Australsk delstat labber mere CO2 i sig, end den udleder

Tasmanien er en delstat i Australien, men er adskilt fra det australske fastland. Øens natur varierer fra dybe, grønne regnskove og høje bjerge med brusende floder, til landbrugslandskaber med vingårde, grønne marker, hvide sandstrande og små byer.

Men der er også mere, end hvad øjet kan se. Australske forskere har fundet ud af, at øen opsuger mere CO₂, end den udleder. Bedriften skyldes blandt andet, at skovdriften på øen i 2011 og 2012 blev gjort mere bæredygtig, ved at fældningen af de ældste træer blev reduceret gevaldigt. Og hvert eneste træ, der fældes, bliver erstattet ved at plante et nyt, eller også bliver der givet plads til, at området, hvor træet er blevet fældet, kan genskabes naturligt.

I dag kan Tasmanien prale med at være et af de eneste områder i verden, der optager mere CO₂, end de udleder. De deler podiet med landene Bhutan i Sydasien og Surinam i Sydamerika.

”Tasmanien er gået fra at være CO2-udlendende, til at de suger CO₂ fra atmosfæren,” siger Brendan Mackey, der er professor fra Griffith Universitet, til det australske nyhedsmedie ABC. Han er en af dem, der står bag undersøgelsen, som viser, at Tasmanien sparer verden for 22 millioner tons CO2 om året.

“Det er en af de første gange, at noget sted på planeten har fortaget den her form for omstilling. Det er en bemærkelsesværdig præstation,” siger han.

Bæredygtig skovdrift handler ikke om at lade være med at fælde helt. Store træer kaster nemlig frø fra sig, så når et stort træ blive fældet, så vokser frøene på grund af lysindfaldet. Problemet er derfor sjældent, at der fældes træer, men i stedet, at der fældes for mange og de forkerte, for hvis alle store træer bliver fældet i et område, så er der ingen frøpulje, og skoven svinder ind.

Biodiversiteten er også glade for gamle træer

En ny rapport fra FN’s klimapanel IPCC peger på, at bæredygtig skovdrift, genskovning og mindre afskovning, er nogle af de mest effektive klimaløsninger. På globalt plan vurderes klimaklog skovforvaltning til at have et potentiale for at levere en gevinst på to milliarder tons CO₂-ækvivalenter i optag og undgået udledning årligt.

Klimaløsninger med skov i fokus er dog dyrere end for eksempel at bygge vindmøller. Men vindmøller kan ikke stå alene, og derfor skal der mange forskellige klimaløsninger til, hvis vi skal nå den grønne omstilling inden 2030.

Planteøkolog Johan Dahlgren, der er lektor på Syddansk Universitet, er enig. Han mener, at det vil have en effekt alle steder, hvis skovbruget blev mere bæredygtigt. Men det skal kombineres med, at brugen af fossile brændstoffer sænkes, fordi det har en endnu større effekt på kulstofbalancen.

“Tasmanien har ikke så meget udledning af CO2 fra bruget af fossile brændstoffer, og derfor har kulstofbalancen kunne opnås hurtigere, end det ville kunne lade sig gøre andre steder”.

Det er ikke kun for klimaet, at man skal lade gamle træer stå, men også for biodiversiteten.

“Det får store konsekvenser for biodiversiteten, når man fælder gamle træer. Der er nemlig mange andre organismer, som insekter og svampe, der kun kan leve i de gamle træer. Gamle træer er også vigtige for mange dyrearter, eksempelvis fugle, der lever af de insekter, som har bolig i træerne,” siger han.

“Tasmanien har formået at udføre bæredygtigt skovbrug på den rigtige måde. Nemlig en kombination af at lade gamle træer stå og plante nye træer, fordi de nye træer optager meget CO2, mens de vokser op. De gamle træer lagrer store mængder kulstof, de har optaget gennem hele deres liv og er rige på biodiversitet”.