18. januar 2026
Verdens træer fældes stadig, men nu bliver mere skov stående
Skovrydningen er faldet med 40 procent siden 1990’erne, og vi har løsningerne til bremse rydningen endnu mere.
DDurrich, iStock.
Jens Holm Kanstrup kan tydeligt huske første gang, han satte sine fødder i en af verdens mange regnskove. Det var i 1991, da han sammen med nogle gymnasievenner tog til Nepal, Thailand og Australien.
”Jeg synes bare, det var megafascinerende, og sådan har det været lige siden. Det har bare været et spørgsmål om, hvordan jeg kunne bruge mest tid i regnskoven,” fortæller Jens Holm Kanstrup, der i dag er biolog og seniorrådgiver hos organisationen Verdens Skove.
Siden dengang har han dedikeret sin karriere til at passe på regnskoven, der i årevis har været under massivt pres på grund af skovrydning.
Men vi fælder faktisk 40 procent mindre hektar skov i dag end i 1990’erne, ifølge en rapport af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO).
Globalt bliver der hvert år i gennemsnit fældet 10,9 millioner hektar skov. Det er et område lidt større end Islands areal. Heraf genplantes der i gennemsnit hvert år 6,8 millioner hektar skov, så vi i princippet mister over fire millioner hektar skov om året.
Men i 1990’erne blev der i gennemsnit fældet 17,6 millioner hektar skov hvert eneste år. Og så genplantede vi også kun cirka samme mængde skov som i dag.
”Jeg synes, det er glædeligt forstået på den måde, at det ikke går værre,” siger Jens Holm Kanstrup lidt skeptisk og fortsætter:
”Inden man stikker armene alt for langt i vejret, så skal man måske lige tænke lidt over, hvor meget skov der er forsvundet siden 1990’erne,” siger han.
Der er da også fældet meget skov siden optimismens årti – lige omkring 489 millioner hektar. Det er mere end dobbelt så stort som Grønlands areal.
Men en tredjedel af Jordens landareal består dog fortsat af skov, og skovrydningen bremser langsomt op i alle verdens regioner – især i Sydamerika og Asien, hvor det årlige antal hektar af fældet skov er halveret, ifølge FAO’s rapport.
Regnskov versus plantager
Langt størstedelen af den globale skovrydning sker i tropiske områder, hvor vores mest betydningsfulde regnskove også er, og det er landbruget som står for langt det meste af skovrydningen.
Regnskovene er ikke kun vigtige, fordi de har en rig biodiversitet med mange arter. De binder også betydelig mere CO2 end skove i tempererede områder.
Der bliver dog genplantet meget skov. Genplantningen består bare ofte af plantager uden rig biodiversitet, der har svært ved at leve op til de store, frodige regnskove. Men plantagerne kan stadig give gode resultater, forklarer Jens Holm Kanstrup.
Han nævner et eksempel fra Indien, som han selv er blevet interviewet om i Verdens Bedste Nyheder for nogle år tilbage.
”Hvis du går ind og kigger på tallene for Indien, så vil du se, at der faktisk er en ret stor tilvækst af skov i Indien,” forklarer han.
I Indien har myndighederne blandt andet engageret befolkningen til selv at plante millionvis af træer – typisk teaktræ- og eukalyptusplantager. Tilbage i 2022 skrev vi, at Indiens skove og træbevoksede områder de seneste to år var vokset med over 2.261 kvadratkilometer tilsammen, ifølge en rapport af Forest Survey of India (FSI). Det er svarer til knap fire gange Bornholms areal.
Siden dengang er Indiens skove vokset yderligere 1.446 kvadratkilometer, ifølge den seneste rapport fra FSI fra 2023.
”På mange måder er det en positiv historie, fordi de her plantager leverer en hel masse trætømmer, papir og forskellige andre ting, som vi har brug for,” siger Jens Holm Kanstrup og fortsætter:
”Men set ud fra sådan et naturhensyn, altså biodiversitet og økosystemer, så leverer plantagerne overhovedet ikke det, som en naturskov leverer.”
●Der er ingen universel definition af ”skov”. FAO’s definition er land, der dækker mere end 0,5 hektar, med træer højere end 0,5 meter og en tæthed på mindst 10 procent.
●Produktionen af oksekød, palmeolie og soja står for 60 procent af den globale skovrydning.
Efter genvalget af Brasiliens præsident Luiz Inácio da Silva er Brasiliens massive skovrydning faldet. I 2024 faldt skovrydningen med over 30 procent, og skovrydningen var dermed på sit laveste i ni år. Cavan Images, iStock.
Oprindelige folk beskytter naturen
Vi har faktisk allerede mange værktøjer til at bremse skovrydningen. Vi skal bare bruge dem bedre.
Jens Holm Kanstrup forklarer, at en af de bedste midler mod skovfældning er at skabe beskyttede områder såsom nationalparker og verdensarvslister.
”For landene er der prestige i at oprette nationalparker. De er også ofte meget vigtige for turismeindtægter i landene,” siger han.
Men den nok mest effektive metode til at bevare tropisk skov og forhindre skovrydning er at anerkende oprindelige folk og styrke rettighederne over deres territorier. For naturen har det generelt bedre i områder, som er styret af oprindelige folk.
Jens Holm Kanstrup nævner et eksempel fra sit arbejde i Verdens Skove, hvor han har været i Bolivia. Her har han været med til at styrke videoovervågningen i et oprindeligt territorie i Monteverde, så de oprindelige folk kan dokumentere, hvis nogen forsøger at fælde skov i deres territorie.
”Hvis de oprindelige folk med billeder kan vise, at nogen er trængt ind på deres territorie for at fælde skov, så er det nemmere for dem at få myndighederne til at reagere,” siger han.
Derudover virker det at skabe stærke institutioner, der håndhæver lovgivning, og som forhindrer skovfældning. Det kan vi se i forhold til Brasilien, hvor den genvalgte præsident Luiz Inácio da Silva har sat en stopper for den tidligere præsident Jair Bolsoneros massive afskovning af Amazonas.
”I Brasilien har man det seneste år set et ret dramatisk fald i ikke bare arealet af skov, der bliver konverteret til landbrug, men også den procentvise andel af regnskov, der bliver konverteret,” siger Jens Holm Kanstrup.
Landbruget ødelægger skovene
Landbruget står som sagt for langt størstedelen af skovrydningen. Og det smager da også godt, når du stikker tænderne i en stor, rød og saftig bøf eller tager en knasende bid af et stykke mørk chokolade.
Men vores madvaners forsyningskæder smager knap så godt, eftersom de i sidste fælder vores skove. Landbruget står nemlig for trefjerdedele af den globale skovrydning. Det skyldes især produktionen af oksekød, palmeolie og soja.
Derfor handler en stor del af at komme skovrydning til livs ikke bare om lovgivning og myndigheder, men også om vores egen adfærd, forklarer Jens Holm Kanstrup.
”Der er to direkte forbindelser i Danmark til afskovning i troperne,” forklarer Jens Holm Kanstrup.
Den ene er palmeolie, der bliver brugt i alt fra kiks og chokolade til pizzatopping og færdigretter, og som er skyld i afskovning i store dele af troperne i særligt Asien. Den anden er sojabønner fra særligt Latinamerika, som vi i Danmark flittigt bruger til at fodre vores svin, køer og høns i vores kødproduktion.
”Det er klart, hvis vi kan finde nogle alternativer til at bruge sojaprotein i landbrugsproduktion, og skære ned i vores forbrug af kød i dagligdagen, så vil det også have en positiv effekt, fordi så falder efterspørgslen efter soja, og så vil incitamentet til at konvertere skov blive mindre,” siger Jens Holm Kanstrup.
●En nationalpark er et fredet naturområde, som en stat forvalter for at beskytte og fremvise landets dyre- og planteliv. Yellowstone National Park i USA blev i 1872 verdens første nationalpark. Verdens største nationalpark ligger i Nordøstgrønland og kaldes Grønlands Nationalpark. Den er 750.000 kvadratkilometer.
●Kvægproduktion står for 24 procent af Brasiliens skovrydning.
