09. marts 2020

Analyse: Tre store fremskridt mod kræft

Medicin, vacciner og især mindre rygning har betydet, at mange mennesker i dag overlever eller helt undgår en række kræftsygdomme.

Antallet af rygere på verdensplan er faldet. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen, pensler fra Brusheezy.com

Ved første øjekast er det trist læsning, når man kigger på tallene over, hvor mange mennesker i verden, der hvert år dør af kræft. Dødstallet ligger på omkring 9,6 millioner mennesker årligt, viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. Og tallet er endda steget med rundt regnet en million siden 2012. Men hvis man kigger dybere ned i tallene, viser det sig, at verden faktisk har gjort fremskridt mod kræft i de seneste årtier.  

Det fremgår af en gennemgang, som forskere fra University of Oxford har offentliggjort på hjemmesiden Our World in Data. Her har de kigget nærmere på statistik fra den store internationale undersøgelse Global Burden of Disease Study.

Siden 1990 er antallet af kræftdødsfald steget med 66 procent. Men siden dengang er der også blevet betydeligt flere mennesker på jorden, og vi lever i gennemsnit også længere. Det er vigtigt at medregne, da det oftest ældre mennesker, der bliver ramt af cancer.

For at sammenligne tallene, må man derfor korrigere for både befolkningsvækst og længere levetid. Gør man det, viser det sig, at andelen af kræftdødsfald faktisk er faldet med 15 procent globalt set siden 1990, skriver grundlæggeren af ourworldindata.org, Max Roser, i gennemgangen.

De 15 procent er det store verdensgennemsnit, og især de rigere lande har gjort endnu større fremskridt. For eksempel er dødeligheden faldet med 20 procent i USA og Tyskland, i Frankrig er faldet 25 procent, og i Italien hele 28 procent.

Det er ikke bare trylleri med statistik. En stor del af fremgangen skyldes helt konkret, at der er blevet færre rygere i verden. Det har givet mindre lungekræft, der er den kræftform, som flest dør af: cirka 1,76 millioner dødsfald hvert år. Hvis alle droppede tobakken, ville verden undgå næsten hvert fjerde kræftdødsfald, skriver WHO.

En anden stor enkelt årsag til kræft er virus som HPV, der kan medføre livmoderhalskræft. Vaccination mod HPV har allerede haft stor effekt i flere lande, men hvis alle blev vaccineret, kunne det – sammen med vaccine mod hepatitis B, der kan give leverkræft – redde yderligere en million menneskeliv hvert år, ifølge WHO.

I Australien er antallet af smittede med de typer HPV, der oftest fører til kræft, allerede faldet med 77 procent, siden landet indførte gratis HPV-vaccine i 2007. Og myndighederne forventer, at sygdommen næsten vil være elimineret i 2028.  Det skriver avisen New York Times. I Storbritannien ser de det samme mønster. Her viser en rapport fra den engelske regering, at andelen af unge kvinder mellem 16 og 18 år, der har HPV, er faldet til næsten nul i dag, hvor det for ti år siden var 15 procent.

Også herhjemme er risikoen for at dø af livmoderhalskræft faldet siden screening blev indført i 1960’erne, og selvom dødeligheden ikke er faldet siden 2000, forventer Kræftens Bekæmpelse, at langt flere at overleve i fremtiden, takket være tilbud om HPV-vaccine.

En anden succeshistorie er inden for modermærkekræft. Nye lægemidler, der hjælper immunforsvaret til at bekæmpe kræften, har givet langt større chance for at overleve end tidligere. For ti år siden var det kun cirka én ud af tyve patienter, der overlevede denne kræftform, hvis den nåede at sprede sig i kroppen. I dag er det lidt over halvdelen, der kan overleve, hvis de får en kombination af to typer immunterapi. Det viser tal fra det specialiserede britiske kræftforskningshospital Royal Marsden. Selvom behandlingen stadig ikke kan redde alle, kalder lederen af studiet resultaterne for en stor milepæl for behandlingen af en kræfttype, der tidligere blev set som næsten uhelbredelig, hvis den ikke blev opdaget og fjernet meget tidligt.

Trods de gode udviklinger er kampen mod kræft ikke vundet foreløbig. Ikke mindst, fordi kræft dækker over en lang række af meget forskellige sygdomme, og hvad der virker mod den ene form for kræft, virker ikke nødvendigvis mod de andre. Og det er langt fra alle mennesker i verden, der har råd til de seneste nye behandlingsformer. I Norge overlever næsten 86 procent af patienter med diagnose for brystkræft i mindst fem år. I Jordan overlever kun halvt så mange.

Samtidig er andelen af rygere stigende i mange udviklingslande, i takt med, at flere kvitter smøgerne i de rigere lande, og tobaksfirmaerne søger nye markeder, skriver WHO. Så der er lang vej igen, før dødstallet på grund af kræft for alvor falder. Men da mange kræfttilfælde skyldes ret få årsager, er der store muligheder for at redde millioner af menneskers liv.

Se flere statistikker om nutidens rygning fra Our World in Data

Se statistikkerne her

15 procent

Så mange færre dødsfald på grund af kræft er set på globalt plan siden 1990, viser tal fra den omfattende internationale undersøgelse Global Burden of Disease Study.

I Australien er antallet af smittede med de typer HPV, der oftest fører til kræft, allerede faldet med 77 procent, siden landet indførte gratis HPV-vaccine i 2007. Og myndighederne forventer, at sygdommen næsten vil være elimineret i 2028. Det skriver avisen New York Times. I Storbritannien ser de det samme mønster. Her viser en rapport fra den engelske regering, at andelen af unge kvinder mellem 16 og 18 år, der har HPV, er faldet til næsten nul i dag, hvor det for ti år siden var 15 procent.