Efter 11 års hårdt arbejde: Sidste klyngebombe nu ryddet i Bosnien-Hercegovina

Selvom nogle måske efterhånden har glemt krigen i Bosnien, der sluttede i 1995, har der i næsten 30 år ligget en dødbringende del af den gamle krig skjult i landskabet: Klyngebomber.

Men i Bosnien-Hercegovina kan de nu ånde lettet op, for den sidste klyngebombe er nu ryddet. Det er resultatet af 11 års arbejde, og det er den humanitære organisation Norsk Folkehjelp, der har ryddet næsten 90 procent af bomberne. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Bosnien-Hercegovina er langt fra det land i verden, der har haft flest problemer med klyngebomber. Alligevel har det taget lang tid at finde og fjerne dem allesammen.

”Vi kom i gang med rydningen i 2012. Nu 11 år senere er vi endelig i mål efter at have fjernet 2157 klyngebomber og frigivet 12,7 kvadratkilometer,” siger leder for mine- og eksplosivrydning i Norsk Folkehjelp, Per Håkon Breivik.

Ukraine har givet kampen mod klyngebomber et knæk

I mange år har der sket været langsomme, men sikre fremskridt i kampen mod klyngebomberne, fordi land efter land tilsluttede sig den internationale aftale om at stoppe med at bruge dem. Samtidig har landene destrueret store eksisterende lagre af de kontroversielle våben.

Men lande som Rusland, USA og Ukraine har aldrig skrevet under på aftalen. Det får store konsekvenser nu, hvor Rusland har invaderet Ukraine, og hvor begge lande aktivt bruger klyngebomberne mod hinanden.

Det har ført til, at antallet af ofre for klyngevåben i verden nu er det højeste nogensinde, siden man begyndte at føre samlet regnskab i 2010. Det viser seneste officielle rapport fra Cluster Munitions Monitor, der hvert år følger udviklingen.

”At Bosnien-Hercegovina ryddes færdig er ekstra glædeligt i en tid, hvor antallet af klyngeulykker er blevet øget dramatisk, og udbredt brug af klyngevåben har sat det globale arbejde med at bekæmpe klyngevåben flere årtier tilbage,” siger Per Håkon Breivik.

Alene sidste år blev 916 personer dræbt af klyngebomber i Ukraine, og heraf var langt de fleste (95 procent) civile ofre.

Tallene inkluderer endnu ikke tal for 2023, hvor Ukraine for første gang fik leveret amerikanske klyngevåben i form af artillerigranater.

Leverancen har ført til store protester fra humanitære organisationer og også fra nogle tidligere soldater, der er meget imod, at USA nu leverer de omdiskuterede våben til Ukraine. Bekymringen er især, at det vil gå hårdt ud over civilbefolkningen efter krigen.

Omvendt forsvarer USA og Ukraine beslutningen med, at der er mangel på almindelige granater, og at det også vil gå hårdt ud over de civile, hvis det lykkes for Rusland at erobre landet. Og at de områder, hvor klyngebomberne bliver brugt, allerede er tungt belagt med russiske landminer og anden ueksploderet ammunition, og derfor alligevel vil skulle ryddes efter krigen.

Selvom krigen i Ukraine viser, at kampen mod klyngebomber langt fra er vundet, er den heller ikke aflyst. Stadigt flere lande fortsætter med at underskrive konventionen mod bomberne. Senest blev Nigeria land nummer 111, der tilsluttede sig. Det skete 1. august i år.