkerhedskrav til værkerne, og det kommer forbrugerne til at betale over elregningen.

Et eksempel på det finder man i USA, der er verdens største atomkraftsland. Som følge af terrorangrebene 11. september 2001 besluttede det amerikanske sikkerhedsagentur for civil atomenergi (NRC) at stille krav til, at alle nye atomkraftværker skulle kunne modstå at blive ramt af et passagerfly.

Det forsinkede konstruktionen af et nyt kraftværk i den amerikanske stat Georgia. Værket var i forvejen stærkt forsinket og plaget af byggesjusk. Det viser en gennemgang foretaget af nyhedsbureauet Reuters.

Da byggefirmaet bag projektet, Westinghouse Electric Company, omsider fik ændret på designet, så reaktoren kunne modstå at blive ramt af et passagerfly,  udtrykte NRC tvivl om, hvorvidt designet var tilstrækkeligt sikret mod jordskælv og tornadoer.

Først flere år senere levede designet op til alle kravene, men da var det for sent. Westinghouse kunne hverken betale de milliarder af dollars, det ville koste at gøre byggeriet færdigt, eller betale bøden for at droppe projektet. Virksomheden gik konkurs.

Eksemplet fra USA er langt fra enestående. Byggerierne af a-kraftværker i andre lande bliver nemlig i stadigt stigende grad også ramt af årelange forsinkelser og bliver langt dyrere, end det var planlagt.

For eksempel i Finland, hvor den nye Olkiluoto 3-reaktor nu endelig er blevet startet op og forventes at levere den første strøm til det finske elnet i januar. Det sker 13 år efter planen, for reaktoren skulle have været i gang allerede i 2009.

Byggeplaner kan ikke copy/pastes

For at finde forklaringen på de mange forsinkelser og fordyrelser har forskere fra det anerkendte amerikanske præstigeuniversitet Massachusetts Institute of Technology (MIT) set nærmere på 50 års kernekraft i USA.

Deres resultater viser, at prisen for at bygge den særlige forstærkede bygning, der huser kernen af kraftværket, blev mere end fordoblet fra 1976 til 2017, og at øgede sikkerhedsudgifter kun er en del af grunden.

Et af studiets overraskende konklusioner er, at atomkraftværker ikke bliver billigere, jo flere man bygger af samme slags. Standardisering og masseproduktion er ellers en af de største grunde til, at sol- og vindenergi er blevet langt billigere med tiden.

Men når det gælder a-kraftværker, er det lige omvendt. Det første værk, der bliver bygget af en bestemt type, er som regel også det billigste at bygge, og efterfølgende værker bliver dyrere. Denne udvikling gjaldt for byggeriet af 14 ud af de i alt 18 atomkraftværker, som rapporten undersøgte.

Årsagen er, ifølge undersøgelsen, at man har prøvet at kopiere det første værk direkte, men at det oftest viser sig, at der alligevel er brug for en masse større og mindre justeringer for at tilpasse det nye værk til de lokale forhold. Hver gang, byggeplanerne skal justeres bare en smule, skaber det store og dyre forsinkelser.

Mini-reaktorer er industriens nye håb

Atomindustriens håb er nu, at nye typer minireaktorer vil kunne løse problemerne med de enorme og meget dyre projekter. Det skal ske med endnu mere standardisering. Små, modulære reaktorer skal produceres på samlebånd på fabrikker og så fragtes ud til der, hvor de skal bruges.

Disse nye reaktordesigns lader dog vente på sig. En af de første virksomheder, der begyndte at udvikle små, modulære a-kraftværker, er NuScale i Oregon, der har brugt over 10 år på at få tilladelse. Firmaet håber nu at kunne levere de første 12 mini-atomkraftværker til staten Utah i 2030. Hvert minikraftværk vil kunne levere 50 megawatt.

Til sammenligning ligger mange nye havvindmøller nu på over 10 megawatt, så spørgsmålet bliver måske i sidste ende, om folk helst vil have et lille atomkraftværk inde på land eller fem store vindmøller ude på havet.

Priserne er renset for statsstøtte (subsidier).

Er thorium fremtiden for a-kraft?

I mange år har der været tanker om at lave en slags forbedret a-kraft, hvor man bruger grundstoffet thorium som brændsel i stedet for uran. Hvis det lykkes, kunne det give en række fordele.

Fortalerne mener, thorium producerer mindre radioaktivt affald, og at affaldet er farligt i kortere tid. Selve reaktoren menes også at være mere sikker i forhold til ulykker.

Men selvom thorium måske kunne blive fremtidens a-kraft, vil det kræve mere forskning plus årtier til at planlægge, godkende og bygge kraftværkerne, før vi kan begynde at få thorium-strøm i stikkontakterne. Det er der ikke længere tid nok til, hvis teknologien skal være med til at løse klimaproblemerne.

Og ligesom gammeldags atomkraft giver det ikke længere god økonomisk mening nu, hvor vedvarende energi er blevet langt billigere. Kina og Indien er dog i gang med at forske i thorium-reaktorer, og sidste år startede Kina en lille thorium-forsøgsreaktor op i byen Wuwei i Gansu-provinsen.

Modstanden mod atomkraft er eksploderet

De stigende priser er kun en del af forklaringen på, at atomkraft er gået af mode. Selv, hvis vi vil betale, hvad det koster, kan kraftværkerne måske alligevel aldrig gøres sikre nok.

Da det sovjetiske atomkraftværk Chernobyl sprang i luften i 1986, var det med til at sætte skub i en folkelig modstand mod atomkraft, der allerede var begyndt efter en delvis nedsmeltning af det amerikanske kraftværk Three Mile Island syv år tidligere. Antallet af nye reaktorer faldt drastisk i de følgende ti år.

Da det japanske a-kraftværk Fukushima så eksploderede i 2011, var det en ny, alvorlig atomulykke i et moderne, demokratisk og meget højteknologisk land. Noget, der ikke burde kunne ske.

Japan lukkede alle atomkraftværker midlertidigt efter katastrofen, og åbnede først en del af dem igen efter en sikkerhedsgennemgang. Alligevel var over 60 procent af japanerne imod, at værkerne skulle genstartes, skriver Bulletin of Atomic Scientists, en organisation, der blev grundlagt af atomvidenskabsfolk.

Tyskland blev også ramt af politiske rystelser efter de eksploderende reaktorer i Japan. Den daværende kansler, Angela Merkel, besluttede helt at udfase landets atomkraft permanent, og nu, over ti år senere, forventes det sidste tyske atomkraftværk at lukke ned i 2022.

Dette indhold bruger cookies.
Ret dine indstillinge her

Ikke nødvendige for klimaets skyld

Men hvad så med klimaet? A-kraftværkerne er faktisk ikke så stor del af verdens energiproduktion, som man måske skulle tro. Faktisk er under en femtedel af verdens samlede energiforbrug i form af elektricitet, og det er kun lidt over 10 procent af elektriciteten, der produceres af verdens atomkraftværker. Det viser tal fra Det Internationale Atomenergiagentur, der er FN’s organ for fredelig udnyttelse af kerneenergi.

Det vil sige, at man i mange tilfælde godt kan lukke atomkraftværkerne og erstatte dem med solceller og vindmøller.

Et eksempel er Californien, der nu er godt på vej til at lukke deres sidste atomkraftværk, der ligger i Diablo Canyon på den californiske kyst. Erstatningen for atomenergien skal komme ved at skrue op for vedvarende energi, så staten i 2030 producerer halvdelen af sin elektricitet med sol og vind, blandt andet ved at sætte solceller på hustage, skriver magasinet Scientific American.

Gas i baghånden

Tilhængere af atomkraft peger ofte på, at sol og vind ikke er stabile energikilder, og at det derfor ikke er rimeligt at sammenligne deres pris direkte med atomkraft, der kan producere strøm døgnet rundt uanset vejrforholdene. Men et moderne, intelligent energisystem kan sende strømmen rundt mellem regioner og lande. På den måde kan man hele tiden sende energi fra de steder, hvor det blæser den pågældende dag, til andre steder, hvor det er mere vindstille.

Her er blandt andet briterne langt fremme, og ifølge det britiske energinet, National Grid Electricity System Operator, vil Storbritanniens energisystem allerede i 2025 være teknisk klar til at håndtere at køre på 100% fossilfri energikilder, hvor udbyttet af vind og solkraft svinger konstant.

Samtidig kan særlige hurtigstartende gaskraftværker fyres op med kort varsel og levere energi, hvis der i et par timer er mindre vindkraft i nettet.

Denne form for gasenergi er ikke billig, faktisk er prisen pr. kilowatt-time lidt over prisen for atomkraft, men den vil kun skulle bruges som en nødløsning i korte tidsrum. Det vil samtidig sige, at CO2-udledningerne fra disse værker er langt under udslippet fra et gammeldags kulkraftværk, der kører døgnet rundt.

Meget tyder derfor på, at atomkraftens tid langsomt er ved at være forbi. Selvom der stadig bliver bygget et mindre antal nye værker, og debatten om sikkerheden på værkerne og det radioaktive affald fortsætter, ser det ud til, at verden i stigende grad siger nej tak til atomkraft og vender sig mod sol, vind, og vand.

Faktisk er problemet mere, at der produceres for meget energi, når vinden blæser, og at vindmøllerne må lukke ned, men at ejerne stadig kompenseres af staten - i UK brugte de flere hundrede millioner pund på dette under coronanedlukningen.

Overload – Why ‘grid constraint’ could hobble the clean energy revolution, and how we can solve it