Ugandiske bønder høster penge, når de beskytter naturen
Skovlandbrug forvandler udtørret jord til økonomisk gevinst. Når afgrøder vokser blandt træer, gavner det både biodiversiteten, klimaet og de lokales pengepung.
Droneoptagelse fra Uganda. Video fra Verdens Skove.
I Uganda kan man finde områder med træer, hvor jorden er fugtig og utallige forskellige plantearter, slynger sig om hinanden i et virvar af grønne nuancer. For det utrænede øje ligner det en skov – men det er faktisk en mark. Der dyrkes bare kaffe, kakao eller vanilje i stedet for majs og kartofler.
Det er det, man kalder for et skovlandbrug. Noget der er langt væk fra den konventionelle landbrugsstil i Uganda, men som stiger i popularitet – og det er gode nyheder for klimaet og biodiversiteten.
Et konventionelt ugandisk majslandbrug kan nemlig efterlade jorden så tør og tom for næring, at det kan blive svært for majsplanterne at gro. Derfor har bønderne brug for mere jord, hvis de skal have nok mad, og den ekstra jord bliver ofte fundet ved at fælde skov. En ond spiral, der efterlader både jorden og bønderne fattige og udmattede. Skovlandbruget er derfor et alternativ, der gavner naturen – og bønderne viser det sig nu.
Efter fem år er den første høst fra skovlandbruget nemlig klar, og så kan bønderne se det økonomiske fordel. Og der er ingen tvivl om at omstilling til skovlandbrug kan svare sig for bønderne økonomisk. Faktisk fortæller en ugandisk bonde, at han har fået en lønstigning på mere end 20 procent.
Det betyder dog ikke, at det er let at omlægge til skovlandbrug. Der er mange udfordringer. Bønderne skal f.eks. gå fra at dyrke majs og kartofler til lokalt forbrug, til pludselig at skulle sælge blandt andet vanilje til internationale firmaer.
”Det er en enorm social omvæltning for de her mennesker, som aldrig nogensinde har tænkt på det internationale marked,” siger Kristian Lybæk, som er strategisk rådgiver ved naturgenopretningsorganisationen Verdens Skove.
Moses Turinawe dyrker i dag vanilje på sin gård og tjener godt på det. Foto fra Verdens Skove.
En helt anden dagløn
Der er ikke en fast definition på, hvad skovlandbrug er, men hos Verdens Skove arbejder man med nogle faste principper.
Det skal nemlig være ”klima-smart”, som de kalder det. Det betyder blandt andet, at det skal gavne klimaet, forbedre og beskytte landbrugsjorden og give bonden et bedre livsgrundlag.
For at sikre det, opfordrer de bønderne til at dyrke f.eks. kaffe, kakao eller vanilje. Det er nemlig afgrøder, som trives bedst i skygge, som kan gro mellem andre planter og som kan sælges til god pris, når de er færdigproducerede.
Det tager dog fem år, før den første høst er klar til salg. Derfor tøver en del bønder med at lave skiftet, da man ikke kan mærke det økonomiske opsving med det samme.
●Skovlandbrug kan minde lidt om det, som hedder permakultur. Det er en landbrugsmetode, hvor flere afgrøder gror i den samme jord, hvor de i stedet for at dræne jorden tilføjer forskellige ting til hinanden.
Vil du gerne nørde mere om fordelene og udfordringerne ved skovlandbrug?
Hvis du synes, det kunne være spændende at gå endnu mere i dybden med, hvad skovlandbrug præcist er, og hvilke fordele og ulemper, der kan være for bønderne og miljøet ved at omlægge. Så klik her og læs vores artikel om netop det.
Det er rigtig svært at fastlægge præcis, hvor meget en traditionel bonde årligt tjener per hektar. I en rapport fra Uganda Statistics står der, at gennemsnitsindtægten for en traditionel bonde er op til 900.000 ugandiske shillings om året – det svarer til omkring 1.600 danske kroner.
Tallene viser dog ikke, hvor meget jord de forskellige bønder ejer, eller hvor meget af deres afgrøder, de bruger til at brødføde sig selv og deres familier.
Moses Turinawe, som Verdens Skove samarbejder med i Uganda, har f.eks. haft en højere indtægt, da han ejer en hel hektar, som er noget mere jord end gennemsnittet.
Da han dyrkede majs og kartofler, tjente han cirka 2.500.000 ugandiske shillings om året på den hektar jord, han ejer.
For en håndfuld år siden omlagde han til skovlandbrug, og nu kan han se ændringen.
”Det her har været min første høst, og jeg har tjent mellem 3.200.000 og 3.400.000 ugandiske shillings,” siger han til en af Verdens Skoves, da en medarbejder præsenterer ham for mine spørgsmål.
Det er altså en stigning på mere end 20 procent.
Og når man kigger på den data, som Verdens Skove har fået fra deres ugandiske partnere, så kan en bondes årlige indtægt for en hektar jord godt blive endnu højere med tiden.
En så markant lønstigning kan gøre en stor forskel for en lokal bonde, som tidligere måske har haft svært ved at skaffe penge nok til mad, vand og skolegang.
●Nogle gange kan bønderne faktisk også høste en mindre mængde afgrøder allerede efter fire år. Men den første 'fulde høst' er fem år efter omlægningen.
Den frodige skov kan udbrede sig og blive mere divers i takt med, at flere bønder omlægger til skovlandbrug. Foto fra Verdens Skove.
Unødvendige bindeled
Men det tager tid fra, at kaffen, kakaoen og vaniljen gror i Uganda, til det bliver solgt som et færdigt produkt. Normalt skal afgrøderne nemlig forbi mange mennesker og bearbejdes, før de ender på en indkøbshylde i Europa. Og hver eneste gang kaffen eller vaniljen skifter hænder, bliver der taget en del af profitten fra bønderne.
Det er uretfærdigt, mener Verdens Skove. Derfor bruger de også energi på at sætte danske virksomheder i kontakt med de lokale bønder. Og i det arbejde stødte de på det danske firma Social Vanilla, som deler deres mål.
”Vi fokuserer på at gøre vaniljens værdikæde mere ansvarlig både overfor mennesker og miljøet, og har samarbejdet med Verdens Skove næsten siden vi startede virksomheden,” siger Amie N’Dong, som er medstifter af Social Vanilla.
Hos Social Vanilla arbejder de for at skære alle de mange mellemmænd fra og i stedet skabe kontakt direkte mellem bønderne og de firmaer, der gerne vil købe. Lige nu kan man f.eks. købe deres vanilje i SuperBrugsen, Kvickly og Meny, hvor der kun har været to led mellem bønderne og hylderne. Normalt kan der være op til seks.
Social Vanilla betaler altid vaniljebønderne i Uganda 25 procent over markedsprisen, og der er stadig profit til deres virksomhed. Så med det in mente, kan man undre sig over, at der ikke er flere af de store virksomheder, som går direkte til bønderne.
Ifølge Amie N’Dong er det dog lettere sagt end gjort:
”Vi har brugt fem år på at etablere samarbejde med bønder, justere kvalitet, import og alle de her ting – så det er jo ikke lige plug and play for en virksomhed at købe direkte fra bønder i Uganda,” siger hun.
Det ændrer dog ikke på, at hun håber og tror på, at det er sådan fremtiden ser ud:
”I princippet, så arbejder vi jo hen imod at gøre os selv arbejdsløse, for hvis bønderne er involveret så langt som muligt i salget – så er der jo ikke grund til at have en virksomhed som Social Vanilla.”
En kamp for skovene er en kamp mod fattigdom
I Uganda er de økonomiske goder ved skovlandbrug i hvert fald mærkbare.
”Alle vil gerne have deres børn i skole, og de vil også gerne have deres børn i en bedre skole end de offentlige folkeskoler,” siger Kristian Lybæk.
Ifølge ham er skole og uddannelse noget af det, der betyder meget for de lokale.
For den ugandiske bonde, Moses Turinawe, har de flere penge også skabt ændringer:
”Livsforholdene har virkelig forbedret sig her. Jeg har haft mulighed for at købe en motorcykel og udvide min gård, så jeg kan gro mere mad,” siger han.
Verdens Skove arbejder primært for, at skovene trives. Men for, at det skal lykkes, bliver de også nødt til at fokusere på at forbedre bøndernes livsgrundlag, så de ikke behøver at fælde skov for at få nok mad. Og det, kan de se, er begyndt at lykkes.
