04. maj 2015

Vi har næsten halveret verdens sult

Millioner af mennesker er sluppet ud af hungersnød siden 1990, selvom mange i verden stadig sulter. FN planlægger nu seriøst en fremtid, hvor alle har mad nok. Det kommer til at kræve politisk vilje og håndtering af klimaforandringerne.

”Tror du på, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød?” Sådan lød et af spørgsmålene, som Verdens Bedste Nyheder stillede danskerne i en undersøgelse foretaget af Epinion i 2014.

Kun 14 procent af danskerne svarede ja til det spørgsmål. Men der er faktisk allerede sket store fremskridt, og i dag er sultproblemerne næsten halveret i forhold til 1990. Det viser tal fra FN.

Millioner er sluppet for sulten

I starten af halvfemserne var næsten hver fjerde person i udviklingslandene kronisk underernæret, hvilket vil sige mere end en milliard mennesker, vurderer FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO). I dag er tallet faldet til 805 millioner, og det betyder, at der nu er omkring 209 millioner færre kronisk underernærede mennesker i verden end i 1990. Estimatet er behæftet med en vis usikkerhed, da kvaliteten af statistik fra udviklingslandene er svingende, men FN’s tal svarer til, at over 23.000 mennesker er sluppet ud af sulten hver eneste dag i de seneste 24 år.

Denne udvikling er sket, selvom verdens befolkning er vokset med to milliarder i samme tidsrum. Det betyder, at der både er færre personer, der sulter, og at sulten fylder langt mindre i verden, når man sætter det i forhold til antallet af mennesker på jorden.

 

I 1990 sultede 23,6 procent af udviklingslandenes befolkning, men i 2011 var tallet faldet til 14,3 procent, skriver FN i deres årlige statusrapport for 2015-målene. Det er især Asien og Latinamerika, der har gjort store fremskridt i kampen mod sult, mens Afrika syd for Sahara har set en mindre forbedring. Der er i skrivende stund endnu ikke indsamlet tal for 2015, men FN har lavet en fremskrivning, der tyder på, at udviklingslandene nu er nede på 11,8 procent kronisk underernærede, og faldet i sult forventes at fortsætte.

Brug for mindre fødevarehjælp

Nedgangen i sult kan også ses på, at der er skruet lidt ned for nødhjælpsindsatsen. FN’s Fødevareprogram (WFP) bekæmper hungersnød i hele verden, og i 1993 toppede leverancerne, da WFP fragtede 16,9 millioner tons mad til lande med sultproblemer. Siden er mængderne faldet, og i 2012 udsendte WFP ’kun’ 4,7 mio. tons fødevarer.

”Vi leverer mindre mad, både fordi der er færre, der sulter, og fordi vi i stadigt højere grad uddeler penge og madkuponer i stedet for fysiske fødevarer,” siger Anne Poulsen, der er direktør for FN’s Fødevareprograms nordiske kontor i København.

Hun forklarer, at det ofte giver bedre mening at give hjælpen i form af kontanter eller elektroniske værdikuponer (e-kort), som de nødlidende selv kan købe mad for i lokalområdet. På den måde bekæmper WFP sult og understøtter samtidig udviklingen af det lokale landbrug og erhvervsliv.

Mad nok til alle

Nogle mener, at det er nyttesløst at bekæmpe sult, fordi de tror, mere mad betyder flere børn, som så spiser mere mad, og at vi så til sidst alligevel ender med at få hungersnød. Men verdens befolkning vokser faktisk langsommere og langsommere, selvom flere nu kan spise sig mætte. Den globale befolkningsvækst toppede sidst i tredserne, og er siden faldet. FN’s prognoser forudsiger, at verdens befolkning kun vil vokse halvt så hurtigt i de næste fem år i forhold til i perioden 1965-1970. Når vi kigger længere frem, forventer FN, at befolkningen vil stabilisere sig på cirka 10 milliarder mennesker på jorden.

Og der burde være mad nok i verden til alle disse mennesker, mener blandt andre professor Per Pinstrup-Andersen, der er internationelt anerkendt landbrugsøkonom med speciale i bekæmpelse af fattigdom, sult og underernæring i udviklingslandene.

”Nej, vi er ikke ved at løbe tør for mad. Folk har skrevet bøger og artikler med titler som ”mad-dommedag”, men det er alt sammen misinformation. Vi kommer ikke til at sulte. Vi har resourcer nok til at brødføde fremtidens generationer, også selv når vi bliver 10 milliarder mennesker på jorden i år 2100,” sagde Pinstrup-Andersen i et foredrag på Cornell University i 2012.

Slut med sult i 2025?

Halveringen af sult og fattigdom har været et af det otte mål, som verdens lande for snart 15 år siden besluttede sig for at gøre til virkelighed inden 2015. Her lige inden deadline kan vi se, at mange af målene er nået, eller at der i det mindste er opnået store fremskridt. Målet om at halvere verdens sult blev næsten nået, selvom ikke alle regioner og lande har haft samme fremgang.

Men det er ikke nok, at vi er halvvejs, mener FN. Til september vil verdens ledere igen mødes, og denne gang for at sætte nye mål, der skal opfyldes inden 2030. Et af de nye mål ser ud til at blive, at sult helt skal afskaffes. Det skal blandt andet ske ved at styrke landbruget i udviklingslandene. FAO mener, at det er realistisk at udrydde sult inden 2025, men at det vil kræve ’vedvarende politisk vilje på højeste niveau’.

Hvis viljen er til stede, er der samtidig mulighed for at høste mere end fødevarer. Kampen mod sult er nemlig ikke kun et spørgsmål om hjælpe andre mennesker til at få et bedre liv for deres egen skyld. FAO skriver i deres seneste rapport, at løsningen på sultproblemerne også vil have en ’markant positiv effekt’ på verdens fred og stabilitet.

Varmere klima skal håndteres

Klimaforandringerne er allerede i gang, og gør det sværere at producere mad på jorden. FN’s Klimapanel (IPCC) forudsiger, at vi vil få mindre udbytte af basisfødevarer som majs, hvede og ris, hvis den globale gennemsnitstemperatur stiger med mere end to grader. Hvis temperaturen stiger endnu mere, vil det ifølge IPCC skabe meget stor risiko for fødevaresikkerheden, især i troperne. IPCC skriver dog også i deres seneste rapport, at der eksisterer en lang række muligheder for at tilpasse produktionen af mad til det varmere klima. Til december mødes verdens ledere i Paris for at prøve at blive enige om en aftale, der kan holde temperaturen fra at stige mere end to grader.

#Mandagsmyter

Verdens Bedste Nyheder er på mission. Vi vil punktere nogle af de sejlivede myter om udviklingslande, som mange os bærer rundt på.

For eksempel ved kun 11 procent af danskerne, at 9 ud af ti børn og udviklingslande kommer i skole, og 67 procent tror ikke eller kun i mindre grad, at der sker fremskridt ift. at halvere ekstrem fattigdom – selv om andelen af fattige i verden faktisk er halveret.

Vi risikerer, at myter som disse spænder ben for verdens udvikling, derfor er det vigtigt, at vi kommer dem til livs.

Læs alle myterne her.

Seneste