Flygtningelejr med grønne fingre: Træplantning er livsnødvendigt

Isabella Canto Nielsen

Journalist

Læsetid 0 min.

Et træ rager op over alle andre træer og skure midt i Camp 10. Det bliver kaldt det ensomme træ, fordi det var et af de få træer, der blev stående i det område, der på blot få uger i 2017 blev forvandlet til verdens største flygtningelejr. Da rohingyafolket flygtede til Bangladesh fra Myanmar på grund af vold og forfølgelse, blev en masse træer fældet for at skabe plads til ly og infrastruktur, og for at give brænde til madlavning. Det var ellers et beskyttet naturområde og hjem til blandt andet de truede asiatiske elefanter.

”Det her sted var som en ørken; der var ingen træer. Vi var nødt til at tolerere overophedning i dagtimerne, der også forårsagede hudskader,” siger Mohammed Ali, der er flygtning, til FN.

I dag ser det helt anderledes ud end for få år siden. Nu er der grønt igen. Flygtningene har, med hjælp fra forskellige NGO’er, plantet tusindvis af træer med lokale arter, herunder hurtigt voksende skovarter, frugttræer og lægeplanter. Det hjælper på blandt andet jordskred, fordi træernes rødder kan holde fast på jorden. Det er en del af “kontanter for arbejde-programmet”, hvor flygtningene får cirka 35 kroner om dagen for plante og vedligeholde træerne.

”Træplantningsprojektet giver lidt arbejde, mere skygge, mindre sygdom og færre jorderosioner,” fortæller den gråhårede Abdul Khalek, der er iført en ternet blå skjorte og en lille hvid hat. Han er flygtning og hjælper med at plante træer. Han står sammen med Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), der er på besøg i lejren. Det er nemlig 50 år siden, at Danmark etablerede diplomatiske relationer med Bangladesh, og derfor er VIP-besøget blevet sat i stand.

De står under en bambusflettet pavillon, der er placeret på en høj skråning. Her kan man se udover lejren, hvor flygtningenes små huse ligger i skygge under grønne trækroner så langt øjet rækker.

●I begyndelsen var der mange konflikter mellem elefanter og flygtninge, og det resulterede i, at 13 flygtninge døde og 50 blev såret. Også elefanter blev såret og dræbt. Det bliver dog snart fortid.
Forskellige nødhjælpsorganisationer har nemlig med hjælp fra flygtninge været med til at genplante blandt andet bambusgræs og bananpalmer i elefantens naturlige habitat, og dermed igen øget tilgængeligheden til dyrets føde, så det ikke har behov for at trampe ind i menneskernes territorie for at lede efter mad. Derudover er der etableret et biologisk hegn for at forhindre elefanter i at komme ind i lejren.

Små grønne træer bryder frem mellem flygtningenes hjem. Isabella Canto Nielsen

Alle farer opstod på grund af afskovning

For fem år siden fordrev regeringen i Myanmar rohingyafolket, en statsløs muslimsk minoritet, til Bangladesh. Rohingyafolket tog skrækkelige vidnesbyrd med sig om vold, voldtægter og mord. I dag bor der næsten en million flygtninge i Cox’s Bazar i det sydlige Bangladesh.

Rohingyafolket vil gerne hjem, men det er stadig alt for farligt for dem at vende tilbage, selvom lejren ligger så tæt på deres hjemland, at man kan se en bjergkæde fra Myanmar bag det ensomme træ.

“Jeg havde et smukt liv. Min hud havde glød. I dag er jeg tynd og bekymret for, hvad fremtiden vil bringe. Allerhelst vil jeg tilbage til vores landsby i Myanmar,” siger Mahamuda Khatun, der er 30 år og bor i lejren med sin mand og sine tre børn.

Selv om Bangladesh giver dem ly og mad og træerne hjælper lidt på livet i lejren, så er det stadig en trist tilværelse. Flygtningene får hverken lov til at arbejde, følge værtslandets skolesystem eller endda lære Bangladesh’ sprog, fordi landets regering mener, at de skal sendes hjem til Myanmar en dag, og derfor ikke skal integreres. Mahamuda Khatun er derfor meget bekymret for sine børns fremtid.

Flygtningelejren har desuden en lang række udfordringer som klimaforandringer, manglende adgang til blandt andet læge- og psykologhjælp og rent vand. Og ikke mindst døjer lejren med konsekvenserne af afskovning.

”Vi var ikke klar over, at der ville være alvorlige eftervirkninger af at rydde skov. Det var uudholdeligt at leve uden træer under åben himmel i et presenningsskur med solens glød om sommeren. Vi så folk dø i lejren på grund af jordskred i regntiden. Alle farer opstod på grund af skovrydning,” siger Mr. Nasir Ahmed, der er flygtning, til FN’s kontor for Reduktion af katastrofer.

Afskovningsproblemet er dog langsomt, men sikkert ved at vende.

Det ensomme træ er nemlig ikke længere så ensomt. Flygtningene har indtil videre genplantet 2600 hektarer i og omkring af flygtningelejren siden 2018 ud af de 3200 hektarer, de fældede, da de kom. Træplantningsprojektet fortsætter derfor til verdens miljødag i 2022.

En lille pige gemmer sig i skyggen fra sit hjem og kigger på de mange mennesker, der er på besøg i lejren. Isabella Canto Nielsen

Skygge og færre jorderosioner

”Jeg har besøgt mange flygtningelejre de sidste 10-15 år, men det her første gang, at jeg har set, at naturbevarelse og genetablering af naturen går hånd i hånd med den humanitære indsats,” fortæller Kronprinsesse Mary, der også får lov til at plante et træ i flygtningelejren.

”Klimaindsatsen i flygtningelejren viser tydeligt, at hvis vi ikke passer på naturen, så kan den ikke passe på os”.

Kronprinsesse Mary får også lov til at plante et træ. Isabella Canto Nielsen

Lejren er ekstra udsat for klimaforandringer, fordi den ligger på en række bakkeskråninger i det tidligere naturreservat, hvor der falder mere end tre gange så meget regn om året som i Danmark – og typisk på bare tre-fire måneder. De store mængder af regn vælter ned over de skrøbelige skure og i forvejen sårbare mennesker, og derfor er klimasikring livsnødvendigt.

En undersøgelse fra 2020 viste, at der var 1400 jordskred i Cox’s Bazar i 2019, hvilket beskadigede 3.184 hjem. De tal var reduceret i 2020 til 267 jordskred og 1.495 hjem på grund af miljøvenlige jordstabiliseringsløsninger som genplantning, jordforbedring og bambushegn.

”Træer stabiliserer jorden, det hjælper mod jorderosion og gør området mere køligt. Vi planter også græs, hvor området er mest stejlt, så der under en monsun ikke sker jordskred,” siger Marco De Gaetano fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, der styrer den internationale kamp mod sult, som arbejder i lejren. Han viser et kort over, hvor der er blevet plantet træer i lejren.

Træerne hjælper også med at sænke temperaturen. Og det er vigtigt, fordi der er næsten 40 graders fugtig varme og solens stråler er ubarmhjertig. I de små støvede stier mellem skurene gemmer mænd og børn sig i træernes skygger. De har enten bare tæer eller slidte sandaler på. Ud ad farverige stofgardiner, der fungerer som døre, titter nysgerrige kvinder frem, hvis hår er gemt væk bag tørklæder. På flere af tagene vokser der også slyngplanter, så der kommer skygge.

Marco De Gaetano forklarer, at flygtningene ved, hvor vigtige træerne er, men de har også brug for at få opfyldt deres basale behov på en måde, så de passer på træerne i stedet for at fælde dem. Alle husholdninger har derfor nu en ovn og tilhørende gasflaske. Det betyder, at flygtningene ikke skal fælde de nyplantede træer for at skaffe brænde til madlavning.

Før fældede de mange flygtninge 700 tons af omkringliggende skov hver dag, og hvis det havde fortsat i det tempo, havde der ikke været mere skov på under et år. Gaskomfurerne er også bedre for deres sundhed. Faktisk svarer madlavning på åben ild med træ ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO til at brænde 400 cigaretter af i timen.

”Der er stadig behov for at plante mange flere træer, men vi er på rette vej. Vores mål er at skade miljøet mindst muligt, og samtidig vil vi genopbygge, hvad der var før,” siger Rabea Khatun, der er ly- og bosættelsesprojektleder for Dansk Flygtningehjælp.

●På få år har forskellige nødhjælpsorganisationer i samarbejde med Bangladeshs regering anlagt 32 kilometers veje og stier, 91 kilometers vandrør til afløb og 45 kilometers trappenedgange igennem Kutupalong-lejren. Derudover er der sammenlagt blevet bygget 63 kilometers støttemure og 2324 meter broer. Det letter adgangen for både byggearbejdet og flygtningene, støtte til lokalplanlægningen, bygning af latriner og brønde, der kan forbedre vand- og sanitetsforholdene, såvel som udlevering af materiale til at bygge små boliger med.

Læs mere her: