Afrikansk kæmpeland investerer i de fattigste unge

Den nye regering i Nigeria har gjort det muligt for fattige unge at få et studielån til en videregående uddannelse. Det er et tydeligt signal om, at adgangen til uddannelse skal styrkes i landet, og det er der brug for.

For selvom Nigeria er Afrikas største økonomi, har de i generationer ikke investeret i landets uddannelser. Af alle de børn i verden, der ikke går i skole, er hver femte bosat i Nigeria. Det svarer til 10,5 millioner børn og unge.

”Nigeria burde ikke ligge så højt i statistikkerne over børn og unge uden skolegang og som er analfabeter. Det passer simpelthen ikke ind i det billede, Nigeria har af sig selv som en politisk og økonomisk sværvægter og et foregangsland på kontinentet,” siger Sune Krogstrup, den danske ambassadør i Nigeria, på en forbindelse fra Abuja.

I Nigeria har studielån været politisk omdiskuteret siden 1972, men den nye regering har nu fået loven igennem. ”Det er et tiltag, der har en stor symbolsk betydning, som det ikke er lykkedes for tidligere regeringer at få ud over rampen,” siger han.

”Det nye studielån er et skridt i den rigtige retning, for der er et stort behov for at samle de her børn og unge op,” siger Sune Krogstrup. Men det er en kæmpe udfordring, og ikke noget man bare løser med et snuptag, forklarer han.

Urealistiske krav

Lånet er målrettet landets allerfattigste, hvor husstanden tjener mindre end 500.000 nigerianske naira om året, hvilket svarer til omkring 4500 kroner. Og de husstande er der mange af i Nigeria. Faktisk lever 40 procent af befolkningen under den nationale fattigdomsgrænse.

Men for at få adgang til et studielån skal man opfylde nogle krav, som har udløst stor debat i landet.

Blandt andet skal en advokat med over 10 års erfaring underskrive ansøgningen om lånet, og dertil skal to højerestående embedsmænd kautionere for den unge person, der ønsker at låne penge til en videregående uddannelse.

Det har fået meget kritik, for hvis man har adgang til højerestående embedsmænd eller erfarne advokater, har man højst sandsynlig ikke brug for et studielån.

”Der er mange krav i den nye lov, der er vanskelige at opfylde, men det er bedre end slet ikke at have et initiativ på plads. Derfor ser jeg det som et skridt i den rigtige retning, og sådan ser mange nigerianere også på det,” siger Sune Krogstrup.

Nu er det nemlig muligt at gå ind i en debat om, at kravene enten skal fjernes eller justeres. ”På nuværende tidspunkt er det et spørgsmål om, hvorvidt man vælger at se glasset som halvt fyldt eller halvt tomt,” siger han.

Høj arbejdsløshed

Som med alle andre lån skal studielånet også betales tilbage. To år efter uddannelsen er færdiggjort, er det et krav, at man skal have et arbejde og påbegynde tilbagebetalingen, ellers risikerer man bøde eller fængsel.

Der løber loven ind i det næste problem, for i Nigeria er det ikke nemt at finde et arbejde. Over 40 procent af arbejdsstyrken står uden arbejde, og det er endnu en stor udfordring for landet. Derfor er det også et erklæret mål for den nye regering at skabe flere arbejdspladser.

”Jobskabelse er en altoverskyggende prioritet, når man taler med folk fra den nye administration, for landet står med et stort og presserende problem,” siger Sune Krogstrup.

I den forbindelse er uddannelse også en vigtig brik for at kunne tiltrække investeringer og produktion til landet. ”Det er et langt og sejt træk, men nødvendigt for at få skabt en sund økonomisk udvikling i Nigeria,” siger Sune Krogstrup.

Nigeria er det 14. afrikanske land, der giver offentligt finansierede studielån til videregående uddannelser.

”Det er et usædvanligt tiltag i en afrikansk kontekst,” siger Sune Krogstrup, ”så måske kan det inspirere andre lande til at gøre noget lignende”.