04. september 2020
Verden vender sig væk fra kul
Et af de få lyspunkter i klimakampen i de senere år har været, at mange lande nu er i gang med en historisk udvikling væk fra at bruge kul som brændstof. Kulkraftværker på stribe drejer nøglen om, og det er godt for både natur og klima, selvom kullet ikke altid bliver erstattet med helt grønne løsninger.
Morgenbillede af kulkraftværket i den tyske by Grevenbroich, 2008. Foto: CCBY Patrick
Kul er et af de mest beskidte brændstoffer, vi har. Når vi afbrænder kul, udleder det ikke bare store mængder CO2, men også tungmetaller, svovl og andre giftige stoffer. Alligevel har kullet i mange år været en af verdens vigtigste energikilder.
Men det er ved at ændre sig. Sidste år skete det største fald i kulkraft nogensinde. Verdens samlede kulforbrug faldt med cirka 3 procent. Det lyder måske ikke som et voldsomt fald, men det svarer til den samlede kulkraft fra Storbritannien, Spanien og Tyskland. Det viser tal fra Det Internationale Energiagentur IEA og en analyse fra tre internationale klima- og energiorganisationer.
Faldet er primært sket i Europa og USA, mens kulforbruget begyndte at flade ud i Kina og Indien. Alene Kina bruger stadig lidt over halvdelen af verdens kul, men forbruget ventes at toppe omkring 2022 og derefter begynde at falde.
Trods faldene er kul stadig verdens næststørste energikilde, og i de senere år er der blevet åbnet flere nye kulkraftværker i blandt andet Kina og Indien. Men investeringerne i at bygge nye værker falder nu kraftigt både i Asien og globalt.
Europa
Faldet er ikke en enlig svale, men en del af en større udvikling. Alle vesteuropæiske lande vender sig væk fra kullet. Det er især de tidligere store kulnationer Tyskland og Storbritannien, der sætter kursen, men også lande som Frankrig, Spanien, Irland og Holland går i samme retning. Selv kulkæmpen Polen brugte seks procent mindre kul i første halvår af 2019. Kun Slovenien, Bulgarien og i mindre grad Østrig har skruet op for kulforbruget i samme periode.
Storbritannien
I Europa er det især interessant at tage et nærmere kig på Storbritannien. Det er et af de lande, der tidligere har haft et kæmpe kulforbrug, men nu hastigt er ved at gå helt væk fra det. Første maj 2019 lukkede briterne ned for alle deres kulkraftværker, og i de næste otte dage klarede Storbritannien sig helt uden kulkraft. Det var første gang, briterne havde levet uden kul siden 1882. I stedet for kullet blev briternes elforbrug dækket ved en kombination af naturgas, atomkraft, vind, biomasse og solkraft, samt omkring 10 procent import af energi udefra. Siden har briterne gentaget de kulløse uger flere gange, og perioderne uden kul bliver længere og længere. I juni 2020 kørte landet i to måneder uden kul.
USA
Sammen med Kina er USA de to største kilder til udledning af CO2. I april måned 2019 producerede USA for første gang mere elektricitet fra vedvarende energikilder end fra kul. Det viser nye tal fra EIA, den amerikanske myndighed for energiinformation. I april stod vedvarende energikilder som solceller og vind- og vandkraft for 23 procent af strømproduktionen, mens kul genererede 20 procent at den amerikanske strøm.
USA har i lang tid været i gang med at omstille til naturgas i stedet for kul. Naturgas er ikke en grøn energikilde, for den udleder stadig CO2. Men gassen udleder kun cirka halvt så meget drivhusgas end kul, når man producerer den samme mængde energi. Og man slipper også for de mange andre giftstoffer, som kullet udleder.
Naturgas er langt fra hele forklaringen på USA’s omlægning. Bæredygtig strøm er fordoblet i USA siden 2008, især på grund af vækst i sol- og vindenergi, der bliver billigere og billigere.
Biomasse - ikke helt bæredygtigt
En del af kullet i Storbritannien bliver erstattet af biomasse. Det er især halm og træ, der brændes i kraftværkerne i stedet for kul. Vi bruger også biomasse i Danmark, og officielt set tæller det med som vedvarende energi. Men biomasse et omdiskuteret brændsel, fordi det kan føre til skovrydning. Og selv, hvis man planter et nyt træ for hvert træ, man fælder, er biomasse alligevel ikke klimaneutralt. Nyplantede træer tager lang tid om at opsuge den mængde kulstof fra luften, som det gamle træ indeholdt.
